Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2283123_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. november 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 37 (Alm. del) af 21.
oktober 2020 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser ved, at nye folkepensio-
nister tildeles boligstøtte efter reglerne om boligsikring (i stedet for boligydelse,
som hidtil) fra 2023 og frem? Virkningen bedes oplyst for alle årene frem mod
2030, samt årene 2040, 2050 og 2060.
Svar
Ændres reglerne for boligstøtte således, at nye folkepensionister fra 2023 tildeles
boligstøtte efter reglerne for boligsikring frem for reglerne for boligydelse, vil det
medføre en udgiftsbesparelse på omkring 120 mio. kr. efter tilbageløb i 2023,
jf.
tabel 1.
I 2050 forventes udgiftsbesparelsen at være knap 5,7 mia. kr. efter tilbage-
løb i 2021-niveau, hvorefter den skønnes at være aftagende igen som følge af et
faldende antal folkepensionister. Der er ikke indregnet virkning fra eventuel på-
virkning af folkepensionisters arbejdsudbud.
Ændringen vil med udgangspunkt i den nuværende sammensætning af boligydel-
sesmodtagere blandt folkepensionister medføre, at omkring 80 pct. vil blive om-
fattet af, at boligsikring maksimalt kan udgøre 15 pct. af huslejen. Derudover gæl-
der det, at satser og beløbsgrænser for tildeling af boligsikring reguleres efter pris-
udviklingen, mens satser og beløbsgrænser for tildeling af boligydelse reguleres
med tilpasningsprocenten, der følger lønudviklingen. Dette medfører isoleret set,
at realværdien af boligstøtten bliver aftagende over tid, når reguleringen ændres til
at følge reglerne for boligsikring. Den faldende realværdi svarer til en ydelsesre-
duktion, når ydelsen opgøres i 2021-niveau. Den gennemsnitlige ydelsesreduktion
pr folkepensionist ved at tildele boligstøtte efter regler for boligsikring er som
følge heraf stigende frem mod 2060.
Der vil frem mod 2060 ske en fortsat modning af arbejdsmarkedspensionssyste-
met. Det medfører højere pensionsindkomster for folkepensionister og tilsva-
rende ændret bolig- og huslejesammensætning. Denne udvikling kan medføre, at
boligstøtten får mindre betydning for grupper af folkepensionister, der har haft
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser ved, at nye folkepensionister tildeles boligstøtte, til finansministeren
2283123_0002.png
Side 2 af 3
stor arbejdsmarkedstilknytning, end det er tilfældet for de nuværende folkepensio-
nister. Hver ny årgang, der når folkepensionsalderen, vil således gennemsnitlig set
have lidt højere indtægtsgrundlag, hvilket isoleret set trækker i retning af lavere
boligydelse efter gældende regler og til dels også lavere boligsikring efter overgang
til de foreslåede regler for nye folkepensionister, end hvad der indgår i de opgjorte
økonomiske konsekvenser af den foreslåede regelændring
1
. Opgørelsen tager ud-
gangspunkt i indtægtsforholdene for den nuværende gruppe af folkepensionister
og der er dermed ikke taget højde ændret indkomststruktur blandt fremtidens fol-
kepensionister.
Tabel 1
Offentlig mindreudgift til boligstøtte, hvis boligydelse for nye folkepensionister opgøres med
udgangspunkt i reglerne for boligsikring, 2023-60 i 2021-niveau
2023
2024
2025
2026
-----
Umiddelbar
mindreudgift
Mindreudgift
efter tilbageløb
160
120
360
270
570
440
800
620
2027
2028
2029
2030
-----
1.830
1.410
5.740
4.420
7.390
5.690
7.320
5.640
2040
2050
2060
mio. kr., 2021-niveau.
1.060
810
1.360
1.050
1.640
1.260
----- 1.000 personer -----
Berørte husstande
-heraf mistet ydelse
6
1
14
1
22
2
31
3
40
3
51
4
61
5
67
5
200
30
242
47
231
59
----- kr., 2021-niveau -----
Gns. årlig reduktion i
boligstøtte
25.400 25.800 25.700 26.200 26.500 26.900 27.000 27.400 29.000 30.900 32.200
Anm.: Folkepensionister, der modtager boligydelse i anviste plejehjem og beskyttede boliger for stærkt
bevægelseshæmmede er tildelt boligsikring efter regler for nye førtidspensioniser. Øvrige
boligydelsesmodtagere herunder i anviste pleje og beskyttede boliger er tildelt alm. boligsikring. Fra 2040 og
frem antages at samlevende førtidspensionister er tildelt ny førtidspension. Der er ikke indregnet udfasning
af gammel førtidspension for samlevende frem til 2030.
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen samt
”DK2025
–
en grøn, retfærdig og an-
svarlig genopretning af dansk økonomi”,
Finansministeriet august 2020.
Det er lagt til grund, at folkepensionister der er samlevende med førtidspensioni-
ster, der er tildelt førtidspension før 1. jan. 2003, fortsat modtager boligydelse ef-
ter gældende regler indtil 2030. Fra 2040 antages det beregningsteknisk i denne
opgørelse, at alle førtidspensionister er på ny ordning. Folkepensionister, der
modtager boligydelse i anviste plejehjem eller beskyttede boliger for stærkt bevæ-
gelseshæmmede, er tildelt boligsikring efter samme regler som førtidspensionister
tilkendt efter 1. jan. 2003. Folkepensionister, der modtager boligydelse i andels- el-
ler ejebolig, er ikke tildelt boligstøtte jævnfør regler for boligsikring.
Ændringen skønnes at berøre omkring 6.000 husstande i 2023. Det er lagt til
grund, at antallet af berørte husstande vil stige til at udgøre omkring 231.000 hus-
1
I det omfang det øgede indtægtsgrundlag afspejler sig i øgede boligudgifter, vil de øgede boligudgifter
trække i modsat retning. I opgørelsen er der taget udgangspunkt i at huslejeudgifterne følger den gennerelle
lønudvikling for befolkningen som helhed, dvs. at den er uændret opgjort i 2021-niveau.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser ved, at nye folkepensionister tildeles boligstøtte, til finansministeren
Side 3 af 3
stande i 2060 ved en uændret bolig- og huslejestruktur. Stigningen i antallet af be-
rørte skal ses i lyset af, at ændringen alene omfatter nye folkepensionister og der-
med stiger i takt med, at nye årgange når folkepensionsalderen. Ændringen vil i
gennemsnit svare til et fald i boligstøtte på 25.400 kr. årlig pr. husstand i 2023
opgjort i 2021-niveau.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister