Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2437451_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. august 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 (Alm. del) af 18. maj
2021 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en tabel, hvor nutidsværdien af det gennemsnitlige efter-
lønsbidrag og nutidsværdien af de gennemsnitlige samlede efterlønsudbetalinger
opgøres for hver enkel årgang, der er gået på efterløn for årene 2011 og frem?
Svar
For at opnå ret til efterløn, skal man være medlem af en a-kasse og have indbetalt
efterlønsbidrag i 30 år frem til efterlønsalderen
–
senest fra éns 30-års fødselsdag.
Eftersom efterlønsbidraget blev indført i 1999, gælder der lempeligere regler for
personer født før 1978. Årgange født før 1978 skal derfor som hovedregel have
indbetalt efterlønsbidrag fra 1999, og til de når efterlønsalderen (dog højst 30 år).
Efterlønsbidraget udgør 6.240 kr. om året
1
(2021-satsniveau). Bidraget giver et lig-
ningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst på indbetalingstidspunktet.
Den maksimale årlige efterlønsydelse udgør 231.864 kr., svarende til 100 pct. af
den maksimale årlige dagpengesats. Den høje sats kan opnås, hvis overgangen til
efterløn udskydes til de sidste 3 år af efterlønsperioden
2
, ellers nedsættes ydelsen
til 91 pct. af den maksimale årlige dagpengesats.
Det er muligt at arbejde samtidig med, at man modtager efterløn. Dog modregnes
arbejdstimerne i ydelsen.
Ligeledes modregnes private pensionsformuer og pensionsudbetalinger i efter-
lønsydelsen. For årgange født før 1956 var det muligt at opnå en lempeligere pen-
sionsmodregning, hvis overgangen til efterløn blev udskudt til de sidste 3 år
–
den
såkaldte 2-års regel. For årgange født fra og med 1956
–
hvor efterlønsperioden
forkortes gradvist fra 5 til 3 år
–
er pensionsmodregningen skærpet, og der gælder
samme skærpede pensionsmodregning uanset tidspunkt for overgang til efterløn.
1
Det årlige efterlønsbidraget svarede til 6 gange den maksimale dagpengesats pr. dag for fuldtidsforsikrede i
1999 og 2000. Fra 2001 hævedes bidraget til 7 gange den maksimale dagpengesats pr. dag.
2
Det gælder automatisk på sigt for de årgange, hvor efterlønsperioden er afkortet til 3 år.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 344: MFU spm. om oversendelse af en tabel der viser nutidsværdien af det gennemsnitlige efterlønsbidrag og nutidsværdien af de gennemsnitlige samlede efterlønsudbetalinger, til finansministeren
2437451_0002.png
Side 2 af 3
De indbetalte efterlønsbidrag stiger på tværs af årgangene, som følge af, at yngre
årgange skal betalte efterlønsbidrag i flere år (målt i 2021-satsniveau),
jf. tabel 1.
Ta-
bellen tager udgangspunkt i alle der har
modtaget
efterløn efter 2011 og ikke kun
personer, der er
overgået
til efterløn i de enkelte år efter 2011, for at gøre årgangene
mere sammenlignelige. For de årgange, hvor den fulde efterlønsperiode kan ob-
serveres (og hvor efterlønsperioden for alle årgangene udgør 5 år), ses det at den
samlede udbetalte efterlønsydelse aftager over tid som følge af større modregning
i efterlønsydelsen blandt de yngre årgange.
Tabel 1
Gennemsnitlig indbetalt efterlønsbidrag, udbetalt efterlønsydelse og optjent skattefri præmie for
personer i årgang 1946-1956, der har modtaget efterløn, 2021-satsniveau
År med
efterløn
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
4,5
4
Gns. antal
år af efterløns-
perioden i data
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
4,25
3,25
2,25
1,25
0,25
Udbetalt
efterlønsydelse
665.800
663.900
654.000
655.100
644.800
646.300
630.800
637.400
633.900
634.100
620.100
632.400
628.700
629.300
2)
Halvårgang
1946:1
1946:2
1947:1
1947:2
1948:1
1948:2
1949:1
1949:2
1950:1
1950:2
1951:1
1951:2
1952:1
1952:2
1953:1
1953:2
1954:1
1954:2
1955:1
1955:2
1956:1
1956:2
Efterlønsbidrag
37.500
40.700
45.900
48.800
52.000
55.100
58.300
61.400
64.700
67.600
70.800
73.900
76.900
80.000
83.300
86.100
92.300
98.400
104.500
110.900
117.100
122.800
Udbetalt
skattefri præmie
62.200
64.800
62.800
63.400
62.300
65.200
64.400
68.200
62.500
69.300
62.000
67.700
68.200
2)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
611.800
2)
618.500
2)
617.800
1)
2)
509.300
2)
1)
378.800
2)
1)
274.900
2)
1)
160.600
2)
1)
41.300
Anm.: Afrunding til nærmeste 100 personer og nærmeste 100 kr. Der er kun opgjort indbetalte efterlønsbidrag og
udbetalte skattefri præmier for personer, der faktisk har modtaget efterlønsydelse. Der er anvendt
indkomstdata på fuldtællinger fra 2006-2019 og data for skattefri præmier på en 33,3 pct. stikprøve i 2017.
1):
Den samlede efterlønsydelse er påvirket af, at den fulde efterlønsperiode ikke er observeret i data.
2):
Der er ikke oplysninger om udbetalt skattefri præmie for årgangen i det anvendte datagrundlag.
Kilde: Lovmodellens datagrundlag og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 344: MFU spm. om oversendelse af en tabel der viser nutidsværdien af det gennemsnitlige efterlønsbidrag og nutidsværdien af de gennemsnitlige samlede efterlønsudbetalinger, til finansministeren
Side 3 af 3
Det bemærkes, at der er regnet i 2021-satsniveau. Dermed er det implicit forudsat,
at diskonteringsrenten er den samme som satsreguleringen. Desuden er der i sum-
merne ikke taget højde for, at satsreguleringens mindreregulering og afdæmpede
regulering reducerer værdien af overførslerne i senere år i forhold til tidligere år.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister