FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 343: MFU spm. om, hvad virkningen på de offentlige finanser foruden virkningen på arbejdsudbud og BNP er ved at boligstøtten gøres til skattepligtig indkomst, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

30. juni 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 343 (Alm. del) af 2. juni

2021 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, ef-

ter tilbageløb samt efter tilbageløb og adfærd) foruden virkningen på arbejdsud-

bud og BNP er ved, at boligstøtten gøres til skattepligtig indkomst? Tallene øn-

skes oplyst 2021 og varigt.

Svar

Boligstøtten er et tilskud til huslejen og omfatter boligydelse, boligsikring og lån til

betaling af beboertilskud. Der kan søges om boligstøtte såfremt man bor i en leje-

bolig. Desuden kan personer som modtager folkepension, førtidspension eller in-

validitetsydelse mv. også søge til ejer- eller andelsboliger.

Det er i det følgende langt til grund, at det er tilskudsdelen af boligstøtten, der skal

gøres skattepligtig. Den del af boligstøtten, der udbetales som lån, er dermed anta-

get ikke at være omfattet af skattepligten. Det er endvidere lagt til grund, at bolig-

støtten ønskes beskattet på linje med anden overførselsindkomst, dvs. som per-

sonlig indkomst.

Gøres boligstøtten skattepligtig skønnes det at indebære et umiddelbart merpro-

venu på 5,7 mia. kr. i 2021,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser af at gøre boligstøtten skattepligtig, 2021 -niv eau.

Folke- og førtidspensioni-

Førtidspensionister på ny

ster på gammel ordning ordning og ikke-pensionister

(boligydelse)

(boligsikring)

3,8

2,9

3,0

1,9

1,4

1,6

180

Mia kr. 2021 - niveau

Umiddelbart merprov enu

Merprov enu ef ter tilbageløb

Merprov enu ef ter tilbageløb og adf ærd

- Heraf adf ærdsv irkning i mio. kr.

Alle

5,7

4,4

4,6

210

Arbejdsudbud (f uldtidspersoner)

970

880

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 343: MFU spm. om, hvad virkningen på de offentlige finanser foruden virkningen på arbejdsudbud og BNP er ved at boligstøtten gøres til skattepligtig indkomst, til finansministeren

Side 2 af 3

BNP

0,6

0,1

0,5

Anm.: Anden og tredje kolonne viser hvor meget af provenuet, som kan henføres til henholdsvis boligydelse til pensio-

nister (folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning) og boligsikring til førtidspensionister på ny

ordning og ikke-pensionister. Desuden forudsættes beregningsteknisk, at den varige virkning er lig med virknin-

gen i 2021.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Af det umiddelbare merprovenu kan 3,8 mia. kr. henføres til boligydelse til folke-

pensionister og førtidspensionister på gammel ordning (tilkendt før 2003). Der

udbetales i alt omkring 15,2 mia. kr. (2021-niveau) i boligstøtte (tilskudsdelen),

heraf omkring 10,1 mia. kr. (2021-niveau) i boligydelse, og virkningen af at gøre

boligstøtten skattepligtig svarer således til en gennemsnitlig reduktion i boligstøt-

ten på ca. 38 pct., svarende til i gennemsnit ca. 8.400 kr. årligt (2021-niveau) pr.

modtager. For folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning (til-

kendt før 2003), der modtager boligydelse, er den gennemsnitlige reduktion i bo-

ligstøtten på ca. 38 pct., svarende til i gennemsnit omkring 13.500 kr. årligt (2021-

niveau) pr. modtager. For personer, som modtager boligsikring, sker der en gen-

nemsnitlige reduktion i boligstøtten på ca. 37 pct., svarende til i gennemsnit 4.700

kr. årligt (2021-niveua) pr. modtager.

Den samlede virkning på den offentlige saldo i 2021, af at gøre boligstøtten skat-

tepligtig, skønnes at udgøre 4,6 mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd. Den

samlede adfærdsvirkning skønnes at udgøre omkring 210 mio. kr. hvoraf omkring

30 mio. kr. henføres til boligydelse til folkepensionister og førtidspensionister på

gammel ordning (tilkendt før 2003) og omkring 180 mio. kr. kan henføres til bo-

ligsikring til førtidspensionister på ny ordning og ikke-pensionister.

Gøres boligstøtten skattepligtig, vurderes at have en positiv virkning på arbejdsud-

buddet, som skønnes at bliver forøget med 970 fuldtidspersoner. Heraf kan om-

kring 90 fuldtidspersoner henføres til boligydelse til folkepensionister og førtids-

pensionister på gammel ordning (tilkendt før 2003) og omkring 880 fuldtidsperso-

ner til boligsikring til førtidspensionister på ny ordning og ikke-pensionister. Det

øgede arbejdsudbud vurderes at afspejle en samlet velstandsstigning på ca. 0,6

mia. kr. målt ved virkningen på BNP. Heraf kan omkring 0,1 mia. kr. af virknin-

gen på BNP henføres til boligydelse til folkepensionister og førtidspensionister på

gammel ordning (tilkendt før 2003) og omkring 0,5 mia. kr. til boligsikring til før-

tidspensionister på ny ordning og ikke-pensionister.

De økonomiske virkninger i 2021 forudsættes beregningsteknisk at være lig de va-

rige virkninger. Med denne forudsætning ses der således bort fra, at beløbsgrænser

i reglerne for boligsikring reguleres med prisudviklingen, og at boligsikringen der-

med isoleret set aftager over til. Dette vurderes dog kun at have en begrænset ef-

fekt på de varige økonomiske virkninger ved at gøre boligstøtten skattepligtig.

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister