Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. september 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 354 (Alm. del) af 11. juni
2021 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne, hvor meget man skulle øge AM-bidraget, hvis man
ønskede at reducere gruppen af fattige med hhv. 50 pct., 75 pct. og 90 pct. efter
den tidligere officielle fattigdomsgrænse, ved at sænke den disponible
medianindkomst?
Svar
Den tidligere officielle afgrænsning af økonomisk fattige blev indført i 2013, og
tog udgangspunkt i anbefalingerne fra Ekspertudvalg om fattigdom,
jf. En dansk
fattigdomsgrænse
analyser og forslag til opgørelsesmetoder (2013).
Økonomisk fattige blev opgjort som personer, der tre år i træk opfylder følgende
betingelser:
Den disponible indkomst er under 50 pct. af medianindkomsten
Familiens formue er under 100.000 kr. (2010-niveau) pr. voksen i familien
Personen er ikke studerende eller bor i familie med en studerende over 17
år
Opgørelsen af økonomisk fattige er en statistisk afgrænsning, som blandt andet
fastsættes på baggrund af familiens disponible indkomst på årsbasis.
Den familieækvivalerede disponibel indkomst påvirkes desuden af elementer som
ikke nødvendigvis afspejler sig i ydelsesniveauet. Det gælder fx familiesammensæt-
ning (ækvivalering), bolig (muligheden for at modtage boligstøtte), bopælskom-
mune (kommuneskatten varierer på tværs af kommuner) mv.
Den disponible indkomst opgøres som summen af erhvervsindkomst, overfør-
selsindkomst, anden privat indkomst og kapitalindkomst fratrukket pensionsind-
betalinger og personlige skatter, herunder arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag),
jf.
Ulighedsredegørelsen 2020, Finansministeriet.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 355: MFU spm. om effekten på de offentlige finanser, BNP og beskæftigelse ved at øge AM-bidraget til et niveau, der reducerer gruppen af fattige, til finansministeren
2453630_0002.png
Side 2 af 2
Der betales AM-bidrag af al løn, herunder honorarer og feriepenge, efter fradrag
for ATP og eget pensionsbidrag. En forhøjelse af AM-bidraget vil således bidrage
til at reducere den kritiske indkomstgrænse ved at reducere medianindkomsten,
dvs. den disponible indkomst for den person som netop har en højere indkomst
end 50 pct. af befolkningen. En forhøjelse af AM-bidraget vil imidlertid i tilsva-
rende grad reducere den del af den disponible indkomst, som stammer fra lønind-
komst, for personer under den kritiske indkomstgrænse.
Overførselsydelser omfattet af obligatorisk opsparing, herunder kontanthjælp, re-
guleres årligt med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Tilpasningsprocenten fastsættes hvert år som udviklingen i årslønnen to år før,
fratrukket 2 pct.-point. Årslønnen er fastsat som bruttoårslønnen fratrukket bi-
drag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og lønmodtagernes AM-bi-
drag. En forhøjelse af AM-bidraget vil derfor alt andet lige slå fuldt igennem i sat-
serne for overførselsydelser
1
og dermed i tilsvarende grad reducere den del af den
disponible indkomst, som stammer fra overførselsindkomst, for personer under
den kritiske indkomstgrænse.
En forhøjelse af AM-bidraget skønnes overordnet set at reducere de disponible
indkomster for personer under den kritiske grænse omtrent ligeså meget, som den
vil reducere medianindkomsten og dermed den kritiske grænse. En forhøjelse af
AM-bidraget skønnes dermed ikke at ville have væsentlig betydning for antallet af
økonomisk fattige efter den tidligere officielle afgrænsning. Det kan bemærkes, at
en konkret kvantitativt opgørelse af virkningen af en forøgelse af AM-bidraget på
antallet af personer under den kritiske indkomstgrænse forudsætter en omfattende
og kompliceret beregning.
Det skønnes på denne baggrund ikke at være muligt at reducere antallet af økono-
misk fattige efter den tidligere officielle afgrænsning af økonomisk fattige med 50
pct., 75 pct. eller 90 pct. ved at øge AM-bidraget.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
1
Det samme gælder for beløbsgrænser, der reguleres med udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens
§ 20