FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 324: MFU spm. om virkningen på BNP, arbejdsudbud og de offentlige finanser ved, at rentefradraget afskaffes og den løbende beskatning af ejerbolig lempes, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. april 2022

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 324 (Alm. del) af

26. maj 2021 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse virkningen på BNP, arbejdsudbud og de offentlige finanser

(umiddelbart, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd) ved, at rentefradraget

afskaffes og den løbende beskatning af ejerbolig i stedet lempes? Vil ministeren

samtidig kommentere de skønnede fordelingsvirkninger forskellige befolknings-

grupper imellem?

Svar

Skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) er ca. 33,6 pct. i en

gennemsnitskommune (inkl. kirkeskat), hvis den negative nettokapitalindkomst

udgør mindre end 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar under ét), og ca. 25,6 pct.

for negativ nettokapitalindkomst herover. Beløbsgrænsen reguleres ikke. På sigt

udhules det maksimale beløb, der kan give det høje rentefradrag, derfor af den no-

minelle vækst.

Personers kapitalindkomst opgøres som et samlet nettobeløb af positive ind-

komstbeløb (renteindtægter, kursgevinster på fordringer mv., afkast fra investe-

ringsforeninger beskattet som kapitalindkomst samt nettolejeindtægter og ejen-

domsavancer) og negative fradragsbeløb (renteudgifter, kurstab på fordringer mv.,

tab på investeringsforeninger beskattet som kapitalindkomst). Renteudgifter inde-

holder renter fra realkreditlån, banklån, studielån mv. samt virksomhedsrenteud-

gifter fratrukket evt. renteindtægter mv.

For ægtefæller sambeskattes nettokapitalindkomst. Positiv nettokapitalindkomst

indgår i grundlaget for bundskat, topskat, kommuneskat og kirkeskat. Ved opgø-

relsen af topskattegrundlaget medregnes dog alene positiv nettokapitalindkomst,

der overstiger et bundfradrag på 46.800 kr. i 2021 (det dobbelte for ægtepar). Ne-

gativ nettokapitalindkomst giver derimod alene fradrag i grundlaget for kommu-

neskat og kirkeskat. Desuden gives et nedslag i beskatningen på 8 pct. for negativ

nettokapitalindkomst under 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar under ét).

Den samlede skatteværdi af negativ nettokapitalindkomst skønnes at udgøre ca.

12,6 mia. kr. i 2022, svarende til en saldovirkning efter tilbageløb på 9,7 mia. kr.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 324: MFU spm. om virkningen på BNP, arbejdsudbud og de offentlige finanser ved, at rentefradraget afskaffes og den løbende beskatning af ejerbolig lempes, til finansministeren

Side 2 af 5

De negative kapitalindkomster skønnes gradvist at stige frem mod 2050 som følge

af et forudsat stigende renteniveau. Derfor skønnes skatteværdien af negativ net-

tokapitalindkomst at stige til 29,1 mia. kr., svarende til 22,4 mia. kr. efter tilbage-

løb i 2050,

jf. tabel 1.

Efter 2050, hvor renteniveauet forudsættes fuldt normalise-

ret, falder det skønnede årlige merprovenu gradvist, da den nominelle beløbs-

grænse på 50.000 kr. i forvejen gradvist udhuler skatteværdien af rentefradraget

under allerede vedtagne regler.

Boligbeskatning for ejerboliger

Boligforliget

Tryghed om boligbeskatningen

fra 2. maj 2017 og

Aftale om kompensation til

boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

fra 15. maj 2020 indebærer en omlæg-

ning af boligskatterne fra 2024. En lempelse af boligbeskatningen for ejerboliger

svarende til merprovenuet fra en afskaffelse af rentefradraget vil ikke være i over-

ensstemmelse med boligforliget og kompensationsaftalen og vil have markant be-

tydning for den fremtidige boligbeskatning, herunder omlægningen i 2024.

Det forudsættes, at merprovenuet fra en afskaffelse af rentefradraget først ud-

møntes til at reducere ejendomsværdiskatten og dernæst grundskylden for ejerbo-

liger. Det skønnes at indebære, at ejendomsværdiskatten helt afskaffes i 2023,

mens grundskylden for ejerboliger reduceres fra 2023 og frem,

jf. tabel 1.

En så markant reduktion i boligbeskatningen for ejerboliger vil isoleret set kapita-

lisere sig i højere boligpriser og derved også højere ejendomsvurderinger. De hø-

jere boligpriser vil indebære, at provenuet fra ejendomsbeskatningen vil blive hø-

jere, og det beregnede mindreprovenu vil således blive reduceret. Der er i besva-

relsen set bort fra denne kapitaliseringseffekt.

I 2024 vil en afskaffelse af ejendomsværdiskatten samt en mindre reduktion af

grundskylden for ejerboliger indebære, at skatterabatten

–

der sikrer, at boligejere

ikke skal betale mere i boligskat med nye regler end med nuværende regler

–

isole-

ret set skønnes at medføre et merprovenu på ca. 1,2 mia. kr. efter tilbageløb i for-

hold til den forventede virkning af boligskatteforliget. Det skyldes hovedsageligt,

at de boligejere, der normalt ville blive kompenseret med en skatterabat som følge

af deres ejendomsværdiskattebetaling, nu får en lavere eller slet ingen skatterabat.

Det er beregningsteknisk forudsat, at skatterabatten for ejerboliger fra 2025 og

frem reduceres svarende til den relative stigning i merprovenuet fra afskaffelsen af

rentefradraget. Det skal ses i den sammenhæng, at skatterabatten for ejerboliger

som udgangspunkt ikke kan være højere end den tilhørende boligskattebetaling.

Side 3 af 5

Tabel 1

Provenuvirkninger efter tilbageløb af afskaffelse af skatteværdien for negativ nettokapitalindkomst

og lempelse af boligbeskatningen for ejerboliger

2022

2023

2024

2025

2030

2040

2050

Varigt

----- Mia. kr. 2021-niveau) -----

1) Afskaffelse af fra-

drag for negativ netto-

kapitalindkomst

2) Reduktion i boligbe-

skatningen, ejerboliger

- heraf ejendoms-

værdiskat

- heraf grundskyld

- heraf skatterabat

I alt (1 + 2)

9,7

-9,7

10,5

-10,5

-10,2

-0,3

11,2

-11,2

-10,6

-1,7

1,2

11,9

-11,9

-10,9

-2,0

1,0

16,4

-16,4

-11,0

-5,9

0,4

21,3

-20,9

-11,6

-9,3

0,0

0,4

22,4

-21,2

-12,0

-9,3

1,2

19,0

-20,5

-11,8

-8,7

0,1

-1,5

Anm.: Der er set bort fra potentielle kapitaliseringseffekter i skønnet for en reduktion af boligskatterne.

Fra 2025 og frem forudsættes skatterabatten for ejerboliger reduceret svarende til den relative stigning i mer-

provenuet fra en afskaffelse af rentefradraget. Det skal ses i sammenhæng med, at grundskyldsbetalingen for

ejerboliger løbende reduceres og derved undgås, at eksisterende ejere af ejerboliger på sigt kan opnå en

større skatterabat end deres boligbeskatning.

Kilde: Egne beregninger på en 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning og egne beregninger på foreløbige 2020-

vurderinger for ejerboliger, der vil skulle konsolideres på et senere tidspunkt.

I 2040 og 2050 skønnes merprovenuet fra en afskaffelse af rentefradraget at være

større end mindreprovenuet fra en afskaffelse af boligbeskatningen for ejerboliger

svarende til et samlet merprovenu på ca. 0,4 og ca. 1,2 mia. kr. efter tilbageløb.

Den varige virkning skønnes til gengæld er indebære et samlet mindreprovenu på

ca. 1,5 mia. kr. efter tilbageløb, hvilket skal ses i den sammenhæng, at beløbsgræn-

sen for det maksimale beløb for det høje rentefradrag udhules realt over tid.

Det bemærkes, at der alene er skønnet over den umiddelbare provenuvirkning og

provenuvirkningen efter tilbageløb af de ovennævnte modeller for afskaffelse af

rentefradraget og ejendomsværdiskatten. Derimod er ikke opgjort en provenuvirk-

ning efter tilbageløb og adfærd, hvilket afspejler, at de økonomiske ministerier

ikke aktuelt skønner konkret over de afledte adfærdsvirkninger, herunder den po-

tentielle ændring i arbejdsudbuddet, hverken som følge af en ændring i rentefra-

draget eller en ændring i ejendomsværdiskatten.

Grundskylden udgør herudover en ikke-forvridende skat og påvirker derfor som

udgangspunkt ikke husholdningernes og virksomhedernes adfærd.

Det bemærkes, at rentefradraget

–

specielt ved det nuværende lave renteniveau

–

også omfatter andre renteudgifter end dem, der er knyttet til boliglån, herunder fx

billån, forbrugslån etc., og at en afskaffelse af rentefradraget derfor også vil på-

virke andre end boligejerne.

Rentefradraget (fradraget for negativ nettokapitalindkomst) skal ses i sammen-

hæng med ejendomsværdiskatten og beskatningen af anden kapitalindkomst. For-

skelle i den effektive beskatning af afkastet af forskellige formueplaceringer og

Side 4 af 5

gæld kan føre til, at

allokeringen

af opsparingen på forskellige typer af aktiver afvi-

ger fra, hvad der er samfundsøkonomisk optimalt. Der vil være en tendens til, at

formuen placeres i de aktiver, hvor der opnås størst afkast

efter

skat, fremfor i de

aktiver, der har det største afkast

før

skat. Rentefradraget er et naturligt element i

en sammenhængende beskatning af afkast af boliginvesteringer og anden kapital-

afkast.

En neutral skattemæssig behandling af ejerboliger indebærer, at beskatningen ikke

påvirker, om husholdningerne ønsker at anbringe deres opsparing i ejerboliger el-

ler i andre aktiver, eller om de ønsker at eje eller leje en bolig. Det kræver, at afka-

stet af ejerboliger beskattes svarende til beskatningen af andre anbringelser af op-

sparing.

Med en nominel rente på 4 pct., som er Finansministeriets skøn for renten på lang

sigt, vil en neutral beskatning af boliginvesteringer i forhold til andet kapitalafkast

dog kræve en ejendomsværdiskattesats på omtrent 1,1 pct., og således noget hø-

jere end den effektive sats på de forventede 0,44 pct., der følger af kompensati-

onsaftalen.

Ved det aktuelle renteniveau er rentefradraget ikke for højt relativt til

den lave sats for ejendomsværdiskatten. Den investeringsneutrale ejendomsværdi-

skattesats er således følsom over for det forudsatte renteniveau.

En afskaffelse af fradraget for negativ nettokapitalindkomst vil medføre et betyde-

ligt spænd mellem skattesatserne for positiv og negativ kapitalindkomst. Det vil

betyde en markant skattemæssig forskelsbehandling ved en marginal forøgelse af

renteudgiften mellem personer med positiv nettokapitalindkomst hhv. negativ

nettokapitalindkomst. Hvis fx en person med negativ nettokapitalindkomst opta-

ger et lån til fx en ny bil, vil skatteværdien af renteudgifterne være 0 pct. mens

skatteværdien for en person med positiv nettokapitalindkomst fortsat vil være ty-

pisk ca. 37 pct. i en gennemsnitskommune og op til 42 pct.

En afskaffelse af fradraget for negativ nettokapitalindkomst vil desuden øge spæn-

det til beskatningen af aktieindkomst og pensionsafkast. Det vil tilskynde til at ned-

bringe gæld frem for at investere i aktier eller at spare op til pension.

Rentefradraget er ved det nuværende lave renteniveau fordelingsmæssigt omtrent

neutralt. Virkningen af rentefradraget i kroner er stigende med disponibel indkomst

og størst i de øvre deciler,

jf. figur 1.

Den relative betydning for disponibel indkomst

er derimod størst i 1. og 5.-8. decil,

jf. figur 2.

Konkret indebærer forskellen mellem den effektive boligafkastbeskatning og skatteværdien af rentefradraget

ved en forudsat rente på 4 pct., at en familie, som køber en bolig med høj belåning, får en lavere samlet skat.

Det skyldes, at værdien af rentefradraget overstiger den betalte ejendomsværdiskat (dette gælder dog kun, så

længe ejendommens værdi ikke overstiger progressionsgrænsen). Familien har således en skattemæssig tilskyn-

delse til at købe frem for at leje.

Side 5 af 5

Figur 1

Værdi af rentefradraget i 2021 fordelt på

indkomstdeciler

Figur 2

Virkning af rentefradraget i 2021, procentvis

ændring i ækvivaleret disponible indkomst for

deciler

Kr.

5.000

4.500

4.000

Kr.

5.000

4.500

4.000

Pct.

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

Pct.

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

3.500

3.000

2.500

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

2.000

1.500

1.000

500

10 Alle

500

0,2

0,0

10 Alle

Samlet virkning, pct. af disponibel indkomst

0,2

0,0

Samlet virkning, kr.

Anm.: Inddeling på indkomstdeciler og virkningen på forbrugsmulighederne er baseret på personernes familieækvi-

valerede disponible indkomster. Dvs. familiens samlede disponible indkomst fordelt ligeligt på familiens

medlemmer, idet der i den samlede disponible indkomst indregnes en stordriftsfordel ved at være flere om at

dele de fælles udgifter. Virkningen af rentefradraget i kroner er opgjort uden indregning af stordriftsfordele.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen i 2018 fremskrevet til 2021 med december

2020-forudsætninger.

Det bemærkes, at det især er yngre boligejere, der har negativ nettokapitalind-

komst (netto renteudgifter). En reduktion af rentefradraget og tilsvarende nedsæt-

telse af andre skatter vil således isoleret set indebære en omfordeling fra yngre bo-

ligejere til ældre boligejere. En afskaffelse af rentefradraget vil begrænse mulighe-

den for, at også familier uden en stor formue har mulighed for at købe egen bolig.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister