Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2282708_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. november 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 31 (Alm. del) af 20.
oktober 2020 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse det gennemsnitlige nettobidrag for efterkommere for det se-
neste tilgængelige år? Tallene ønskes opdelt på aldersgrupperne 0-24 år, 25-59 år,
og +60 år, køn, statsborgerskab, oprindelsesland samt højeste fuldførte uddan-
nelse (tocifrede hovedgruppe).
Svar
Når forskellige herkomstgruppers nettobidrag sammenlignes, kan en del af de
målte forskelle således afspejle forskelle i alderssammensætningen mellem grup-
perne. Det gennemsnitlige nettobidrag for efterkommer er fx i høj grad påvirket
af, at efterkommere overvejende består af børn og unge, der trækker på de offent-
lige serviceydelser, men kun i mindre grad bidrager. I besvarelsen er alle de efter-
spurgte opgørelser (køn, statsborgerskab, oprindelsesland og højeste fuldførte ud-
dannelse) derfor opdelt på de tre aldersgrupper, der spørges til.
Alle opgørelser er i besvarelsen desuden opdelt på fem herkomstgrupper; dansk
oprindelse, vestlige indvandrere, vestlige efterkommere, ikke-vestlige indvandrere
og ikke-vestlige efterkommere.
Nettobidrag opdelt på køn
Nettobidraget til de offentlige finanser er generelt højere blandt mænd end kvin-
der,
jf. tabel 1.
Tendensen gør sig gældende på tværs af herkomsttyperne og de vi-
ste aldersgrupper. Dette kan fx tilskrives, at mænd har tættere tilknytning til ar-
bejdsmarkedet, at de beskæftigede mænd i gennemsnit arbejder flere timer samt til
en højere løn end kvinder. Det betyder også, at mænd har en større pensionsop-
sparing, hvilket yderligere bidrager til et højere gennemsnitligt nettobidrag efter
overgang til pension. For aldersgruppen over 60 år gælder desuden at gennem-
snitsalderen for kvinder er højere end for mænd på grund af forskelle i levetider.
Det bidrager ligeledes til nettobidraget for kvinder er lavere end for mænd.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 31: MFU spm. om det gennemsnitlige nettobidrag for efterkommere for det seneste tilgængelige år, til finansministeren
2282708_0002.png
Side 2 af 5
Tabel 1
Gennemsnitlige nettobidrag (1.000 kr.) i 2017 fordelt på alder, herkomst og køn
0-24 år
Mænd
Dansk oprindelse
Vestlige efterkommere
Ikke-vestlige efterkommere
Vestlige indvandrere
Ikke-vestlige indvandrere
-128
-125
-148
-60
-139
25-59 år
190
134
24
117
15
Over 60 år
22
18
55
8
-105
Kvinder
Dansk oprindelse
Vestlige efterkommere
Ikke-vestlige efterkommere
Vestlige indvandrere
Ikke-vestlige indvandrere
-132
-121
-142
-69
-130
88
64
-14
48
-32
-79
-44
-1
-70
-124
Anm.: De gennemsnitlige nettobidrag er afrundet til nærmeste 1.000 kr. Forskelle i aldersfordelingen inden for de
enkelte aldersgrupper kan påvirke de beregnede gennemsnitlige nettobidrag.
Kilde: Datagrundlaget for analysen
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017, Finansministeriet juni 2020.
I aldersgruppen 25-59 år er det alene blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere
og efterkommere, at de gennemsnitlige nettobidrag er negative. For denne alders-
gruppe er den absolutte forskel mellem kønnene desuden mindre blandt ikke-vest-
lige indvandrere og efterkommere end blandt personer af dansk oprindelse.
De kønsmæssige forskelle i nettobidraget er nærmere belyst i kapitel 2 i analysen
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015, Finansministeriet 2018.
Nettobidrag opdelt på uddannelse
De negative gennemsnitlige nettobidrag i den erhvervsaktive aldersgruppe blandt
ikke-vestlige indvandrere og efterkommere kan i høj grad henføres til personer
med lav eller ingen uddannelse. Fokuseres der på befolkningen, som har opnået
en erhvervskompetencegivende uddannelse, er de gennemsnitlige nettobidrag po-
sitive for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlige herkomst. Det gennem-
snitlige nettobidrag for personer med ikke-vestlig herkomst samt korte- eller mel-
lemlange uddannelser var ca. 67.000 kr. for efterkommerne og ca. 26.000 kr. ind-
vandrerne. Dette er dog stadig betydeligt lavere end det gennemsnitlige nettobi-
drag for personer med dansk oprindelse, som udgjorde 181.000 kr.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 31: MFU spm. om det gennemsnitlige nettobidrag for efterkommere for det seneste tilgængelige år, til finansministeren
2282708_0003.png
Side 3 af 5
Tabel 2
Gennemsnitlige nettobidrag (1.000 kr.) i 2017 fordelt på alder, herkomst og uddannelse
0-24 år
Grundskole/uoplyst
Dansk oprindelse
Vestlige efterkommere
Ikke-vestlige efterkommere
Vestlige indvandrere
Ikke-vestlige indvandrere
-149
-142
-160
-102
-155
25-59 år
-37
-33
-100
29
-68
Over 60 år
-142
-144
-70
-129
-155
Gymnasium
Dansk oprindelse
Vestlige efterkommere
Ikke-vestlige efterkommere
Vestlige indvandrere
Ikke-vestlige indvandrere
-53
-64
-86
-35
-82
89
69
-32
44
-52
78
88
-63
-42
-108
Faglært
Dansk oprindelse
Vestlige efterkommere
Ikke-vestlige efterkommere
Vestlige indvandrere
Ikke-vestlige indvandrere
45
39
-30
6
-24
136
92
35
74
8
-44
-49
-68
-73
-104
Kort- og mellemlang
videregående
Dansk oprindelse
Vestlige efterkommere
Ikke-vestlige efterkommere
Vestlige indvandrere
Ikke-vestlige indvandrere
-39
-76
-55
-42
-28
181
134
67
76
26
56
64
69
1
-67
Lang videregående og
Dansk oprindelse
PhD
Vestlige efterkommere
Ikke-vestlige efterkommere
Vestlige indvandrere
Ikke-vestlige indvandrere
-
-
-
-
-
342
283
203
168
112
290
274
235
154
-25
Anm.: De gennemsnitlige nettobidrag er afrundet til nærmeste 1.000 kr.
”-” indikerer at data censureres pga. færre
end 30 helårspersoner i den pågældende gruppe. Forskelle i aldersfordelingen inden for de enkelte alders-
grupper kan påvirke de beregnede gennemsnitlige nettobidrag.
Kilde: Datagrundlaget for analysen
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017, Finansministeriet juni 2020.
Nettobidrag opdelt på oprindelsesland og statsborgerskab
Ses der på nettobidraget fra indvandrere og efterkommere fra de ti hyppigste op-
rindelseslande, er det gennemsnitlige nettobidrag i den erhvervsaktive alder (25-59
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 31: MFU spm. om det gennemsnitlige nettobidrag for efterkommere for det seneste tilgængelige år, til finansministeren
2282708_0004.png
Side 4 af 5
år) generelt højere blandt efterkommere end blandt indvandrere,
jf. tabel 3.
Det af-
spejler formentlig at efterkommere typisk har en større tilknytning til arbejdsmar-
kedet end indvandrere.
Tabel 3
Gennemsnitlige nettobidrag (1.000 kr.) i 2017 fordelt på alder, herkomst og oprindelsesland
0-24 år
Bosnien-Hercegovina
Efterkommere
Indvandrere
Irak
Efterkommere
Indvandrere
Libanon
Efterkommere
Indvandrere
Pakistan
Efterkommere
Indvandrere
Polen
Efterkommere
Indvandrere
Rumænien
Efterkommere
Indvandrere
Somalia
Efterkommere
Indvandrere
Syrien
Efterkommere
Indvandrere
Tyrkiet
Efterkommere
Indvandrere
Tyskland
Efterkommere
Indvandrere
-138
-114
-161
-148
-156
-141
-138
-135
-129
-87
-120
-53
-160
-170
-127
-165
-135
-110
-125
-71
25-59 år
120
4
-60
-78
-77
-91
23
-1
77
58
-3
37
-132
-121
-59
-81
3
-16
143
113
Over 60 år
-
-156
-
-156
-
-176
-
-133
-120
-57
-
-49
-
-167
-
-130
-
-143
-44
-61
Anm.: Tabellen viser oprindelseslandet for de 10 mest hyppigt forekommende oprindelseslande opgjort på bag-
grund af antallet af helårspersoner, som enten er indvandret eller er efterkommere til indvandrere fra det på-
gældende land. Tabellen er sorteret alfabetisk.
”-” indikerer at data censureres pga. færre end 30 helårsperso-
ner i den pågældende gruppe. Forskelle i aldersfordelingen inden for de enkelte aldersgrupper kan påvirke de
beregnede gennemsnitlige nettobidrag. De gennemsnitlige nettobidrag er afrundet til nærmeste 1.000 kr. Op-
lysning om oprindelse og statsborgerskab indhentes fra registrene primo/ultimo hvert kvartal i 2017.
Kilde: Datagrundlaget for analysen
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017, Finansministeriet juni 2020.
Tabel 4 viser det gennemsnitlige nettobidrag fordelt ift. statsborgerskab fra de 10
mest hyppigt optrædende lande opgjort ved antallet af helårspersoner med stats-
borgerskab fra det pågældende land. I tilfælde af dobbelt statsborgerskab, vil det
danske statsborgerskab være det gældende.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 31: MFU spm. om det gennemsnitlige nettobidrag for efterkommere for det seneste tilgængelige år, til finansministeren
2282708_0005.png
Side 5 af 5
Tabel 4
Gennemsnitlige nettobidrag (1.000 kr.) i 2017 fordelt på alder, herkomst og statsborgerskab
0-24 år
Kina
Efterkommer
Indvandrer
Litauen
Efterkommer
Indvandrer
Norge
Efterkommer
Indvandrer
Polen
Efterkommer
Indvandrer
Rumænien
Efterkommer
Indvandrer
Storbritannien
Efterkommer
Indvandrer
Sverige
Efterkommer
Indvandrer
Syrien
Efterkommer
Indvandrer
Tyrkiet
Efterkommer
Indvandrer
Tyskland
Efterkommer
Indvandrer
-130
-56
-129
-59
-138
-59
-132
-86
-116
-52
-125
-48
-133
-65
-114
-165
-136
-95
-127
-71
25-59 år Over 60 år
-
46
66
53
113
94
15
54
49
31
42
153
54
98
-119
-81
-45
-39
107
106
-
-71
-
-22
-115
-36
-
-49
-
-43
40
-18
-97
-10
-
-137
-
-163
-115
-16
Anm.: Tabellen viser statsborgerskabslandet for de 10 mest hyppigt forekommende statsborgerskaber opgjort på
baggrund af antallet af helårspersoner.
Tabellen er sorteret alfabetisk. ”-” indikerer at data censureres pga.
færre end 30 helårspersoner i den pågældende gruppe. Forskelle i aldersfordelingen inden for de enkelte al-
dersgrupper kan påvirke de beregnede gennemsnitlige nettobidrag. De gennemsnitlige nettobidrag er afrun-
det til nærmeste 1.000 kr. Oplysning om oprindelse og statsborgerskab indhentes fra registrene primo/ultimo
hvert kvartal i 2017.
Kilde: Datagrundlaget for analysen
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017, Finansministeriet juni 2020.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister