Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
8. september 2021
2021-4324
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 22. juni stillet mig følgende spørgsmål
(FIU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 373:
I svaret på FIU alm. del - spørgsmål 268 åbner ministeren op for,
at universiteterne i stedet for en fastprismodel kan benytte OPP-
modellen, hvis universiteterne kan opstille klare funktionskrav ved
udbuddet, og samtidig kan minimere behovet for ændringer under
byggeriet. Vurderer ministeren, at det i praksis er en mulighed ved
de avancerede laboratoriebygninger, som universiteterne har brug
for, og er OPP-modellen en byggepraksis, som Bygningsstyrelsen
har erfaring med og kan være byggeherre og byggerådgiver for på
vegne af universiteterne ved de avancerede laboratoriebyggerier,
eller kan universiteterne få mulighed for at køre OPP-processen på
egen hånd uden for SEA-ordningen?
Svar:
Som jeg oplyser i min besvarelse af FIU spørgsmål 268 vil jeg være
åben for en dialog om modellen, hvis der er et universitet, der hen-
vender sig derom.
Jeg har desuden indhentet svar fra Bygningsstyrelsen, der oplyser
følgende om OPP-modellen:
”Bygningsstyrelsen
har ikke konkrete erfaringer med udbud af et
avanceret laboratoriebyggeri i en OPP-model, og den konkrete
form vil skulle afklares nærmere.
Universiteterne har samme muligheder for selv at bestille OPP-
projekter som for indgåelse af lejeaftaler med en privat bygnings-
ejer uden for campusområderne. Det er således muligt for universi-
teterne at bestille et OPP-byggeri direkte hos en OPP-leverandør,
hvis det er et byggeri, som ligger uden for campusområderne (som
ejes af staten), der finansieres og ejes af OPP-leverandøren, og som