Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. september 2021
Revideret svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 314 (Alm. del) af
21. maj 2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere forslagene i Dansk Arbejdsgiverforenings reformudspil fra
20. maj 2021, herunder effekten på den strukturelle offentlige saldo, BNP og ar-
bejdsudbud? Konsekvenserne bedes vurderet frem mod 2025 og for hvert enkelt
forslag.
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at Finansministeriet er blevet gjort opmærksom på,
at der i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 314 (Alm. del) af 21. maj 2021
optræder
en fortegnsfejl for så vidt angår virkningen på offentlig saldo af forslaget om en
afvikling af modregning af arbejdsindkomst i folkepension. Forslaget indebærer en
negativ virkning på den offentlige saldo efter tilbageløb og adfærd på 0,7 mia. kr.
og ikke som angivet en positiv virkning på 0,7 mia. kr. Fortegnsfejlen har også be-
tydning for den samlede opgjorte virkning på den offentlige saldo af initiativerne i
DA’s reformforslag,
som således rettelig skulle have været angivet til -0,2 mia. kr.
og ikke 1,2 mia. kr. i 2025. Finansministeriet beklager fejlen. Nedenfor følger et
revideret svar, hvor fejlen er rettet.
En oversigt over DA's reformforslag og Finansministeriets vurdering af forslage-
nes virkning på de offentlige finanser, BNP og beskæftigelsen fremgår af tabel 1.
De enkelte forslag, herunder DA's vurdering af beskæftigelsesvirkningen af de en-
kelte forslag, er nærmere beskrevet i DA's reformudspil offentliggjort på
www.da.dk.
I DA's reformudspil præsenteres 11 forslag, som, DA samlet set vurderer, vil
kunne øge beskæftigelsen med op imod 25.800 fuldtidspersoner i 2025, når der
indregnes såkaldte potentialeberegninger. DA har ikke i sit reformudspil foretaget
en vurdering af virkningen på de offentlige finanser og BNP.
I forhold til Finansministeriets vurdering af de konkrete forslag bemærkes det, at
en række af DA's forslag ikke er tilstrækkeligt konkrete, eller der findes ikke til-
strækkelig empirisk evidens for forslagenes virkning til at foretage en egentlig vur-
dering af forslagenes virkning med afsæt i Finansministeriets regneprincipper. DA
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K