FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om, hvilke hjemmelsmæssige overvejelser i relation til retsgrundlaget for lønkompensationsordningen og det indførte "neutralitetsprincip" den manglende enighed mellem arbejdsmarkedets parter giver ministeren anledning til, til erhvervsministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Aktstykke nr.

117

Folketinget 2019-20

Afgjort den 25. marts 2020

117

Erhvervsministeriet.

København, den 24. marts 2020.

Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner som led

i etableringen af en midlertidig lønkompensationsordning, hvorefter virksomheder kan få delvis

kompensation for lønudgifter til fyringstruede medarbejdere som følge af COVID-19:

• Der tilføres 3.920,0 mio. kr. til § 08.32.21. Kompensationsordninger som følge af COVID-19

(anden

bev.)

• Der tilføres 23,0 mio. kr. til § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen.

• Der etableres materiel hjemmel under § 08.32.21. Kompensationsordninger som følge af CO‐

VID-19

(anden bev.)

ved optagelse af ny tekstanmærkning.

Lønkompensationsordningen skønnes at indebære umiddelbare merudgifter på ca. 3,9 mia. kr. Der

forventes en modgående virkning på de offentlige finanser i form af lavere dagpengeudgifter og

højere skatteindtægter.

Finansudvalget har den 17. marts tiltrådt aktstykke nr. 108, som giver mulighed for at etablere

en lønkompensationsordning, hvorefter virksomheder kan få delvis kompensation for lønudgifter til

fyringstruede medarbejdere som følge af COVID-19. Siden har der været ønske om at præcisere og

justere ordningen.

Der ses således bort fra aktstykke nr. 108, uanset at aktstykket er vedtaget, og der vil ikke blive

disponeret i medfør heraf. Aktstykke nr. 108 vil således heller ikke blive optaget på forslag til lov om

tillægsbevilling for 2020.

Med dette aktstykke foretages præciseringer af ordningen bl.a. i forhold til håndteringen af elever

og lærlinge og tillægsaftale vedr. lønkompensation efter aftalte lønreduktioner. Hertil kommer min‐

dre justeringer af kravet om revisorbistand og afgrænsningen af start- og sluttidspunkt for perioden,

hvori der kan søges om kompensation. Nærværende aktstykke udgør således den samlede ramme for

nævnte lønkompensationsordning.

Regeringen og arbejdsmarkedet parter har indgået

Trepartsaftale om midlertidig lønkompensation

for lønmodtagere på det private arbejdsmarked.

CQ001168

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om, hvilke hjemmelsmæssige overvejelser i relation til retsgrundlaget for lønkompensationsordningen og det indførte "neutralitetsprincip" den manglende enighed mellem arbejdsmarkedets parter giver ministeren anledning til, til erhvervsministeren

COVID-19 har medført stor usikkerhed hos danske lønmodtagere og virksomheder. Det har allere‐

de nu medført store økonomiske konsekvenser, der betyder et markant fald i omsætningen og et stort

antal afskedigelser i en række virksomheder.

Med aftalen etableres en midlertidig lønkompensationsordning på 3.920,0 mio. kr. i 2020 for

virksomheder med fyringstruede lønmodtagere. Ordningen gælder fra og med 9. marts til og med

8. juni 2020, svarende til tre måneder. Lønkompensationen ydes til virksomheder for det antal

medarbejdere, virksomheden hjemsender i stedet for at afskedige som følge af COVID-19.

Lønkompensation kan ydes til alle virksomheder, der lever op til alle følgende forudsætninger

forbundet med ordningen:

• Lønkompensationsordningen omfatter virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksom‐

hedsregister (CVR), og som ansatte med fast arbejdssted i Danmark. Lønkompensationsordningen

omfatter dog ikke organer inden for den offentlige forvaltning, herunder statslige myndigheder,

statsfinansierede selvejende institutioner, kommuner, regioner, samt institutioner, hvor statslige,

regionale eller kommunale tilskud til drift udgør over halvdelen – og forventes vedvarende at

dække halvdelen eller mere – af institutionens ordinære driftsudgifter. Foreninger, fonde og selve‐

jende institutioner med CVR-nr. er omfattet af ordningen, hvis sådanne virksomheder modtager

mindre end halvdelen af institutionernes ordinære driftsudgifter i offentlige tilskud.

• Lønkompensationsordningen gælder for virksomheder, der står overfor herhjemme at skulle vars‐

le afskedigelser for minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.

• Medarbejderne skal være ansat før d. 9. marts 2020.

• Lønkompensationen er betinget af, at virksomheden fravælger eksisterende muligheder for hjem‐

sendelse af medarbejdere uden løn.

• Lønkompensationen er betinget af, at virksomhederne fortsat betaler fuld løn til medarbejderne

i kompensationsperioden, selvom de måtte være økonomisk hårdt ramt af COVID-19. De fyrings‐

truede medarbejdere må ikke arbejde, men hjemsendes i kompensationsperioden med fuld løn.

• Lønkompensationsperioden starter ved hjemsendelsen af den første berørte medarbejder og afslut‐

tes fra den dag, virksomheden varsler eller afskediger medarbejdere som følge af økonomiske

årsager.

• Virksomhederne kan som udgangspunkt kun søge om lønkompensation én gang i perioden fra og

med 9. marts til og med 8. juni. Ved behov for yderligere hjemsendelser end først ansøgt, kan der

søges igen.

• Lønkompensationen er betinget af, at den enkelte lønmodtager, som virksomheden søger lønkom‐

pensation til, skal afvikle ferie, og/eller afspadsering på i alt fem dage i løbet af kompensations‐

perioden. Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til fem dage, skal der

afholdes tjenestefri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår. Virksomhederne kan ikke

modtage lønkompensation for disse dage. Lønkompensationsordningen kan også anvendes, hvor

der lokalt er opnået enighed om midlertidig lønnedgang. Det er i så fald den nedsatte løn, der

anvendes i lønkompensationsordningen. I de tilfælde, hvor der er indgået lønnedgangsaftaler

skal lønmodtagerne ikke bidrage med de fem dages ferie/afspadsering/tjenestefri uden løn ved

virksomhedens indtræden i ordningen.

• Lønkompensationen udgør 75 pct. af de samlede lønudgifter for de omfattede medarbejderes brut‐

toløn månedligt, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat funktionær. For

ikke-funktionærer kan lønkompensationen udgøre 90 pct., dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned pr.

omfattet fuldtidsansat.

• Virksomhederne kan ikke få dækket de samme omkostninger fra øvrige støtteordninger indført

som følge af COVID-19, f.eks. kompensationsordning for arrangører af arrangementer med

+1.000 deltagere.

Særligt vedrørende elever og lærlinge

• Elever og lærlinge er omfattet af muligheden for lønkompensation, således, at virksomheder, der

pga. Corona-krisen står overfor at varsle afskedigelser af mindst 30 pct. af deres medarbejdere

eller mindst 50 medarbejdere kan fastholde deres lærlinge/elev.

• Medarbejderne hjemsendes, mens virksomhederne delvis kompenseres for lønudgifterne. Elever

og lærlinge indgår i indgangskriteriet til lønkompensationsordningen på mindst 30 pct. eller 50

medarbejdere. Virksomheden må ikke afskedige medarbejdere, mens de modtager kompensation.

• Der gives lønkompensation pr. lærling/elev til virksomheder, som er en del af lønkompensations‐

ordningen, således at virksomhederne incitament til at fastholde elever/lærlinge styrkes.

• Virksomheder kan modtage lønkompensation for elever og lærlinge på 90 pct. af lønnen, dog

maks. 26.000 kr. Det er en forudsætning at lærlingen/eleven modtager sin normale løn. Dertil

forudsættes det, at virksomhederne ikke kan få lønkompensation i de perioder, hvor eleven/lærlin‐

gen er på skole, idet virksomheden efter gældende regler får refusion fra AUB til dækning af

lønudgifter under skoleophold.

• Det er en forudsætning, at virksomheden fastholder sit uddannelsesansvar og som udgangspunkt

ikke hjemsender lærlingen/eleven, i det omfang at det er sundhedsmæssigt, driftsmæssigt og

uddannelsesmæssigt forsvarligt. Hjemsendelse af eleven kan dog f.eks. være nødvendigt, hvis de

oplæringsansvarlige er hjemsendt, eller produktionen er indstillet.

• En evt. hjemsendelse fører ikke til forlængelse af den samlede uddannelsestid med mindre dette

indstilles af det faglige udvalg.

• Hvis eleven er i prøvetid, så suspenderes denne, i perioden eleven er omfattet af lønkompensati‐

onsordningen

• Omfattede elever og lærlinge skal afvikle 5 fridage i lønkompensationsperioden på samme vis,

som er aftalt for øvrige medarbejdere omfattet af lønkompensationsordningen.

Dokumentationskrav forbundet med lønkompensationsordningen:

• Virksomhederne skal ansøge om lønkompensation hos Erhvervsstyrelsen.

• Lønkompensationen udbetales på baggrund af virksomhedernes oplysninger om det antal medar‐

bejdere, som ellers skulle være afskediget som følge af COVID-19-situationen, men som i stedet

hjemsendes. Oplysningerne omfatter bl.a. medarbejdernes beskæftigelsesgrad, medarbejdernes

løn, perioden for hjemsendelse samt tro- og love-erklæring på de indsendtes oplysninger rigtig‐

hed.

• Virksomheden skal angive og begrunde for hvilken periode de forventer arbejdsmangel, dog

maksimalt over en periode på tre måneder fra og med den 9. marts til og med den 8. juni 2020.

• Medarbejderne skal i ansøgningen og den efterfølgende revision registreres på CPR-nummer.

• Virksomheden skal efter udbetalingen af lønkompensation dokumentere medarbejdernes lønni‐

veau, at medarbejderen har været ansat før den 9. marts 2020, og at virksomheden har hjemsendt

de omfattede medarbejdere i den angivne periode. I dokumentationen skal der bl.a. indgå atte‐

station fra den eventuelle faglige repræsentant på, at de pågældende medarbejdere har været

hjemsendt. Hvis der ikke er en sådan, kan de relevante faglige organisationer gøre indsigelse,

såfremt de ikke finder dokumentationen korrekt.

• Erhvervsstyrelsen vil som udgangspunkt pålægge enhver virksomhed at anvende revisorbi‐

stand. Kravet om revisionsbistand kan ske efter forskellige kriterier f.eks. stikprøve, størrelsen

af kompensationen, vurdering af risiko mv. Endvidere kan der kræves revisorbistand i forhold til

allerede indsendt dokumentation.

• Erhvervsstyrelsen får til sagsbehandlings- og kontrolformål adgang til at holde de indsendte

oplysninger op mod relevante offentlige registre, herunder Skatteministeriets e-indkomstregi‐

ster. Oplysningerne fra ansøgning og offentlige registre kan bl.a. anvendes til at dokumentere

medarbejderens ansættelsesforhold og -historik samt løn mv. og kan indgå i en særlig database,

indtil ordningen er afviklet.

Desuden afsættes der 23,0 mio. kr. til Erhvervsstyrelsens administration af tilskudsordningen.

De administrative omkostninger er omfattet af usikkerhed, idet de i vid udstrækning afspejler

antallet af ansøgere. Finansudvalget forelægges et aktstykke herom, såfremt der ikke måtte være

bevillingsmæssig hjemmel til yderligere administrative udgifter end angivet i dette aktstykke.

Der anmodes endvidere om hjemmel til, at der på § 08.32.21. Kompensationsordninger som følge

af COVID-19 (anden bev.) kan optages merudgifter direkte på forslag til lov om tillægsbevilling

for 2020 svarende til de faktiske udgifter. Dermed sikres det, at alle virksomheder, der opfylder

kriterierne, kan modtage kompensation.

Udgifterne på 3.943,0 mio. kr. i 2020 foreslås håndteret ved en direkte opskrivning af Erhvervsmi‐

nisteriets bevilling på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020. I lyset af den særlige situation

som COVID-19 har påført og risikerer at påføre dansk økonomi, lægges der således op til at forhøje

udgiftsbevillingen uden modgående reduktion på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020.

Endelig anmodes der om tilslutning til optagelse af en tekstanmærkning, der vedrører administrati‐

onsgrundlaget for så vidt angår lønkompensation til virksomheder.

Dispositioner på lov om tillægsbevilling for 2020

Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020 specificeres således:

§ 08.21.20. Erhvervsstyrelsen

(driftsbev.)

10. Almindelig virksomhed

18. Lønomkostninger

22. Andre ordinære driftsomkostninger

§ 08.32.21. Kompensationsordninger som følge af COVID-19

(anden bev.)

20. Lønkompensationsordning (ny underkonto)

45. Tilskud til erhverv

Udgift (mio. kr.)

17,3 mio. kr.

5,7 mio. kr.

3.920,0 mio. kr.

Sagen forelægges Finansudvalget nu med henblik på at kunne påbegynde sagsbehandling og

udbetaling af kompensation snarest muligt.

Da ordningen er generel indebærer den ikke statsstøtte.

Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner, således at

der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020 optages følgende:

§ 08.21.20. Erhvervsstyrelsen

§ 08.32.21. Kompensationsordninger som følge af COVID-19

(anden bev.

Udgift (mio. kr.)

23,0 mio. kr.

3.920,0 mio. kr.

Der anmodes endvidere om hjemmel til, at der på § 08.32.21. Kompensationsordninger som følge

af COVID-19 (anden bev.) kan optages merudgifter direkte på forslag til lov om tillægsbevilling for

2020 svarende til de faktiske udgifter.

Endelig anmodes om tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020 optages

følgende nye tekstanmærkning nr. 143 under § 8. Erhvervsministeriet.

Materielle bestemmelser

»Nr. 143 ad 08.32.21.

»Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om lønkompensation relateret til

COVID-19 til virksomheder, foreninger, selvejende institutioner og fonde mv., herunder at fastsætte

bestemmelser om kriterier for at opnå kompensation, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for kom‐

pensation, modtagerkreds, udbetaling af kompensation, tilbagebetaling af kompensation og renter,

dokumentation, regnskab, revision og rapportering samt efterfølgende kontrol mv.«

Finansministeriets tilslutning foreligger.

København, den 24. marts 2020

Simon Kollerup

/ Mads Ammitzbøll Thomsen

Til Finansudvalget.

Tiltrådt af Finansudvalget den 25-03-2020.

Venstres medlemmer af udvalget støtter aktstykket og noterer, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter

har lavet en mindre model for lønkompensation på det private arbejdsmarked og noterer endvidere, at modellen

på visse områder nu er forbedret i forhold til modellen fra aktstykke 108 af 17. marts 2020. Venstre bakker op

om regeringens model for lønkompensation, men er af den opfattelse, at den stadig er utilstrækkelig til at løse de

udfordringer, som danske virksomheder og det danske arbejdsmarked står overfor.

Grænsen for antallet af planlagte fyringer er for høj.

Regeringen har indgået en trepartsaftale, der indebærer, at virksomheder kan få dækket op til 75 pct. af den løn,

som virksomheder betaler til medarbejdere, som må sendes hjem på grund af økonomisk nedgang som følge af

corona, med et maksimum på 23.000 kr. om måneden. Den ordning støtter Venstre. Men ordningen har også en

lang række begrænsninger – f.eks. gælder ordningen kun for virksomheder, der står overfor at skulle fyre over 30

pct. af deres medarbejdere eller mere end 50 ansatte. Det er utilstrækkeligt, når mange mindre virksomheder ikke

kan få hjælp til at fastholde et mindre antal ansatte. Derfor havde Venstre ønsket en anden og mere bredtfavnende

model.

Lønkompensation skal også gælde selvstændige.

Regeringens model er ikke henvendt til soloselvstændige eller freelancere. Det mener Venstre er uhensigtsmæssigt.

Derfor opfordrer Venstre regeringen til snarest at få gennemført den lønkompensation målrettet selvstændige,

freelancere og små iværksættere, som der er aftalt med alle folketingets partier.

Lønkompensationsperioden bør udvides.

Regeringens model for lønkompensation gælder tre måneder frem til den 9. juni 2020. Venstre mener, at det er

uhensigtsmæssigt, at der er lagt en begrænsning på tre måneder – særligt i lyset af, at anden hastelovgivning i

relation til corona er aftalt at gælde frem til 2021. Venstre mener, at lønkompensationsperioden bør udvides. Ellers

risikerer vi at se afskedigelser og konkurser over sommeren.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at det er vigtigt at sikre, at udbetalinger efter ordningen sker på

de korrekte vilkår.

Enhedslistens medlem af udvalget støtter aktstykket, som har til formål at fastholde så mange medarbejdere som

muligt i virksomhederne. Enhedslisten mener generelt, at der bør stilles modkrav til virksomhederne for at få

støtte fra staten, som styrker virksomhedernes finansielle stilling for at kunne undgå fyringer, fx ved at stoppe

udbyttebetalinger, aktietilbagekøb eller lignende.