Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. juni 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 348 (Alm. del) af 8. juni
2021 stillet efter ønske fra Pernille Skipper (Enhedslisten)
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over de provenumæssige virkninger, herunder umiddelbar
virkning, virkning efter tilbageløb og virkning efter tilbageløb og adfærd
–
ved føl-
gende initiativer:
1. Et boligtilskud til hjemløse under 30 år, således at deres faste udgifter til bolig,
herunder til husleje, vand og varme, ikke overstiger 3.000 kr. pr. måned (2021-pri-
ser).
2. Etablering af 1.000 containerboliger med eget køkken og bad, hvor faste udgif-
ter til hver af boligerne ikke overstiger 3.000 kr. pr. måned (2021-priser)?
Svar
Det er ikke umiddelbart muligt at skønne over de provenumæssige konsekvenser
af initiativ 1. Det skal bl.a. ses i lyset af, at det afhænger, hvordan ordningen kon-
kret indrettes, herunder hvorvidt ordningen skal gælde for alle boligtyper eller kun
udvalgte boligtyper (fx almene boliger), og hvorvidt der skal være et loft over bo-
ligtilskuddet.
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at selv hvis initiativet konkretiseres til-
strækkeligt til, at der kan opgøres en umiddelbar provenuvirkning, vil det ikke
umiddelbart være muligt at opgøre en adfærdsvirkning. Det vil endvidere forment-
lig være nødvendigt, at se bort fra en eventuel tilbageløbsvirkning.
Når der ikke kan opgøres en adfærdsvirkning skyldes det, at Finansministeriet ikke
er i besiddelse af et empirisk grundlag for at skønne over betydningen på de hjem-
løses arbejdsudbud af, at de får adgang til egen bolig. Det må formodes at mang-
lende bolig kan være en barriere, for at opnå beskæftigelse, men der kan være flere
samtidige barrierer for den hjemløses beskæftigelsessituation. Ud over en mulig
positiv arbejdsudbudsvirkning kan der, afhængig af udformning af initiativet, være
en negativ adfærdsvirkning, hvis boligtilskuddet indebærer en mulighed for en lav
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 348: MFU spm. om de provenumæssige virkninger ved et boligtilskud til hjemløse under 30 år og etablering af 1.000 containerboliger, til finansministeren
Side 2 af 3
husleje, dvs. at nogen muligvis vil vælge at tage en omvej via hjemløshed i en kort
periode, for at få adgang til en billig bolig.
I forhold til opgørelse af et eventuelt tilbageløb skal det bemærkes, at det, at den
hjemløse får adgang til en bolig, betyder at personen nu skal betale husleje. Tilba-
geløbet i form af moms og afgifter afspejler sig således i en ændret forbrugssam-
mensætning, som det ikke umiddelbart er muligt at vurdere betydningen af. Tilba-
geløbet af boligtilskuddet er også svært at vurdere, idet tilskuddet ikke påvirker
den hjemløses disponible indkomst, men går til at betale en del af en husleje, som
en anden lejer ellers ville have betalt.
I forhold til omkostningerne forbundet med initiativ 2 har Finansministeriet ind-
hentet bidrag fra Indenrigs- og Boligministeriet, der oplyser følgende:
”Indenrigs-
og Boligministeriet har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrel-
sen. De oplyser følgende:
BUILD angiver i publikationen ”Bolig
2.000
–
erfaringer for 2016-18”
(SBI 2019:12)
at opførelsesomkostningerne for en containerbolig på 30 m
2
er 382.000 kr. inkl.
moms (ekskl. grundkøb).
En container deles ofte op i 2 studieboliger. Opførelsen af 1.000 studieboliger kan
derfor ud fra disse oplysninger estimeres til at være omkring 200 mio. kr. for byg-
herren. Opførelsen af boligerne kan eksempelvis understøttes via en tilskudsmo-
del. Den umiddelbare provenumæssige virkning ved opførelsen vil i dette tilfælde
afhænge af størrelsen på tilskuddene.
Ud fra bl.a. offentligt tilgængelige oplysninger om huslejeniveauet i CPH Village
(studieboliger), ser det ud til, at huslejen for containerboliger for studerende varie-
rer mellem 4.000
–
5.000 kr.
Hvis det forudsættes, at en studerende får mellem 500 og 600 kr. i boligstøtte, skal
der ydes en ekstra støtte pr. containerbolig på mellem 500 og 1.500 kr., hvis husle-
jen skal ned på max. 3.000 kr.
En tilskudsmodel møntet på at nedbringe huslejen i nyopførte containerboliger
kan sammensættes på forskellige måder. Fx kan der gives et løbende huslejetilskud
til de studerende eller et kapitalindskud til bygherre. Et kapitalindskud, som gives i
form af et engangstilskud, vil nedbringe bygherres løbende kapitaludgifter og kan
derigennem medføre lavere huslejer. For at få sikkerhed for, at kapitaltilskuddet i
praksis medfører den forudsatte huslejenedsættelse må det forventes, at en sådan
model vil indebære, at der indgås aftaler med ejerne af boligerne/bygherren om
kapitalindskuddets størrelse og huslejen efter tilskuddet. Som for de direkte husle-
jetilskud vil kapitaltilskuddets størrelse afhænge af boligernes levetid som studie-
boliger og herudover deres scrap-værdi (værdi når boligerne ikke længere kan an-
vendes som ungdomsboliger).
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 348: MFU spm. om de provenumæssige virkninger ved et boligtilskud til hjemløse under 30 år og etablering af 1.000 containerboliger, til finansministeren
Side 3 af 3
Nedenfor skønnes over udgifterne til huslejetilskud ved opførelse af 1.000 contai-
nerboliger.
Hvis der tages udgangspunkt i huslejeoplysningerne ovenfor vil opførelsen af
1.000 containerboliger med et huslejeniveau på 3.000 kr./md koste 6
–
18 mio. kr.
(i faste priser) i huslejetilskud årligt.
Antages en levetid for boligerne på fx 20 år, kan de tilbagediskonterede udgifter til
det løbende huslejetilskud opgøres til godt 100
–
290 mio. kr. (Anvendt diskonte-
ringsrente på 3,75 pct.).
Det skal bemærkes, at de tilbagediskonterede udgifter til huslejetilskud afhænger
af boligernes levetid. ”
Det skal bemærkes, at etablering af boliger, hvor det offentlige finansierer en del
af boligudgiften, kan afspejle sig i en forhøjet husleje.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister