FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 349: MFU spm. om den gennemsnitlige vækst i antallet af offentligt beskæftigede lønmodtagere pr. år ift. ambitionerne om en velfærdslov, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. juni 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 349 (Alm. del) af 10. juni

2021 stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV)

Spørgsmål

Hvis regeringens ambitioner om en velfærdslov føres ud i livet fra år 2022 med af-

sæt i ressourceforbruget i 2021 som baseline, hvor stor en gennemsnitlig vækst i

antallet af offentligt beskæftigede lønmodtagere pr. år vil en sådan lov give anled-

ning til? Spørgsmålet bedes besvaret under forudsætning af, at der ikke sker en

yderligere udlicitering af opgaver til private leverandører. Væksten i antallet af of-

fentligt beskæftigede lønmodtagere bedes opgjort for delperioderne 2022-2025,

2025-2030, 2030-2035 og 2035-2040.

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at der i nedenstående besvarelse ikke er tale om en

konkret vurdering af udviklingen i den offentlige beskæftigelse, hvis velfærdsloven

implementeres fra 2022. Det afspejler blandt andet, at der ikke er en entydig sam-

menhæng mellem realvæksten i det offentlige forbrug og udviklingen i den offent-

lige beskæftigelse.

Den faktiske udvikling i den offentlige beskæftigelse vil afhænge af, hvorvidt de

enkelte institutioner i staten, kommuner og regioner vælger at prioritere deres res-

sourcer til aflønning af ansatte eller køb af varer og tjenester. Der er således tale

om en beregningsteknisk, illustrativ opgørelse, der ikke afspejler politiske beslut-

ninger om blandt andet sammensætningen af det offentlige forbrug i de kom-

mende år.

En velfærdslov skal sikre, at det demografiske træk på det offentlige forbrug dæk-

kes, således at pengene følger med i takt med, at der bliver flere børn og ældre. I

forlængelse heraf bemærkes det, at det fremgår af forståelsespapiret

Retfærdig ret-

ning for Danmark,

"en ny regering ønsker at dække det demografiske træk på velfærden, så

pengene følger med i takt med, at der bliver flere børn og ældre. Herudover vil en ny regering

sikre et velfærdsløft, der reelt løfter velfærdsniveauet i forhold til i dag."

Der er senest skønnet over udviklingen i den offentlige beskæftigelse i konjunk-

turårene 2021 og 2022 i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2021. Den offentlige beskæfti-

gelse skønnes at stige med 4.000 personer i både 2021 og 2022. Det bemærkes, at

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 349: MFU spm. om den gennemsnitlige vækst i antallet af offentligt beskæftigede lønmodtagere pr. år ift. ambitionerne om en velfærdslov, til finansministeren

Side 2 af 3

skønnet for den offentlige forbrugsvækst i 2021 og 2022 er stærkt påvirket af mid-

lertidige forhold relateret til COVID-19.

Nedenfor er foretaget en illustrativ beregning af udviklingen i den offentlige be-

skæftigelse i de mellemfristede år efter 2022 med udgangspunkt i seneste mellem-

fristede forløb i

Danmark Konvergensprogram 2021,

april 2021. Det er illustrativt lagt

til grund, at realvæksten i det offentlige forbrug følger væksten i det beregnede de-

mografiske træk. Det forudsættes i besvarelsen, at realvæksten i det offentlige for-

brug i 2023-2040 år-for-år er lig den beregnede vækst i det demografiske træk. Ud-

viklingen i den offentlige beskæftigelse er i Finansministeriets mellemfristede

fremskrivninger

–

udover den forudsatte vækst i det offentlige forbrug

–

baseret

på beregningstekniske principper, herunder forudsættes en konstant lønsums- og

varekøbskvote i det offentlige forbrug. Det indebærer, at fordelingen i det offent-

lige forbrug mellem udgifter til hhv. aflønning af ansatte og køb af varer og tjene-

ster fra den private sektor fastholdes uændret.

Princippet om en konstant lønsumskvote i det offentlige forbrug indebærer rent

teknisk en langsommere udvikling i den offentlige beskæftigelse end realvæksten i

det offentlige forbrug, fordi lønningerne stiger hurtigere end priserne på de varer

og tjenester, der leveres til den offentlige sektor af private leverandører. Det be-

mærkes, at hvis der tages udgangspunkt i en anden sammensætning af det offent-

lige forbrug, vil den forudsatte realvækstrate i det offentlige forbrug kunne give

anledning til en anden udvikling i den offentlige beskæftigelse.

I fremskrivningen forudsættes endvidere, at den fremskrevne stigning i den gen-

nemsnitlige arbejdstid på arbejdsmarkedet som helhed vil gøre sig gældende i et

lige stort omfang i den private og offentlige sektor. Den stigende gennemsnitlige

arbejdstid bidrager i fremskrivningen til, at et givet antal arbejdstimer i den offent-

lige sektor kan præsteres med færre ansatte.

I tabel 1 fremgår den beregningsteknisk forudsatte udvikling i den offentlige be-

skæftigelse fordelt på delperioder givet ovenstående forudsætninger.

Tabel 1

Gennemnsnitlig vækst i den offentlige beskæftigelse ved en offentlig forbrugsvækst svarende til

væksten i det demografiske træk, 2022-2040

Gns. årlig vækst i offentlig beskæftigelse

Delperiode

Fra 2022 til 2025

Fra 2025 til 2030

Fra 2030 til 2035

Fra 2035 til 2040

1.000 personer

Pct.

0,1

0,0

Gns. årlig vækst i demografisk træk

Pct.

0,5

0,6

0,5

Anm.: Antallet af offentligt beskæftigede er opgjort inkl. personer på orlov. I årene efter 2025 bygger

fremskrivningen, herunder den forudsatte vækst i de offentlige lønninger, på beregningstekniske principper

og forudsætninger.

Kilde:

Danmarks Konvergensprogram 2021,

april 2021 og egne beregninger.

Side 3 af 3

Af tabel 1 fremgår endvidere den gennemsnitlige årlige vækst i det demografiske

træk fordelt på delperioder. Væksten i det demografiske træk er et beregningstek-

nisk mål, der opgør, hvor meget ressourceanvendelsen til det samlede offentlige

forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forud-

sættes, at den reale udgift pr. bruger er fastholdt uændret, dog med en korrektion

for delvis sund aldring.

Beregningen af væksten i det demografiske træk er baseret på en række forudsæt-

ninger og skøn for befolkningsudviklingen mv., som er omfattet af usikkerhed. Ju-

sterede forventninger til befolkningsudviklingen kan således have betydning for

væksten i det demografiske træk. Det bemærkes desuden, at det demografiske

træk blandt andet ikke tager højde for mulige produktivitetsforbedringer i det of-

fentlige og indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrettelæggelse af fi-

nanspolitikken.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister