Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. juni 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 305 (Alm. del) af 14. maj
2021 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere effekterne i Bilagstabel 1
”Effekt
på strukturel beskæfti-
gelse og strukturelt BNP
af reformer gennemført siden 2006” fra
Finansministeri-
ets udgivelse
ӯkonomisk
Analyse: Reformer har styrket dansk
økonomi”
offent-
liggjort i november 2018, således at reformernes effekt i 2030 og nye politiske ini-
tiativers effekter, som er indført siden analysens udgivelse i november 2018 frem-
går?
Svar
Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi,
Finansministeriet, november
2018, havde til formål at vurdere den samlede reformindsats gennemført siden
Velfærden i 2006 (dvs. dækkende perioden 2006-2018). Metodemæssigt tog analy-
sen udgangspunkt i de vurderinger, der blev gennemført i forbindelse med indgå-
elsen af de respektive politiske aftaler. Det skal påpeges, at der er usikkerhed knyt-
tet til vurderingen af de enkelte aftaler og de samlede virkninger af aftalerne.
I
tabel 1
er der foretaget en opdatering af Bilagstabel 1 fra den økonomiske ana-
lyse. Opdateringen inkluderer senere politisk aftaler, der har virkning på strukturel
beskæftigelse og strukturelt BNP, ligesom der er vist skøn for virkningerne af re-
formerne i 2030.
For enkelte reformer er der væsentlige forskel mellem virkningerne i 2025 og
2030. Det skyldes, at disse reformer fortsat er under indfasning i perioden mellem
2025 og 2030. Det drejer sig navnlig om
Velfærdsaftale,
2006,
Aftale om senere tilbage-
trækning,
2011 og
Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob,
2012.
Samlet skønnes reformer gennemført siden 2006 at hæve den strukturelle beskæf-
tigelse med i størrelsesordenen ca. 240.000 personer i 2025 og ca. 280.000 perso-
ner i 2030.
Den opdaterede virkning af reformerne i 2025 er godt 10.000 personer lavere end
vurderingen i den økonomiske analyse fra 2018. Det skal navnlig ses i lyset af
Af-
talen om en ny ret til tidlige pension,
2020.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Side 2 af 4
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i
Danmarks Konvergensprogram 2021,
april 2021, hvori alle reformer og tiltag inkl. den nye ret til tidlig pension er indar-
bejdet, skønnes, at den strukturelle beskæftigelse stiger med ca. 12-13.000 perso-
ner årligt i perioden 2021-2025. Ståstedet for dansk økonomi er således stærkt og
sundt. Hertil kommer, at regeringen har varslet en ny kurs for reformpolitikken og
senere i år vil fremlægge forslag, der kan styrke beskæftigelsen varigt.
Regeringen har derudover med nedsættelsen af Reformkommissionen (Kommis-
sion for 2. generationsreformer) igangsat et arbejde med 2. generationsreformer,
der blandt andet skal medvirke til bedre integration af indvandrere på arbejdsmar-
kedet, nedbringelse af gruppen af passive unge og bedre overgang mellem uddan-
nelse og job mv. Der er et vigtigt potentiale for øget beskæftigelse forbundet med
sådanne reformer. Der er imidlertid ingen lette løsninger, og 2. generationsrefor-
mer kræver derfor et grundigt forarbejde.
Side 4 af 4
Aftale om flere år på
arbejdsmarkedet, 2017
Produktivitetstiltag
(planlov mv.), 2017-18
Aftale om omlægning
af bilafgifter, 2017
Aftale om erhvervs- og
iværksætterinitiativer,
2017
Aftale om ny ferielov,
2017
Forsyningsstrategi,
2017
Finanslovsaftale 2018
Aftale om lavere skat
på arbejdsindkomst og
større fra for pensions-
indbetalinger, 2018
Energiaftale 2018
Mediepolitisk aftale,
2018
Løft af ramme for of-
fentlige investeringer,
2018
Regelforenkling af be-
skæftigelsesindsatsen,
2018
Mindre bureaukrati
–
mere vækst, 2019
Finanslovsaftale 2019
Aftale om ret til senior-
pension for nedslidte,
2019
Finanslovsaftale 2020
1)
Øvrige tiltag
Aftale om en ny ret til
tidlig pension, 2020
Finanslovsaftale 2021
(herunder delaftaler)
I alt
0
0
700
0
1700
0
0,0
0,2
0,0
0,0
0,2
0,0
0,0
0,2
0,0
700
600
600
350
-1.400
0
-100
350
-1.400
0
-100
350
-1.400
0
-100
0,1
-0,1
0,2
0,0
0,1
-0,1
0,2
0,0
0,1
-0,1
0,2
0,0
950
200
-100
1.200
200
-100
1.200
200
-100
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0
0
0
0,0
0,1
0,1
-200
0
-
-200
0
1.350
-200
0
1.350
0,0
0,1
-
0,0
0,1
0,1
0,0
0,1
0,1
-
-900
-
-
-
170.050
-500
-900
-300
-9.800
600
240.950
-500
-900
-100
-9.350
100
281.100
-
0,0
-
-
-
7,6
0,0
0,0
0,1
-0,6
0,0
9,9
0,0
0,0
0,1
-0,6
0,0
11,2
Anm.:
Kilde:
En række reformer har en BNP-virkning på 0,0 pct. af BNP, hvilket typisk afspejler beskæftigelseseffek-
ter, der er mindre end ca. 1.000 personer. Beskæftigelses- og BNP-effekterne er beregnet i forbindelse
med de respektive reformer. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt at foretage skøn på baggrund af
tidligere vurderinger. 1) 2020-virkningen baseret på virkningen i 2025.
Diverse aftaletekster,
Danmarks Konvergensprogram 2006, Reformpakke 2020,
2011,
Økonomisk Redegørelse,
maj 2011,
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 209 (Alm. del) af 15. februar 2013, Svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 474 (Alm. del) af 30. september 2014, Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 381(Alm. del) af 29. juni
2016
og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister