Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. juni 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 314 (Alm. del) af 21. maj
2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere forslagene i Dansk Arbejdsgiverforenings reformudspil fra
20. maj 2021, herunder effekten på den strukturelle offentlige saldo, BNP og ar-
bejdsudbud? Konsekvenserne bedes vurderet frem mod 2025 og for hvert enkelt
forslag.
Svar
En oversigt over DA's reformforslag og Finansministeriets vurdering af forslage-
nes virkning på de offentlige finanser, BNP og beskæftigelsen fremgår af tabel 1.
De enkelte forslag, herunder DA's vurdering af beskæftigelsesvirkningen af de en-
kelte forslag, er nærmere beskrevet i DA's reformudspil offentliggjort på
www.da.dk.
I DA's reformudspil præsenteres 11 forslag, som, DA samlet set vurderer, vil
kunne øge beskæftigelsen med op imod 25.800 fuldtidspersoner i 2025, når der
indregnes såkaldte potentialeberegninger. DA har ikke i sit reformudspil foretaget
en vurdering af virkningen på de offentlige finanser og BNP.
I forhold til Finansministeriets vurdering af de konkrete forslag bemærkes det, at
en række af DA's forslag ikke er tilstrækkeligt konkrete, eller der findes ikke til-
strækkelig empirisk evidens for forslagenes virkning til at foretage en egentlig vur-
dering af forslagenes virkning med afsæt i Finansministeriets regneprincipper. DA
har således også for flere forslag udarbejdet en potentialeberegning for beskæfti-
gelsesvirkningen, uden at der samtidig præsenteres en konkret model. I disse til-
fælde har det ikke været muligt at beregne forslagenes konkrete virkning på de of-
fentlige finanser, BNP og beskæftigelsen, og virkningen af disse forslag indgår
derfor ikke i Finansministeriets samlede vurdering,
jf. tabel 1.
Det indebærer, at Finansministeriets samlede vurdering af beskæftigelsesvirknin-
gen af DA's forslag er betydeligt mindre end den beskæftigelsesvirkning, som DA
samlet set finder. Finansministeriet finder således en samlet beskæftigelsesvirkning
–
der på forhånd kan vurderes konkret med afsæt i ministeriernes regnemetoder
–
af DA's reformforslag på ca. 2.900 fuldtidspersoner i 2025 mod DA's vurdering
(som indeholder potentiale mv.) på op imod 25.800 fuldtidspersoner.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K