Transportministeren
8. september 2021
2021-4324
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget
Folketinget
Folketingsmedlem Troels Lund Poulsen (V) har den 22. juni stillet
mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 370:
Det fremgår af svaret på FIU alm. del - spørgsmål 267 og det blev
også nævnt under bevarelsen af samrådsspørgsmål F den 23. fe-
bruar 2021, at der siden 2015 er der igangsat en række initiativer,
der styrker bygherrefunktionen i Bygningsstyrelsen. Vurderer mi-
nisteren, at de initiativer er så omfattende, så Bygningsstyrelsen
fremover kan bygge avanceret laboratoriebyggeri - svarende til Ni-
els Bohr-bygningen med anvendelse af den dialogbaserede aftale-
model?
Svar:
Samlet set mener jeg, at Bygningsstyrelsen er et andet og bedre
sted i dag, end da Niels Bohr byggeriet blev igangsat.
Der er dels gennemført en gennemgribende handlingsplan, som
har styrket Bygningsstyrelsens projektstyring og gennemførelse.
Desuden har Bygningsstyrelsen siden 2018 anvendt principperne i
"Ny Anlægsbudgettering" på alle nye byggerier. Dette er en budget-
terings- og styringsmekanisme, som er udviklet i forbindelse med
større infrastrukturprojekter, der indebærer en systematisk tilgang
til at afsætte reserver og gennemføre uvildige granskninger af pro-
jekter. Endelig udbyder Bygningsstyrelsen i dag opgaverne på en
måde, hvor der er langt bedre muligheder for at styre leverandø-
rerne.
Jeg mener på den baggrund, at Bygningsstyrelsen i dag har forud-
sætningerne for at gennemføre også avanceret laboratoriebyggeri.
Dette ændrer dog ikke ved, at rammerne for den dialogbaserede af-
talemodel er uklare, hvilket også er påpeget af Rigsrevisionen.
Bygningsstyrelsen har naturligvis som bygherre ansvaret for sty-
ring af byggeriet uanset aftalemodel. Når den økonomiske risiko
under udførslen derimod er placeret hos universiteterne, som det