Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2446627_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. september 2021
Revideret svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 314 (Alm. del) af
21. maj 2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere forslagene i Dansk Arbejdsgiverforenings reformudspil fra
20. maj 2021, herunder effekten på den strukturelle offentlige saldo, BNP og ar-
bejdsudbud? Konsekvenserne bedes vurderet frem mod 2025 og for hvert enkelt
forslag.
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at Finansministeriet er blevet gjort opmærksom på,
at der i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 314 (Alm. del) af 21. maj 2021
optræder
en fortegnsfejl for så vidt angår virkningen på offentlig saldo af forslaget om en
afvikling af modregning af arbejdsindkomst i folkepension. Forslaget indebærer en
negativ virkning på den offentlige saldo efter tilbageløb og adfærd på 0,7 mia. kr.
og ikke som angivet en positiv virkning på 0,7 mia. kr. Fortegnsfejlen har også be-
tydning for den samlede opgjorte virkning på den offentlige saldo af initiativerne i
DA’s reformforslag,
som således rettelig skulle have været angivet til -0,2 mia. kr.
og ikke 1,2 mia. kr. i 2025. Finansministeriet beklager fejlen. Nedenfor følger et
revideret svar, hvor fejlen er rettet.
En oversigt over DA's reformforslag og Finansministeriets vurdering af forslage-
nes virkning på de offentlige finanser, BNP og beskæftigelsen fremgår af tabel 1.
De enkelte forslag, herunder DA's vurdering af beskæftigelsesvirkningen af de en-
kelte forslag, er nærmere beskrevet i DA's reformudspil offentliggjort på
www.da.dk.
I DA's reformudspil præsenteres 11 forslag, som, DA samlet set vurderer, vil
kunne øge beskæftigelsen med op imod 25.800 fuldtidspersoner i 2025, når der
indregnes såkaldte potentialeberegninger. DA har ikke i sit reformudspil foretaget
en vurdering af virkningen på de offentlige finanser og BNP.
I forhold til Finansministeriets vurdering af de konkrete forslag bemærkes det, at
en række af DA's forslag ikke er tilstrækkeligt konkrete, eller der findes ikke til-
strækkelig empirisk evidens for forslagenes virkning til at foretage en egentlig vur-
dering af forslagenes virkning med afsæt i Finansministeriets regneprincipper. DA
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om ministeren vil vurdere forslagene i Dansk Arbejdsgiverforenings reformudspil fra 20. maj 2021, til finansministeren
Side 2 af 5
har således også for flere forslag udarbejdet en potentialeberegning for beskæfti-
gelsesvirkningen, uden at der samtidig præsenteres en konkret model. I disse til-
fælde har det ikke været muligt at beregne forslagenes konkrete virkning på de of-
fentlige finanser, BNP og beskæftigelsen, og virkningen af disse forslag indgår
derfor ikke i Finansministeriets samlede vurdering,
jf. tabel 1.
Det indebærer, at Finansministeriets samlede vurdering af beskæftigelsesvirknin-
gen af DA's forslag er betydeligt mindre end den beskæftigelsesvirkning, som DA
samlet set finder. Finansministeriet finder således en samlet beskæftigelsesvirkning
–
der på forhånd kan vurderes konkret med afsæt i ministeriernes regnemetoder
–
af DA's reformforslag på ca. 2.900 fuldtidspersoner i 2025 mod DA's vurdering
(som indeholder potentiale mv.) på op imod 25.800 fuldtidspersoner.
Den store forskel i hhv. DA og Finansministeriets vurdering af beskæftigelsesvirk-
ningen af DA's reformforslag skal ses i lyset af, at det ikke er muligt at foretage
konkrete skøn for hovedparten af DA's arbejdsmarkedsforslag, herunder er det
ikke er muligt at foretage konkrete skøn for forslagene om at udbyde flere stillin-
ger på fuld tid i kommuner og regioner samt at reducere sygefraværet i kommuner
og regioner.
De forskellige foreslåede tiltag, som har karakter af potentialeberegninger kan
have positive virkninger på arbejdsudbuddet, herunder såfremt der kan findes
virksomme initiativer. Det er imidlertid ikke muligt at fastlægge konkrete skøn for
arbejdsudbudsvirkningerne af disse forslag. Positive arbejdsudbudseffekter, som
ligger ud over det, der ville kunne indregnes på forhånd, vil isoleret set styrke de
offentlige finanser. Det vil dog først være muligt at disponere over sådanne mid-
ler, når de positive effekter på beskæftigelsen og de offentlige finanser kan konsta-
teres. Sådanne effekter indregnes dermed først i de mellemfristede fremskrivnin-
ger i takt med, at de indtræder.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om ministeren vil vurdere forslagene i Dansk Arbejdsgiverforenings reformudspil fra 20. maj 2021, til finansministeren
2446627_0003.png
Tabel 1
Vurdering af virkning på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser i 2025 af forslagene i DA's reformudspil
Forslag
DA's vurdering
Arbejdsudbud
(fuldtidspersoner)
Arbejdsudbud
(fuldtidspersoner)
Virkning på BNP
(mia. kr., 2021-priser)
Finansministeriets vurdering
Virkning på offentlig
saldo efter
Bemærkning til vurdering af forslag
tilbageløb og adfærd
(mia. kr., 2021-priser)
På grund af betydelig usikkerhed samt manglende empirisk grundlag ind-
regnes ikke beskæftigelsesvirkninger af ændringer i internationale rekrut-
teringsordninger som fx beløbsordningen (dog med undtagelse af for-
skerskatteordningen). Der er således heller ikke indregnet beskæftigel-
sesvirkninger i forbindelse med tidligere ændringer af beløbsordningen,
herunder eksempelvis da beløbsgrænsen blev forhøjet i 2016, ved af-
skaffelse af GreenCard-ordningen i 2016 eller i forbindelse med indfø-
relse af ny positivliste for faglærte i forbindelse med Finansloven for
- 2020.
Eventuelle virkninger på beskæftigelse og de offentlige finanser vil såle-
des først indgå i de økonomiske prioriteringer i takt med, at de indtræder.
Det bemærkes, at Finansministeriet i en række svar til Folketinget har la-
vet regneeksempler på virkningerne under en række forudsætninger her-
under om indvandring, familiesammensætning, løn mv. og herved netto-
bidraget til de offentlige finanser.
Det er i Finansministeriets vurdering lagt til grund, at der foretages en af-
skaffelse af modregning i folkepensionen for både egen og partners løn-
indkomst.
2.
Afvikling af modregning af arbejdsind-
komst i folkepension
1.500
2.000
1,9
-0,7 Opgørelsen er baseret på samme datagrundlag, som anvendt i forbin-
delse med svaret på Finansudvalgets spørgsmål 385 af 29. september
2020, som ligger til grund for DA's beregninger, men med opdatering for
så vidt angår bl.a. beregningsår, niveauår og tilbageløbsfaktor.
Beregningsantagelser bag DA’s vurdering kendes ikke, men
DA henviser
til Svar på BEU 450. I svaret fremgår der kun, at antallet af personer på
et seniorjob forventes at falde til 700 personer i 2024. Der fremgår såle-
des ikke en eksplicit vurdering af beskæftigelseseffekten. I skønnet for de
økonomiske konsekvenser er det dog lagt til grund, at beskæftigelsesvirk-
ningen er på 800 fuldtidspersoner. Den højere arbejdsudbudseffekt end
0,3
antallet af personer på seniorjobordningen skyldes, at det skønnes, at en
afskaffelse af seniorjobordningen forventes at påvirke dagpengemodta-
geres adfærd
op mod opbrug af dagpengeperioden. DA’s bagvedlig-
gende beregningsforudsætninger kendes således ikke, hvorved det ikke
umiddelbart er muligt at opgøre, hvad diskrepansen mellem vurderin-
gerne skyldes.
1.
Sænkelse af indtægtsgrænse med 85.000
kr. i beløbsordning
3.500
-
-
3.
Afskaffelse af seniorjobordning
500
800
0,7
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om ministeren vil vurdere forslagene i Dansk Arbejdsgiverforenings reformudspil fra 20. maj 2021, til finansministeren
2446627_0004.png
Side 4 af 5
4.
Det skal kunne betale sig at arbejde i
fleksjobordningen
Unge på kontanthjælpsydelser
1.000
-
-
-
DA beskriver ikke initiativet i en grad, som muliggør en konkret vurdering
på arbejdsudbud, BNP og saldo.
5.
2.700
-
-
- -
En ny visitationskategori, således at unge på uddannelseshjælp også kan
visiteres jobparate, vil indebære ændringer i den aktive indsats for den
0,0 pågældende gruppe. Forslaget forventes at medføre en begrænset min-
dreudgift som følge af ændrede aktiveringsudgifter. Der er ikke indregnet
en forventet merbeskæftigelse som følge af ændringen.
Efter gældende regler gives den aktive indsats med henblik på hurtigst
mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller uddannelse uanset visitati-
-
onskategori. Forslaget forventes derfor som udgangspunkt ikke at påvirke
den offentlige saldo eller påvirke beskæftigelsen.
Der er i beregningerne antaget, at barselstillægget ikke afskaffes. Afvigel-
sen fra DA’s vurdering kan delvist forklares ved, at DA anvender elastici-
teten beregnet af Finansministeriet ifm. evaluering af Jobreform 1, som er
0,2
en sammenvejet elasticitet af hele kontanthjælpsgruppen, mens der er i
Finansministeriets beregninger er taget udgangspunkt i elasticiteten for
de aktivitetsparate, der er noget lavere.
Det er ikke direkte muligt at skønne over virkninger af DA’s forslag. DA’s
vurdering bygger på et regneeksempel på, hvad virkningen vil være, hvis
- forskellen i ledigheden mellem nyuddannede akademikere og den gene-
relle ledighed for personer under 30 år halveres. Virkningen er således
ikke en konkrete vurdering af tiltagenes økonomiske konsekvenser.
Efter gældende regler gives den aktive indsats med henblik på hurtigst
mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet uanset visitationskategori. En
ændring i visitationspraksis og tilsvarende indsats for integrationsydelses-
modtagerne forventes derfor som udgangspunkt ikke at øge beskæftigel-
0,0 sen.
Hvis det beregningsteknisk antages, at 65 pct. af de uddannelse- og akti-
vitetsparate integrationsydelsesmodtagere med en varighed under et år
visiteres som jobparat vil det medføre en begrænset mindreudgift som
følge af ændrede aktiveringsudgifter.
Efter gældende regler gives den aktive indsats med henblik på hurtigst
mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet uanset visitationskategori. En
ændring i visitationspraksis og tilsvarende indsats for kontanthjælpsmod-
tagere forventes derfor som udgangspunkt ikke at øge beskæftigelsen.
a.
Kontanthjælpsmodtagere på uddannel-
seshjælp bør kunne vurderes jobparate,
og bør som udgangspunkt vurderes
jobparate
1.300
-
-
b.
Arbejde eller aktiv jobsøgning indtil ud-
dannelsesstart
600
-
-
c.
Afskaffelse af aktivitetstillæg
800
100
0,1
6.
10 forslag til at sænke ledigheden blandt
akademiske dimittender
<3.000
-
-
7.
Indvandrere mødes som jobparate og får
en tilsvarende indsats
500
-
-
8.
Kontanthjælpsmodtagere mødes som
jobparate og får en tilsvarende indsats
1.700
-
-
0,0
Hvis det beregningsteknisk antages, at 65 pct. af de aktivitetsparate kon-
tanthjælpsmodtagere med en varighed under et år visiteres som jobparat
vil det medføre en begrænset merudgift som følge af ændrede aktive-
ringsudgifter.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om ministeren vil vurdere forslagene i Dansk Arbejdsgiverforenings reformudspil fra 20. maj 2021, til finansministeren
2446627_0005.png
Side 5 af 5
9.
Flere stillinger i kommuner og regioner
skal udbydes på fuld tid
7.800
-
-
Der vurderes generelt at være tale om potentialeberegninger, som der
ikke på forhånd kan indregnes virkninger på strukturel beskæftigelse og
den offentlige saldo af. Det skal også ses i sammenhæng med, at en
-
række forhold påvirker den samlede arbejdstid. Såfremt konkrete tiltag
kan øge den samlede arbejdstid i økonomien vil der være potentiale både
ift. beskæftigelse og de offentlige finanser.
Der vurderes generelt at være tale om potentialeberegninger, som der
ikke på forhånd kan indregnes virkninger på strukturel beskæftigelse og
- den offentlige saldo af. Såfremt konkrete tiltag kan reducere det samlede
sygefravær i økonomien vil der være potentiale både ift. beskæftigelse og
de offentlige finanser.
Der vil være behov for yderligere konkretisering af forslaget, før der kan
foretages en konkret vurdering af mere effektiv produktion af velfærds-
- ydelser i den offentlige sektor. Tiltaget vil uanset ikke påvirke den sam-
lede strukturelle beskæftigelse, men kan have betydning for hhv. alloke-
ringen mellem privat og offentlig sektor inden for en given beskæftigelse.
-0,2
-
10. Kommuner og regioner skal reducere sy-
gefraværet blandt medarbejdere
3.600
-
-
11. Produktion af velfærdsydelser i den offent-
lige sektor skal være mere effektiv
>0
-
-
Samlet effekt af reformkatalog
<25.800
2.900
2,7
Anm.: Der er i vurderingen af de enkelte forslag ikke taget højde for, at eventuelle engangsforværringer af de offentlige finanser isoleret set kan indebære en øget statslig lånoptagning og dermed øgede renteudgifter. Der er
angivet ”-” i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at beregne virkningen af forslaget,
eller der ingen virkning er af forslaget.
Kilde:
Effekt på beskæftigelsen af DA's reformforslag
(www.da.dk) og egne beregninger.