FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. juni 2021 om udflytning af statslige arbejdspladser, til indenrigs- og boligministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Beks talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

FIU alm. del - Samrådsspørgsmål L - Stillet

efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)

Torsdag den 10. juni 2021 kl. 10.15-11.15

Folketingets Finansudvalg

Cirka 10 minutter

Svar på samrådsspørgsmål L

Det talte ord gælder

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. juni 2021 om udflytning af statslige arbejdspladser, til indenrigs- og boligministeren

Samrådsspørgsmål L

Vil ministeren redegøre for regeringens overvejelser og planer i

relation til udflytning af statslige arbejdspladser fra Region

Hovedstaden og til de øvrige regioner, herunder give en status

på, hvad de aktuelle tal er for udflytning af statslige

arbejdspladser i forhold til den tidligere regeringens beslutning

om at udflytte statslige arbejdspladser?

[Indledning]



Tak for det.

[Bedre Balance I og II]



Da VLAK-regeringen forlod regeringskontorerne, fremgik det

af VLAK-regeringens egen opgørelse, at ca. 40 procent af

institutionerne og ca. 25 procent af arbejdspladserne endnu

ikke var flyttet.



Regeringens første opgave var derfor at realisere de flytninger,

som VLAK-regeringen havde lovet. Det arbejder vi for.



Nu mangler kun ca. 10 procent af institutionerne og 4 pct. af

arbejdspladserne at flytte.



Derfor går det godt. Regeringen realiserer de flytninger, som

VLAK-regeringen havde lovet, men ikke nåede at levere på.



Flytningen af statslige arbejdspladser har betydet, at der er

flere statslige arbejdspladser i land- og yderkommuner, end der

ellers ville have været. Det er noget, regeringen ser positivt på -

lige som den forrige regering gjorde det.

[Nye

flytninger

af statslige arbejdspladser]



Det er regeringens klare holdning, at Danmark er blevet

centraliseret for meget.



Og det er ikke “udviklingen”,

der har lukket den lokale

politistation og det lokale lærerseminarium. Det er ikke

"udviklingen", der har nedlagt de lokale arbejdspladser. Det er

politikere, som traf dårlige beslutninger.



Og det kan vi ændre, hvis vi vil. Og det vil regeringen.

[Skattecentre]



Regeringen har allerede, med en række initiativer, klart sat en

ny retning.



Det gælder de 8 nye skattecentre.



Regeringen vil som led i en reform af skattekontrollen ansætte

1.000 ekstra skattemedarbejdere og oprette otte nye

skattecentre i perioden 2020-2023. De skal blandt andet sikre

et Danmark i bedre balance, og de nye skattecentre placeres

derfor uden for hovedstadsområdet.



I alt oprettes fire nye skattecentre i Jylland, to nye skattecentre

på Fyn og to nye skattecentre på Sjælland. Skattecentrene vil

hver især kunne rumme 100 til 150 arbejdspladser.



Sidste år åbnede de to første skattecentre i Fredericia og

Frederikssund, og i år åbner de to næste skattecentre i Viborg

og Esbjerg. I 2022 åbner yderligere to skattecentre i Ringe og

Slagelse. Om to år, i 2023, åbner de sidste to skattecentre i

Frederikshavn og Svendborg.

[Nærpoliti]



Det er regeringens holdning, at politiet er kommet for langt

væk fra borgerne. Politiet skal være dér, hvor danskerne har

brug for det.



Med den nye flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden

gennemførte vi en nærhedsreform af politiet, der styrker

politiets tilstedeværelse i hele Danmark gennem bl.a. 20 nye

nærpolitienheder og 110 ekstra lokalbetjente.



De 20 nye nærpolitienheder er fordelt med 9 på Sjælland, 2 på

Fyn og 9 i Jylland.



De 110 lokalbetjente skal have de nye nærpolitienheder som

arbejdssted, så der er mindst 5 lokalbetjente tilknyttet hver

enhed.



Det er i gang. Politikredsene har påbegyndt selve etableringen

af nærpolitienhederne.



De første nærpolitienheder kan allerede åbne i år.



De resterende vil blive etableret løbende.



Skattecentrene og nærpolitienhederne er bevis på, at vi kan

ændre udviklingen, hvis vi vil.

[Uddannelse]



Næste skridt er uddannelser.



Den 27. maj præsenterede regeringen et udspil i en ambitiøs

plan for at skabe sammenhæng i vores land.



Regeringen vil skabe op mod 7.500 nye studiepladser uden for

de store byer og oprette 25 nye uddannelsesudbud spredt i hele

Danmark.



I Foulum skal der være en dyrlægeuddannelse. I Thisted en

maskinmester-uddannelse. Tandlægeuddannelse i Hjørring.

Socialrådgiver i Herning, maskiningeniør i Fredericia. Og

mange andre.



Med regeringens udspil indfrier vi vores ambition om, at 60

procent af studiepladserne på de fire store

velfærdsuddannelser

–

pædagog, lærer, sygeplejerske og

socialrådgiver

–

skal ligge uden for de største byer.



Der er statslige arbejdspladser i uddannelsessektoren. På den

måde kommer der nye statslige arbejdspladser uden for de

store byer, når vi opretter nye studiepladser og nye

uddannelsesudbud.



Men effekten er større end det.



Når vi gør op med årtiers centralisering af vores uddannelser,

gør vi op med en udvikling, der mange steder har været en

afvikling.



Når lokale uddannelser lukker, er det ikke bare statslige

arbejdspladser og studiepladser, der flytter til storbyen. Det er

også vækst, liv og kompetencer. Det har konsekvenser for

lokalområderne. Og de mennesker, der bor der.



Vi ved, at noget af det, der har stor betydning for, hvor unge

ender med at slå sig ned og stifte familie

–

er mulighederne for,

om man kan tage en uddannelse.



Det har meget håndgribelige konsekvenser for lokalområderne,

når de unge flytter væk for at uddanne sig.



Mange af vores gode produktionsvirksomheder ligger uden for

de store byer. De er grundstenen i dansk økonomi. De er

arbejdsgivere for rigtig mange danskere.



Hvis vi ønsker at fastholde vores produktionsvirksomheder i

Danmark

–

og det ønsker regeringen

–

så skal virksomhederne

have adgang til den arbejdskraft, de har brug for. Vi ved, at

lokale uddannelser skaber lokal arbejdskraft.



Det samme gør sig gældende for vores offentlige område.

Mange steder er der mangel på fagligt uddannet personale.

Pædagoger. Lærere. Socialrådgivere. Sygeplejersker. Rundt

omkring i landet.



Flere af vores provinsbyer har måtte se det lokale

læreseminarium lukke. Og der er kommuner, hvor andelen af

uddannede lærere i de lokale skoler er lav. Derfor ønsker

regeringen et opgør med centraliseringen af

velfærdsuddannelserne. Danskerne skal have adgang til gode

velfærdstilbud uanset hvor, de bor.



Når flere uddanner sig lokalt, understøtter vi, at der er

kvalificeret arbejdskraft til både den private og offentlige

sektor.



Vi understøtter også, at flere unge får mulighed for at få en

uddannelse. Der er stadig alt for mange, som ikke får en

uddannelse.



Mere end 22 procent af en ungdomsårgang har på deres 30-års

fødselsdag ikke en kompetencegivende uddannelse.



Jeg tror ikke på, at alle unge ønsker at bo i de store byer.



Flere lokale uddannelsestilbud giver flere unge mulighed for en

uddannelse tæt på, hvor de kommer fra.



Med en ny og mere aktiv uddannelsespolitik ønsker regeringen

en bedre uddannelsesbalance på tværs af landet. Bedre for de

unge. For lokalsamfundene. For virksomhederne. Og for

sammenhængskraften.

[Afrunding]



For regeringen er det afgørende, at vi indretter den offentlige

service med størst mulig nærhed i hele landet.



Så det reelt er muligt at bo, arbejde og leve i hele landet.