Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2306773_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. december 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 36 (Alm. del) af 21.
oktober 2020 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser ved følgende to scena-
rier:
a) Fradragsbeløbet ved den personlige tillægsprocent og ved pensionstillæg for en-
lige og ægtefæller/samlevere på hhv. 21.500/74.400 og 42.400/149.100 kr. (2020-
niveau) fastfryses nominelt fra 2021 og frem Aftrapningen af den midlertidige for-
højelse af fradrag ved pensionstillæg og den personlige tillægsprocent fortsætter
uændret.
b) Fradragsbeløbet ved den personlige tillægsprocent og ved pensionstillæg for en-
lige og ægtefæller/samlevere fastfryses nominelt og aftrappes over en 40 årig peri-
ode?
Virkningen bedes oplyst for årene 2021, 2025, 2030, 2040, 2050 og 2060 afrundet
til nærmeste 100 millioner kr., opdelt på virkningen der kan henføres til fastfrys-
ningen af fradragsbeløbet ved den personlige tillægsprocent hhv. fradragsbeløbet
ved pensionstillægget.
Svar
En fastfrysning af fradragsbeløbende for henholdsvis pensionstillæg og personlige
tillæg vurderes med den nuværende sammensætning af folkepensionister at med-
føre offentlige mindreudgifter svarende til 3,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd
frem mod 2060 opgjort i 2021-niveau. Fastfrysningen af fradragsbeløbet i pensi-
onstillægget udgør 3,0 mia. kr., mens fastfrysningen af fradragsgrænsen for per-
sonlige tillæg og ældrecheck udgør 0,6 mia. kr.
Hvis fastfrysning af fradragsbeløbende for henholdsvis pensionstillæg og person-
lige tillæg kombineres med en lineær aftrapning over 40 år skønnes det med den
nuværende sammensætning af folkepensionister at medføre offentlige mindreud-
gifter svarende til 6,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd frem mod 2060 opgjort i
2021-niveau. Fastfrysningen og aftrapningen af fradragsbeløbet i pensionstillægget
udgør 5,5 mia. kr. mens fastfrysningen af fradragsgrænsen for personlige tillæg og
ældrecheck udgør 1,1 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 36: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser ved to scenarier, til finansministeren
2306773_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Mindreudgifter efter tilbageløb og adfærd ved en fastfrysning og en aftrapning af
indtægtsgrænserne for pensionstillæg og personlige tillæg, 2021-60.
Mio. kr. (2021-niveau)
Fastfrysning
- heraf pensionstillæg
- heraf personlige tillæg
Fastfrysning og aftrapning
- heraf pensionstillæg
- heraf personlige tillæg
2021
0
0
0
100
100
0
2025
400
400
100
1.000
900
100
2030
1.000
900
100
2.200
1.900
300
2040
2.300
1.900
400
4.500
3.700
700
2050
3.100
2.600
500
6.000
4.600
1.000
2060
3.600
3.000
600
6.600
5.500
1.100
Anm.: I virkningerne er indregnet udgifter til folkepensionister i udlandet svarende til omkring 1,8 pct. af
folkepensionsydelserne. Sammensætningen af folkepensioniser herunder fordeling af
arbejdsmarkedspensioner svarer til 2017, det samlede antal folkepensioner følger DK2025. Der er ikke
indregnet arbejdsudbudsvirkninger af tillægsydelser og af ændret tilbagetrækningsadfærd. Virkningern på
arbejdsudbud og boligstøtte er regnet på registerdata for 2015 og skaleret 2021 niveau. Fra 2040 og frem
antages at førtidspensionister er tildelt ny førtidspension. Der er ikke indregnet udfasning af gammel
førtidspension frem til 2030. Tal i tabellen er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. hvilket medfører, at summen
af delelementerne ikke altid svarer til totalen.
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2015 og 2017
samt ”DK2025 –
en
grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi”, Finansministeriet august 2020.
Der vil frem mod 2060 ske en fortsat modning af arbejdsmarkedspensionssyste-
met. Det medfører højere pensionsindkomster for folkepensionister og forvente-
ligt også højere likvide formuer, samt tilsvarende ændret bolig- og huslejesammen-
sætning. Denne udvikling kan medføre, at pensionstillæg, personlige tillæg, ældre-
check, mediecheck og boligstøtte får mindre betydning for folkepensionister, der
har haft længere arbejdsmarkedstilknytning i perioden omfattet af arbejdsmarkeds-
pensionerne, end det er tilfældet for de nuværende folkepensionister.
Opgørelsen tager udgangspunkt i indtægtsforholdene for den nuværende gruppe
af folkepensionister og der er dermed ikke taget højde ændret indkomststruktur
blandt fremtidens folkepensionister. Ændrede indkomststrukturer forventes både
at medføre, at folkepensioner i højere grad udnytter indkomstfradrag i pensionstil-
læg, personlige tillæg og ældrecheck fuldt ud og samtidigt, at flere får aftrappet de-
res pensionsydelser helt.
Det er i opgørelsen lagt til grund, at det ændringerne omfatter folkepensionister
og førtidspensionister på gammel ordning (tilkendt før 2003) frem til 2030, mens
førtidspensionister på ny ordning er stillet uændret. Fra 2040 antages alle førtids-
pensionister at være på ny ordning.
Af den samlede opgjorte virkning på 3,6 mia. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd af
en fastfrysning af fradragsbeløbende for henholdsvis pensionstillæg og personlige
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 36: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser ved to scenarier, til finansministeren
2306773_0003.png
Side 3 af 4
tillæg anslås mindreudgifter til sociale pensioner at svare til 4,4 mia. kr. i 2060, her-
til er lagt til grund, at der vil være yderligere mindreudgifter til varmetillæg, hel-
bredstillæg og særlige personlige tillæg på 0,2 mia. kr. Lavere sociale pensioner
medfører øgede udgifter til boligstøtte svarende til 0,2 mia. kr. i 2060. Efter tilba-
geløb skønnes mindre udgifterne at være 3,5 mia. kr. i 2060,
jf. tabel 2.
Den indregnede afledte adfærdsvirkning afspejler, at lavere sociale pensioner med-
fører øget incitament til at arbejde blandt folkepensionister og blandt ikke-pensio-
nerede ægtefæller til folkepensionister. Det er lagt til grund, at øget arbejdsudbud
vil bidrage til offentlige mindreudgifter på 0,1 mia. kr. i 2060 opgjort i 2021-ni-
veau. Der er ikke indregnet økonomiske virkninger af eventuel ændret tilbagetræk-
ning fra arbejdsmarkedet som følge af forslaget, og der er ikke indregnet en even-
tuel arbejdsudbudsvirkning af lavere helbreds-, varme- og særlige tillæg.
Tabel 2
Offentlige mindreudgifter ved en fastfrysning af fradragsbeløb for indtægtsmodregning af
personlige tillæg og pensionstillægget, 2021-60
Mio. kr. (2021-niveau)
Sociale pensionsydelser efter skat
Tillægsydelser
Boligstøtte
Mindreudgifter i alt
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
2021
0
0
0
0
0
0
2025
500
0
0
500
400
400
2030
1.200
0
0
1.300
1.000
1.000
2040
2.800
100
-100
2.800
2.200
2.300
2050
3.900
200
-100
3.900
3.000
3.100
2060
4.400
200
-200
4.500
3.500
3.600
Anm.: Se anmærkning til tabel 1.
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2015 og 2017
samt ”DK2025 –
en
grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi”, Finansministeriet august 2020.
Tilsvarende kan den samlede opgjorte offentlige mindreudgift forbundet med en
kombineret fastfrysningen og en lineær aftrapning af fradragsbeløbende for hen-
holdsvis pensionstillæg og personlige tillæg over 40 år på 6,6 mia. kr. efter tilbage-
løb og adfærd henføres til 8,2 mia. kr. i mindreudgifter til sociale pensioner efter
skat. Hertil er 0,4 mia. kr. i mindreudgifter til varmetillæg, helbredstillæg og særlige
personlige tillæg, merudgifter til boligstøtte på 0,4 mia. kr. samt 1,7 mia. kr. i tilba-
geløb og adfærd,
jf. tabel 3.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 36: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser ved to scenarier, til finansministeren
2306773_0004.png
Side 4 af 4
Tabel 3
Offentlig mindreudgift ved en fastfrysning og aftrapning af fradragsbeløb for indtægtsmodregning
af personlige tillæg og pensionstillægget, 2021-60
Mio. kr. (2021-niveau)
Sociale pensionsydelser efter skat
Tillægsydelser
Boligstøtte
Mindreudgifter i alt
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
2021
200
0
0
200
100
100
2025
1.300
0
0
1.300
1.000
1.000
2030
2.700
100
-100
2.800
2.100
2.200
2040
5.500
300
-200
5.600
4.300
4.500
2050
7.400
300
-300
7.500
5.800
6.000
2060
8.200
400
-400
8.300
6.400
6.600
Anm.: Se anmærkning til tabel 1.
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2015 og 2017
samt ”DK2025 –
en
grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi”, Finansministeriet august 2020.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
fungerende finansminister