Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2420973_0001.png
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 27. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 332 (alm. del)
efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 332:
Vil ministeren redegøre for, om der har været dialog med Vurderingsstyrelsen om-
kring købspris og øvrige handelsvilkår i forbindelse med købet af Holmegaard?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende:
”1.
Budgetvejledning 2021 omtaler inddragelse af Vurderingsstyrelsen for
så vidt angår køb af ejendom under anlægsbevillinger, jf. BV 2.8.4.:
”2.8.4 Eje do serhvervelse
Hvor der under anlægsbevillingen er afsat midler til ejendomserhvervel-
ser, kan der disponeres i overensstemmelse med forudsætningerne i an-
mærkningerne.
Sker erhvervelsen ved køb eller mageskifte, fastsættes købsprisen i sam-
råd med Vurderingsstyrelsen.
I øvrigt indhentes en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen om købsprisens
størrelse og vilkårene for handlen.
…”
2.
Udlændingestyrelsens køb af ejendommen Holmegaard på Gulstavvej
7 i Bagenkop på Langeland er finansieret på en driftsbevilling. Der henvi-
ses i den forbindelse til styrelsens bidrag til besvarelserne af 17. juni 2021
af spørgsmål nr. 329 og 330, stillet af Finansudvalget.
Derfor har Udlændingestyrelsen ikke anvendt fremgangsmåden under
punkt 2.8 i budgetvejledningen, som vedrører anlægsbevilling. Udlændin-
gestyrelsen har således ikke været i dialog med Vurderingsstyrelsen om-
kring købspris og øvrige handelsvilkår forud for købet af ejendommen.
Side
1/2
24. juni 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 9430
1654957
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om der har været dialog med Vurderingsstyrelsen omkring købspris og øvrige handelsvilkår, til udlændinge- og integrationsministeren
3.
I forbindelse med erhvervelsen af ejendommen søgte Udlændingesty-
relsen juridisk bistand fra Kammeradvokaten, bl.a. i forhold til værdian-
sættelse, forhandlinger med ejer og aftaleindgåelse. Som følge deraf gen-
nemgik en ejendomsmægler ejendommen forud for købet på bestilling
fra Kammeradvokaten efter aftale med Udlændingestyrelsen.
Ejendommen er således forud for købet blevet gennemgået af en mægler
med speciale i erhvervsejendomme. Mægleren fremkom med en vurde-
ring til brug for forhandlingerne om handelsprisen ud fra en gennemgang
af ejendommen, herunder i forhold til beskaffenhed, underliggende øko-
nomiske nøgletal og indtægtspotentiale for en privat aktør.”
Mattias Tesfaye
/
Søren Larsen
Side
2/2