Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. juni 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 335 (Alm. del) af 28. maj
2021 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for metoden til opgørelsen af de lønindkomster, der ligger
til grund for beregningerne af personers nettokompensationsgrader og forskelsbe-
løb, jf. hhv. tabel 1 og tabel 2, bilag 8.3, i Ulighedsredegørelsen af december 2020,
herunder om lønindkomsterne er beregnet med eller uden tillæg m.v.?
Svar
Den årlige lønindkomst i beskæftigelsesalternativet er fastsat ud fra en ugentlig ar-
bejdstid på 37 timer og et skøn for timelønnen for personer i stikprøven på bag-
grund af oplysninger i Danmarks Statistiks lønregister, sygedagpengeregistret, dag-
pengeudbetalingsregistret eller lønindkomsten i (års-) indkomstregistret. Fra lønre-
gistret benyttes Danmarks Statistiks lønbegreb
standardfortjeneste,
som indeholder
hele fortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær.
For personer, hvor der foreligger oplysninger fra mere end ét register, foretrækkes
lønregistret frem for sygedagpengeregistret, sygedagpengeregistret frem for dag-
pengeudbetalingsregistret, dagpengeudbetalingsregistret frem for indkomstregi-
stret og indkomstregistret frem for en beregnet skyggeløn. For personer, der har
været ledige hele året, kan indkomstregistret dog ikke bruges, da en eventuel løn-
indkomst i det pågældende år ikke vil udgøre et tilstrækkeligt sikkert grundlag for
at skønne over timelønnen.
Hvis der ikke foreligger relevante oplysninger, som kan bruges til at skønne over
timelønnen, hvilket der i praksis ikke gør for fx mange fuldt ledige, beregnes der
en såkaldt ”skyggeløn”. Beregningen af skyggelønnen
foretages på baggrund af en
lang række oplysninger om personlige karakteristika (uddannelse, køn, alder, er-
hvervserfaring, a-kassemedlemskab, bopæl, civilstand, antal børn mv.).
Hvad enten timelønnen skønnes på baggrund af lønoplysninger i Danmarks Stati-
stiks registre eller beregnes som en skyggeløn, vil skønnet være behæftet med usik-
kerhed.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 335: MFU spm. om ministeren vil redegøre for metoden til opgørelsen af de lønindkomster, der ligger til grund for beregningerne af personers nettokompensationsgrader og forskelsbeløb, til finansministeren
2420500_0002.png
Side 2 af 2
Ud over den direkte løn indregnes, ved opgørelser af forskelsbeløb og nettokom-
pensationsgrader, også nettovirkningen
1
af indbetalinger til arbejdsgiveradmini-
strerede pensionsordninger i personens indkomst i beskæftigelsesalternativet. Ind-
betaling til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger beregnes ud fra oplys-
ninger om de beskæftigedes pensionsindbetalingsprocenter og observerede time-
løn. Hvis der ikke foreligger oplysninger om pensionsindbetalingsprocenter, fast-
sættes beregningsteknisk en pensionsindbetalingsprocent svarende til butiksover-
enskomsten på HK-området.
Der bliver ved beregningen (uanset grundlagt) fastsat en nedre grænse for lønnin-
gerne, der skal sikre imod urealistiske lave lønninger i opgørelserne. Den nedre
grænse svarer til, at lønningerne følger dagpengesatsen for dimittender (forsør-
gere), hvilket svarer til 82 pct. af den maksimal dagpengesats.
For en mere teknisk gennemgang af skyggelønsbegrebet henvises til arbejdspapiret
”En
panelmodel for timeløn i Danmark: Ny metode til imputering af skyggelønninger i Finans-
ministeriets forskelsbeløbsmodel”,
der er vedlagt. Arbejdspapiret beskriver
metoden,
som Finansministeriet benytter til at estimere og imputere den såkaldte skyggeløn
for personer, hvor der ikke foreligger tilgængelige timelønsoplysninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
1
Pensionsindbetalinger indgår før skat i beregningen af bl.a. pensionsfradraget og efter skat i den disponible
indkomst, hvor den beregningsteknisk beskattes med 55 pct., hvilket dækker over den gennemsnitlige sam-
mensatte marginalskatteprocent (inkl. arbejdsmarkedsbidrag).