Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2437445_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. august 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 310 (Alm. del) af 18. maj
2021 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse nutidsværdien af de efterlønsbidrag, som en typisk, efter-
lønsberettiget 63-årig har betalt og samtidig oplyse den forventede nutidsværdi af
den efterløn, som den efterlønsberettigede kan vente at modtage?
Svar
For at opnå ret til efterløn, skal man være medlem af en a-kasse og have indbetalt
efterlønsbidrag i 30 år frem til efterlønsalderen
–
senest fra éns 30-års fødselsdag.
Eftersom efterlønsbidraget blev indført i 1999, gælder der lempeligere regler for
personer født før 1978. Årgange født før 1978 skal derfor som hovedregel have
indbetalt efterlønsbidrag fra 1999, og til de når efterlønsalderen (dog højst 30 år).
Efterlønsbidraget udgør 6.240 kr. om året
1
(2021-satsniveau). Bidraget giver et lig-
ningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst på indbetalingstidspunktet.
Den maksimale årlige efterlønsydelse udgør 231.864 kr., svarende til 100 pct. af
den maksimale årlige dagpengesats. Den høje sats kan opnås, hvis overgangen til
efterløn udskydes til de sidste 3 år af efterlønsperioden
2
, ellers nedsættes ydelsen
til 91 pct. af den maksimale årlige dagpengesats.
Det er muligt at arbejde samtidig med, at man modtager efterløn. Dog modregnes
arbejdstimerne i ydelsen.
Ligeledes modregnes private pensionsformuer og pensionsudbetalinger i efter-
lønsydelsen. For årgange født før 1956 var det muligt at opnå en lempeligere pen-
sionsmodregning, hvis overgangen til efterløn blev udskudt til de sidste 3 år
–
den
såkaldte 2-års regel. For årgange født fra og med 1956
–
hvor efterlønsperioden
forkortes gradvist fra 5 til 3 år
–
er pensionsmodregningen skærpet, og der gælder
samme skærpede pensionsmodregning uanset tidspunkt for overgang til efterløn.
I det følgende betragtes personer født i 1. halvår af årgang 1956, der fyldte 63 år i
2019. Pensionsformuen indberettes omkring �½ år før efterlønsalderen, så der er
Det årlige efterlønsbidrag svarede til 6 gange den maksimale dagpengesats pr. dag for fuldtidsforsikrede i
1999 og 2000. Fra 2001 hævedes bidraget til 7 gange den maksimale dagpengesats pr. dag.
2
Det gælder automatisk på sigt for de årgange, hvor efterlønsperioden er afkortet til 3 år.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 310: MFU spm. om nutidsværdien af de efterlønsbidrag, som en typisk, efterlønsberettiget 63-årig har betalt, til finansministeren
2437445_0002.png
Side 2 af 3
anvendt pensionsformer fra 2018. Personer født i 1. halvår af 1956 har en efter-
lønsalder på 62�½ år og en efterlønsperiode på 4�½ år.
3
De vil i gennemsnit have
indbetalt efterlønsbidrag i godt 19 år, når de når efterlønsalderen, svarende til
118.783 kr. i 2021-satsniveau.
Medianformuen til brug for pensionsmodregning for 1. halvår af årgang 1956 kan
opgøres til ca. 1,3 mio. kr. Formuen modregnes med 4 pct.
4
, svarende til 51.848
kr. årligt. Hvis de overgår til efterløn ved den først mulige efterlønsalder, får de
den lave sats, hvilket efter modregning udgør 159.148 kr. (2021-satsniveau). Over
en 4�½-årig efterlønsperiode vil de samlet set før skat modtage 716.166 kr. i efter-
lønsydelse efter pensionsmodregning,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Samlet efterlønsbidrag, efterlønsydelse, og potentiel skattefri præmie afhængigt af tidspunkt for
overgang til efterløn, typepersoner født i 1. halvår af årgang 1956, 2021-satsniveau
År på efterløn
Efterlønsbidrag
i alt
-------------------- Efterlønsydelse --------------------
Skattefri
præmie i alt
Samlet brutto-
Årlig ydelse, ydelse efter mod-
Årlig sats
efter modregning
regning (ekskl.
skattefri præmie)
4,5
4
3
2
1
0
118.783
118.783
118.783
118.783
118.783
118.783
210.996
210.996
231.864
231.864
231.864
-
159.148
159.148
180.016
180.016
180.016
-
716.166
636.592
540.047
360.031
180.016
-
-
-
-
-
55.648
111.296
166.944
Anm.: Alle beløb i 2021-satsniveau. Efterlønsbidrag og efterlønsydelse er opgjort som bruttobeløb (før skat).
Pensionsmodregningen tager udgangspunkt i en medianformue på 1,3 mio. kr. opgjort pba. PERE-data. Det
er forudsat, at personerne ikke arbejder samtidig med modtagelse af efterløn. Ift. optjening af skattefri
præmie, er det forudsat, at personerne arbejder fuld tid.
Kilde: Lovmodellens datagrundlag og egne beregninger.
Hvis personerne overgår til efterløn senere, har de mulighed for at optjene en
skattefri præmie, som udbetales ved folkepensionsalderen. For personer, der væl-
ger at arbejde fuld tid hele efterlønsalderen, og dermed ikke modtager efterløn,
udgør denne præmie 166.944 kr.
Det bemærkes, at der er regnet i 2021-satsniveau. Dermed er det implicit forudsat,
at diskonteringsrenten er den samme som satsreguleringen. Desuden er der i sum-
merne ikke taget højde for, at satsreguleringens mindreregulering og afdæmpede
regulering reducerer værdien af overførslerne i senere år i forhold til tidligere år.
3
Der er taget udgangspunkt i denne halvårgang, da deres pensionsformuer til brug for indeværende svar kan
opgøres på baggrund af registerdata for 2018.
4
Grundlaget for modregning er 80 pct., hvoraf 5 pct. modregnes i efterlønsydelsen.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 310: MFU spm. om nutidsværdien af de efterlønsbidrag, som en typisk, efterlønsberettiget 63-årig har betalt, til finansministeren
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister