Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2416536_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. juni 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 313 (Alm. del) af 21. maj
2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren på baggrund af Danmarks Konvergensprogram 2021 opgøre den
højest mulige vækst i det offentlige forbrug frem mod 2030 ved et mål for den
strukturelle saldo i 2030 på hhv. 0,0 pct., -0,1 pct., -0,3 pct., -0,4 pct. og -0,5 pct.?
Svar
Perioden efter 2025 er ikke dækket af en mellemfristet plan, og ligger dermed
uden for planlægningshorisonten. Det betyder, at der efter 2025 ikke er taget poli-
tisk stilling til mål for den ønskede udvikling i den strukturelle saldo, eller de sam-
lede, overordnede prioriteringer i den økonomiske politik. Planlægningshorisonten
går aktuelt frem til 2025, og inden for denne periode tilrettelægges finanspolitik-
ken inden for det mellemfristede mål om strukturel balance i 2025.
Inden for målet om strukturel balance på de offentlige finanser i 2025 er der ifølge
seneste mellemfristede fremskrivning i
Danmark Konvergensprogram 2021,
april 2021
plads til en gennemsnitlig højest mulig realvækst i det offentlige forbrug på ca. 0,9
pct. årligt i perioden 2022-2025, svarende til ca. 4¾ mia. kr. årligt, når der korrige-
res for midlertidige forhold relateret til COVID-19 i 2021.
1
Finansministeriets langsigtede fremskrivninger tager udgangspunkt i beregnings-
tekniske principper og forudsætninger efter 2025. De beregningstekniske princip-
per indebærer blandt andet en vækst i det offentlige forbrug på i gennemsnit ca.
1,2 pct. årligt i perioden 2026-2030, som er baseret på væksten i det demografiske
træk (på 0,6-0,7 pct. om året i perioden), og at udgiften pr. bruger af de offentlige
serviceydelser følger den almindelige velstandsstigning.
I
Danmark Konvergensprogram 2021,
april 2021 er der med udgangspunkt i de bereg-
ningstekniske principper
–
herunder den forudsatte offentlige forbrugsvækst
–
ud-
sigt til, at den strukturelle offentlige saldo samlet set svækkes med ca. �½ pct. af
BNP fra 2025 til 2030, således at strukturel saldo forudsættes at udgøre -0,5 pct. af
BNP i 2030,
jf. tabel 1.
Det afspejler, at det demografiske pres på udgifterne til
1
Hvis der ikke korrigeres for midlertidige forhold i 2021 relateret til COVID-19, er der plads til en gennem-
snitlig højest mulig offentlig forbrugsvækst på ca. 0,7 pct. årligt,
jf. Danmarks Konvergensprogram 2021, april 2021.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om en opgørelse af den højest mulige vækst i det offentlige forbrug frem mod 2030, til finansministeren
2416536_0002.png
Side 2 af 4
blandt andet sundhed og ældrepleje øges fra 2025 til 2030 i lyset af et stigende an-
tal ældre. Samtidig falder andelen af befolkningen i beskæftigelse trods det positive
bidrag fra den vedtagne forhøjelse af folkepensionsalderen til 68 år i 2030.
Tabel 1
Strukturel saldo i
Danmarks Konvergensprogram 2021,
2025-2030
Pct. af BNP
Strukturel saldo
Strukturel saldo ekskl. nettorenteudgifter
2025
0,0
-0,1
2026
-0,2
-0,3
2027
-0,3
-0,4
2028
-0,5
-0,6
2029
-0,6
-0,6
2030
-0,5
-0,5
Kilde:
Danmarks Konvergensprogram 2021,
april 2021 og egne beregninger.
Udviklingen efter 2025 er som nævnt beregningsteknisk. I forbindelse med kom-
mende mellemfristede planer, hvor planlægningshorisonten udvides til at række
længere frem end 2025, vil der således skulle tages stilling til de mellemfristede
mål, som vil indebære en afvejning mellem forskellige hensyn,
jf. også boks 4.4 i
DK2025, august 2020 og nedenfor.
I tabel 2 fremgår den højest mulige offentlige forbrugsvækst i perioden 2026-2030
ved forskellige illustrative mål for den strukturelle saldo i 2030 med afsæt i frem-
skrivningen i
Danmarks Konvergensprogram 2021.
Generelt gælder det, at stramnings-
behovet for at opnå en forbedring af den strukturelle offentlige saldo i 2030 på 0,1
pct. af BNP svarer til en nedjustering af den gennemsnitlige årlige vækst i det of-
fentlige forbrug i 2026-2030 på ca. 0,1 pct. point.
Tabel 2
Gennemsnitlig årlig offentlig forbrugsvækst i 2026-2030 ved alternative saldomålsætninger
Gns. offentlig forbrugsvækst, 2026-2030
Illustrativt mål for strukturel saldo i 2030 (pct. af BNP)
0,0
-0,1
-0,2
-0,3
-0,4
KP21 (-0,5)
1)
Pct.
0,8
0,8
0,9
1,0
1,1
1,2
Mia. kr. (2021-priser)
4�½
4¾
5¼
5�½
6
6¾
Memo: Gns. offentlig forbrugsvækst, 2022-2025
2)
Memo: Gns. vækst i demografisk træk, 2026-2030
0,9
0,6-0,7
4¾
3�½
Anm: I de beregnede forløb med forskellige illustrative mål for den strukturelle saldo i 2030 er der helt
beregningsteknisk foretaget en tilpasning via den højest mulige offentlige forbrugsvækst i 2026-2030. Der er
således ikke justeret i øvrige forudsætninger. I mellemfristede planer tages der generelt stilling til de
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om en opgørelse af den højest mulige vækst i det offentlige forbrug frem mod 2030, til finansministeren
2416536_0003.png
Side 3 af 4
finanspolitiske prioriteringer, herunder eksempelvis skattestop for punktafgifter, rammen til offentlige
investeringer mv.
1)
I KP21 er den strukturelle saldo -0,5 pct. af BNP i 2030 i det beregningstekniske forløb efter 2025.
2)
Korrigeret for midlertidige forhold relateret til COVID-19 i 2021.
Kilde:
Danmarks Konvergensprogram 2021,
april 2021 og egne beregninger.
Hvis der i 2030 sigtes efter strukturel balance på de offentlige finanser vil der ved
uændret skatte- og reformpolitik være plads til en realvækst i det offentlige for-
brug på ca. 0,8 pct. om året i perioden 2026-2030, svarende til ca. 4�½ mia. kr. om
året. Det skal ses i sammenhæng med en vækst i det demografiske træk i samme
periode på ca. 0,6-0,7 pct. årligt.
Stramningsbehovet for at opnå en forbedring af den offentlige saldo i 2030 vil ge-
nerelt skulle holdes op imod de mulige gevinster ved en styrkelse af de offentlige
finanser i forhold til det beregningstekniske forløb. Finanspolitikken er i udgangs-
punktet mere end holdbar med den forudsatte levetidsindeksering af folkepensi-
onsalderen, men omvendt er der i forløbet udsigt til betydelige underskud på den
strukturelle saldo på i størrelsesordenen 1-1�½ pct. af BNP i årene 2035-2050.
Disse reduceres betydeligt ved de illustrerede mål for den strukturelle saldo i 2030,
jf. figur 1.
Figur 1
Illustrativ udvikling i strukturel saldo ved
alternative saldomålsætninger i 2030
Pct. af BNP
3
2
1
0
-1
-2
-3
00
05
10
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
Figur 2
Illustrativ udvikling i den offentlige gæld ved
alternative saldomålsætninger i 2030
Pct. af BNP
80
70
60
1
0
-1
-2
-3
50
Pct. af BNP
80
70
60
50
Pct. af BNP
3
2
40
30
20
10
0
00
05
10
15
20
0,0
25
30
35
40
45
50
-0,3
55
60
-0,4
KP21*
-0,1
-0,2
40
30
20
10
0
KP21*
0,0
-0,1
-0,2
-0,3
-0,4
Anm: I figur 1 afspejler den stiplede linje underskudsgrænsen på �½ pct. af BNP i budgetloven og i figur 2 afspejler
den stiplede linje EU's grænse for ØMU-gæld på 60 pct. af BNP.
*
I KP21 er den strukturelle saldo -0,5 pct. af BNP i 2030.
Kilde:
Danmarks Konvergensprogram 2021,
april 2021 og egne beregninger.
Fastlæggelsen af den økonomiske politik og de finanspolitiske mål i kommende
mellemfristede planer vil endvidere skulle tage højde for udkommet af det arbejde,
der sættes i gang med
Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning,
som blandt an-
det skal afdække virkningerne af en lempeligere levetidsindeksering, så folkepensi-
onsalderen stiger i et langsommere tempo for årgange, som går på pension fra
2040. Ligeledes vil der være usikkerhed om den fremtidige udvikling og et hensyn
til at have manøvrerum til også at håndtere konjunkturtilbageslag mv.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om en opgørelse af den højest mulige vækst i det offentlige forbrug frem mod 2030, til finansministeren
Side 4 af 4
I fastlæggelsen af saldomål i kommende mellemfristede planer for hængekøjeperi-
oden kan det endvidere tages med i overvejelserne, at lav gæld og holdbar finans-
politik ikke udelukker strukturelle underskud i hængekøjeårene (og derefter), så
længe de er moderate, og der fortsat er realvækst i BNP og stabil inflation. Det
hænger sammen med, at nominel BNP-vækst løbende udhuler den offentlige
gældskvote, dvs. gælden i pct. af BNP,
jf. også boks 4.4 i DK2025
–
en grøn, retfærdig
og ansvarlig genopretning af dansk økonomi.
Konstateringen af, at moderate underskud i hængekøjeårene ikke er i modstrid
med finanspolitisk holdbarhed og moderat gæld, vil være en af de overvejelser, der
vil skulle indgå i forbindelse med fremtidige planer og saldogrænser sammen med
blandt andet de ovenfor nævnte betragtninger om de konkrete udsigter for den
offentlige saldo efter 2030 og usikkerhedsmomenterne i forhold til den finanspoli-
tiske holdbarhed.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister