Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2433130_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. august 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 304 (Alm. del) af 14. maj
2021 stillet efter ønske fra Mona Juul (KF)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse provenutabet i årene frem mod 2030 og varigt ved at fjerne
loftet over fradraget for indbetalinger til ratepension og en ophørende livrente?
Endvidere bedes effekten på arbejdsudbud og BNP opgjort.
Svar
Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over de økonomiske konse-
kvenser ved en afskaffelse af loftet over indbetalinger til ratepension og ophø-
rende livrente. Dels er der usikkerhed omkring virkningen på de samlede pensi-
onsindbetalinger. Dels er der usikkerhed om fordelingen af den nedgang i anden
opsparing eller forbrug, der i dette tilfælde forventeligt vil følge af øget pensions-
indbetaling, hvilket ligeledes har betydning for den opgjorte virkning på offentlige
finanser. Denne besvarelse skal derfor ses som et regneeksempel, der dels beskri-
ver de centrale mekanismer og dels giver et groft skøn for de økonomiske konse-
kvenser.
Besvarelsen tager udgangspunkt i de observerede virkninger på pensionsindbeta-
lingerne da loftet på 100.000 kr. i 2010 og reduktionen af loftet til 50.000 kr. i
2012 blev indført. Det skal dog understreges, at erfaringerne fra 2010 og 2012 er
baseret på en simpel grafisk analyse, da en grundig økonometrisk effektevaluering
ville være forbundet med et meget betydeligt ressourcetræk.
Derudover forudsættes det, at den samlede opsparing ikke påvirkes af, at loftet af-
skaffes. Stigningen i fradragsberettigede pensionsindbetalinger antages således at
blive modsvaret af et tilsvarende fald i den frie opsparing. Dette ville ikke nødven-
digvis generelt gøre sig gældende ved øget pensionsopsparing, og det skal ses i ly-
set af hvem der forventes at benytte sig af en mulighed for at foretage indbetalin-
ger ud over det nuværende loft.
Erfaringer fra indførsel af det nuværende loft
Indbetalingerne til fradragsberettigede pensionsordninger målt som summariske
bidragsprocenter har været omtrent uændrede i perioden fra 2006 til 2012, bortset
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 304: MFU spm. om provenutabet i årene frem mod 2030, til finansministeren
2433130_0002.png
Side 2 af 5
fra et fald i 2010,
jf. figur 1.
Fokuseres der på indbetalingerne til de enkelte ordnin-
ger ses det endvidere, at faldet i 2010 er drevet af et fald i indbetalingerne til rate-
pensionsordninger, hvilket er i overensstemmelse med, at faldet skyldes indførslen
af ratepensionsloftet.
Som nævnt ses der ikke et tilsvarende fald i 2012, hvor loftet for indbetalinger til
ratepensionsordninger blev reduceret til 50.000 kr. Opdelingen i pensionsordnin-
ger viser endvidere, at det skyldes, at det fald, som fandt sted i ratepensionsindbe-
talinger, blev modsvaret af en tilsvarende stigning i indbetalingerne til livrente-
ordninger.
Figur 1
Bidragsprocent opdelt i pensionsordninger
Figur 2
Procentvis ændring i bidragsprocent fordelt på
alder fra 2008 til 2010
Pct.
14
12
10
8
Pct.
14
12
10
8
6
4
2
0
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
I alt
Kapitalpension
Ratepension (og ophørende livrente)
Livrente
Pct.
5
0
-5
-10
-15
Pct.
5
0
-5
-10
-15
-20
-25
25
30
35
40
45
50
55
60
65
6
4
2
0
-20
-25
Anm.: Bidragsprocenten er defineret som indbetalinger til fradragsberettigede pensionsordninger
(arbejdsgiveradministrerede og private) divideret med arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget tillagt
arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger (dvs. erhvervsindkomst inkl. pensionsindbetalinger).
I de faktiske data til figur 2 oplever aldersgrupperne under 35 år en stigning i deres bidragsprocenter fra 2008
til 2010, hvilket ikke kan forklares med indførslen af loftet. Det er derfor antaget, at disse gruppers ikke
reagerede på indførslen af loftet, hvilket er illustreret i figur 2.
Kilde: Egne beregninger på registerdata for hele befolkningen.
Konsekvenser ved afskaffelse af loft
På den baggrund er det lagt til grund, at en afskaffelse af loftet vil øge de fradrags-
berettigede pensionsindbetalinger, svarende til faldet fra perioden før 2010 til peri-
oden efter 2010
1
, mens det forudsættes, at reduktionen af loftet i 2012 ikke havde
nogen effekt på de samlede pensionsindbetalinger.
De fradragsberettigede bidragsprocenter faldt med 0,8 pct.-point svarende til 7 pct. fra 2008 til 2010. Det
lægges således til grund, at de fradragsberettigede pensionsindbetalinger ville stige med (1/1,07-1)*100 pct. =
8 pct. og derved løfte indbetalingerne til det oprindelige niveau. Når faldet måles i forhold til 2008 frem for
2009 afspejler det, at indbetalingerne steg en smule i 2009, hvilket muligvis kan henføres til, at 2009 var det
sidste år, hvor det var muligt at indbetale særligt store beløb på en ratepensionsordning. En sammenligning
mellem 2009 og 2010 vil derfor potentielt overvurdere betydningen af at indføre loftet.
1
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 304: MFU spm. om provenutabet i årene frem mod 2030, til finansministeren
2433130_0003.png
Side 3 af 5
I beregningen er der endvidere taget højde for, at reduktionen i pensionsindbeta-
lingerne i 2010 varierede betragteligt på tværs af alder, ved at indregne aldersspeci-
fikke virkninger. Således var det hovedsageligt personer tæt på folkepensionsalde-
ren, der indbetalte meget store beløb på ratepensionsordninger, og som derfor re-
ducerede deres pensionsindbetalinger, da det ikke længere var muligt,
jf. figur 2.
Denne aldersprofil har blandt andet betydning for, hvornår de opsparede midler
bliver udbetalt og dermed virkningen frem mod 2030.
Tiltaget vurderes på den baggrund at ville øge de fradragsberettigede pensionsind-
betalinger med ca. 10 mia. kr. årligt (2021-niveau), hvilket fører til en gradvist stig-
ning i pensionsudbetalingerne. Det er dog først på meget lang sigt, (efter 2060), at
de ekstra pensionsudbetalinger overstiger de ekstra pensionsindbetalinger.
2
Stigningen i pensionsindbetalinger indebærer, at mindre indkomst beskattes på
optjeningstidspunktet, hvilket reducerer indkomstskattebetalingen med ca. 5 mia.
kr. årligt,
jf. figur 3.
Samtidig reduceres afkastbeskatningen og tilbageløbet fra lø-
bende forbrug af den frie opsparing, når denne reduceres. På længere sigt modsva-
res denne negative virkning af øgede indtægter fra den højere pensionsopsparing i
form af afkastbeskatning (PAL-skat) samt beskatning, indkomstmodregning i so-
cial pension og tilbageløb fra moms og afgifter på udbetalingstidspunktet. Det in-
debærer, at den årlige umiddelbare virkning efter tilbageløb gradvist vokser fra ca.
-5 mia. kr. til at blive positiv på meget lang sigt.
Når pensionsudbetalingerne overstiger pensionsindbetalingerne på lang sigt, afspejler det, at efterskat-afka-
stet af pensionsdepotet forudsættes at overstige lønudviklingen. Disse skøn er imidlertid meget usikre, og i
den varige virkning er det derfor lagt til grund, at udskydelsen af skattebetalingen fra optjeningstidspunktet til
pensionsudbetalingstidspunktet er neutralt for de offentlige finanser,
jf. nedenfor.
2
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 304: MFU spm. om provenutabet i årene frem mod 2030, til finansministeren
2433130_0004.png
Side 4 af 5
Figur 3
Tiltagets påvirkning af de offentlige finanser efter tilbageløb
Mia. kr.
10
Mia. kr.
10
5
5
0
0
-5
-5
-10
-10
2036
2056
2054
2052
2050
2034
2048
2032
2030
2046
2028
2044
2042
2026
2024
2040
2022
2038
Indkomstskat som følge af højere pensionsindbetalinger
Tilbageløb af fri opsparing
Effektiv beskatning af pensionsudbetalinger
Umiddelbar virkning efter tilbageløb
2058
2060
2062
2064
2066
Afkastbeskatning af fri opsparing
PAL-skat
Tilbageløb på pensionsudbetalingstidspunktet
Anm.: Det er forudsat, at der vil skulle betales topskat, såfremt midlerne ikke indbetales på en fradragsberettiget
pensionsordning. Således ville ca. 98 pct. af de med ratepensionsindbetalinger på over 100.000 kr. i 2008
være topskatteydere, såfremt den del af deres ratepensionsindbetalinger der oversteg 100.000 kr. i stedet blev
udbetalt som løn (andelen falder til 92 pct. når der tages højde for at topskattegrænsen siden er steget, og der
er indført bundfradrag i forhold til positiv nettokapitalindkomst). Det er endvidere forudsat, at den
sammensatte marginalprocent på pensionsudbetalinger svarer til marginalskatten for topskatteydere.
Antagelsen afspejler, at der dels vil være en betydelig gruppe, som ikke betaler topskat på
udbetalingstidspunktet, men som modregnes i deres pensionstillæg, og som derfor vil opleve en lidt højere
effektiv marginalskat. Dels vil der være en gruppe for hvem pensionstillægget er fuldt aftrappet og som ikke
betaler topskat, der har en væsentligt lavere marginalskat. Dels er der en gruppe, hvor marginalskatten er den
samme på udbetalingstidspunktet, idet deres pensionstillæg er fuldt aftrappet og de betaler topskat af deres
pensionsudbetalinger.
Fsva. afkastbeskatningen af den frie opsparing er denne skønnet til at udgøre 30 pct., dvs. ca. det dobbelte af
PAL-skatten. Det afspejler et groft skøn for en gennemsnitlig afkastbeskatning baseret på at en andel af de
berørte vil have negativ nettokapitalindkomst med lavere fradragsværdi, mens den resterende andel vil have
positiv nettokapitalindkomst med en højere beskatningsprocent. Endelig er der forudsat en tilbageløbsfaktor
på 21 pct. for pensionsudbetalinger såvel som ”udbetalinger” af fri opsparing. Det
svarer til den almindelige
tilbageløbsfaktor korrigeret for et bidrag relateret til afkastbeskatning
–
idet det lægges til grund, at alle de
udbetalte midler forbruges.
Kilde: Egne beregninger
Afskaffelsen af loftet skønnes at forværre de offentlige finanser med ca. 0,6 mia.
kr. varigt (efter tilbageløb),
jf. tabel 1.
Denne forværring afspejler, at afkastbeskat-
ningen af den øgede pensionsopsparing er lavere end afkastbeskatningen af fri op-
sparing. Tidsforskydningen af indkomstskatter til et senere tidspunkt, som følge af
fradragsretten for højere pensionsindbetalinger, vurderes imidlertid ikke i sig selv
at påvirke holdbarheden af de offentlige finanser.
2068
2070
2072
2074
2076
2078
2080
2082
2084
2086
2088
2090
2092
2094
2096
2098
2100
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 304: MFU spm. om provenutabet i årene frem mod 2030, til finansministeren
2433130_0005.png
Side 5 af 5
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser af en ophævelse af loftet for indbetalinger på ratepensionsordninger
Umiddelbar virkning
efter tilbageløb
Saldovirkning
BNP
Arbejdsudbud
Fuldtidspersoner
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
400
400
400
400
400
400
400
400
400
400
Mia. kr. (2021-niveau)
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
HBI
-5,5
-5,5
-5,5
-5,3
-5,3
-5,3
-5,2
-5,1
-4,7
-0,6
-5,4
-5,3
-5,3
-5,1
-5,1
-5,2
-5,1
-4,9
-4,6
-0,4
Kilde: Egne beregninger
Endelig skønnes tiltaget at øge arbejdsudbuddet svarende til en provenuækviva-
lent reduktion af topskattesatsen (ud fra HBI-virkningen)
3
. Det afspejler, at de
som skønnes at ville indbetale meget store beløb på en ratepension hovedsageligt
er personer, som betaler topskat. Den lavere afkastbeskatning som opnås ved at
flytte indkomst fra fri opsparing til en ratepension bliver dermed progressiv, som
det er tilfældet for topskatten.
På den baggrund skønnes tiltaget at øge arbejdsudbuddet med ca. 400 fuldtidsper-
soner samt øge BNP med ca. 0,6 mia. kr. Den samlede varige virkning af tiltaget
skønnes at udgøre -0,4 mia. kr. Fra 2022 til 2030 skønnes saldovirkningen at gå fra
-5,4 mia. kr. til -4,6 mia. kr., i takt med at de årlige pensionsudbetalinger vokser.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Der tages udgangspunkt i den varige virkning, der afspejler den reelle skattelempelse frem for de årlige virk-
ninger, som hovedsageligt afspejler hvornår midlerne beskattes. Sidstnævnte vurderes ikke at påvirke arbejds-
udbuddet.
3