FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om, hvad det vil koste at afskaffe den grønne check, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

10. juni 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 303 (Alm. del) af 14. maj

2021 stillet efter ønske fra Mona Juul (KF)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at afskaffe den grønne check, den supple-

rende check og tillæg til grøn check, hvis man samtidig skal kompensere folke- og

førtidspensionister igennem en forhøjelse af deres pensionsydelse? Det lægges til

grund, at denne del af forhøjelse aftrappes på samme måde som den grønne check

i dag aftrappes. Nettoprovenuet bedes opgjort i hvert af årene frem mod 2030 og

varigt. Endvidere bedes oplyst virkningen på arbejdsudbuddet og BNP.

Svar

Den grønne check blev indført i 2010 i forbindelse med

Forårspakke 2.0

som en

skattefri kompensation for øgede grønne afgifter og afgifter på forbrug målrettet

de lavere indkomstgrupper. Der er dog siden gennemført en række ændringer i så-

vel den grønne check som afgifterne.

Grøn check består i dag af tre elementer:



Grøn check

til alle personer fyldt 18 år. I 2021 er checken på 875 kr. for pen-

sionister, mens den for ikke-pensionister er 525 kr.



Supplerende grøn check,

som er et tillæg pr. barn (op til to børn pr. familie)

til den grønne check. For ikke-pensionister udgør den supplerende grønne

check 120 kr., mens den for pensionister udgør 200 kr.



Tillæg til grøn check

på 280 kr. til personer fyldt 18 år med indkomst under

247.900 kr. (2021-niveau).

Den grønne check og den supplerende grønne check aftrappes med 7,5 pct. af

den del af topskattegrundlaget, der overstiger 424.700 kr. (2021). Tillægget til grøn

check bortfalder ved indkomst over 247.900 kr. (2021). Indkomstaftrapningen in-

debærer en målretning af den grønne check mod de lavere indkomstgrupper, men

bidrager også til en svækkelse af tilskyndelsen til at arbejde.

Det skal i forhold spørgsmålet indledningsvist bemærkes, at da der er separate sat-

ser for grøn check til hhv. pensionister og ikke-pensionister, vil det administrativt

være relativt simpelt at afskaffe den grønne check for ikke-pensionister og fast-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om, hvad det vil koste at afskaffe den grønne check, til finansministeren

Side 2 af 3

holde den for pensionister. Når det samtidig lægges til grund, at den kompense-

rende forhøjelsen af den sociale pension skal indrettes sådan, at indkomstaftrap-

ningen sker på samme måde, som den grønne check aftrapper efter gældende reg-

ler, er der reelt blot tale om at flytte administrationen af den grønne check til pen-

sionister fra Skatteministeriet til Beskæftigelsesministeriet.

Der gælder dog den ikke ubetydelige forskel, at den grønne check er skattefri,

mens social pension er skattepligtig. Der kunne indføres særlige tillæg til den soci-

ale pension (tre for alm. grøn check til pensionister med hhv. 0, 1 eller 2 børn og

ét for tillægget til den grønne check) med en efter-skat værdi svarende til den

grønne check. Med en korrekt omregning af grøn check til et tillæg før skat vil fol-

kepensionister samlet set være stillet uændret. Imidlertid er der forskelle i skatte-

procenter på tværs af landets kommuner, hvorfor folkepensionister i kommuner

med en høj skatteprocent (fx Læsø) vil tabe på en sådan omlægning, mens

folkepensionister i kommuner med en lav skatteprocent (fx Frederiksberg) vil

opnå en gevinst på omlægningen. Det lægges til grund, at sigtet med omlægningen

ikke er at opnå denne omfordeling mellem folkepensionister i forskellige

kommuner, og at den kompenserende forhøjelse af den sociale pension skal for-

stås som et skattefrit tillæg til den sociale pension, der præcis svarer til den grønne

check.

Med det udgangspunkt og en supplerende antagelse om, at sigtet med omlægnin-

gen ikke er at indføre en anden regulering af checken end efter gældende regler

vil omlægningen af den grønne check til pensionister til et skattefrit tillæg til den

sociale pension ikke have nogen økonomisk betydning for pensionisterne og ud

over administrative omkostninger til systemtilpasninger, vil det heller ikke have

økonomiske konsekvenser for det offentlige

I det følgende er der derfor fokuseret på de økonomiske konsekvenser af en af-

skaffelse af den grønne check til ikke-pensionister.

Afskaffes den grønne check for ikke-pensionister skønnes det at indebære et mer-

provenu på 1,7 mia. kr. i 2021 opgjort efter tilbageløb og adfærd. Da den grønne

check udgør et fast nominelt beløb er realværdien af checken aftagende over tid.

Dermed vi merprovenuet ved en afskaffelse være aftagende opgjort i 2021-niveau.

I 2025 vurderes merprovenuet ved en afskaffelse af den grønne check til ikke-pen-

sionister således at udgøre 1,5 mia. kr. i 2021-niveau, mens det i 2030 vil være fal-

det til 1,3 mia. kr. i 2021-niveau. Den varige virkning af afskaffelsen (virkningen

på den finanspolitiske holdbarhed) vurderes at være på knap 0,4 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Den grønne check er et fast nominelt beløb, mens satserne for social pension reguleres svarende til lønud-

viklingen. En forhøjelse af den sociale pension svarende til den grønne check vil således være en kompensa-

tion i 2021. I efterfølgende år vil omlægningen indebære en gevinst for modtagerene.

En vurdering af de økonomiske konsekvenser af at afskaffe den grønne check, som kompensere pensioni-

ster gennem en forhøjelse af den sociale pension med de aftrapningsregler, der gælder for social pension,

fremgår af svaret på finansudvalgsspørgsmål nr. 104 (L 1) af 27. november 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om, hvad det vil koste at afskaffe den grønne check, til finansministeren

Side 3 af 3

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser af en afskaffelse af Grøncheck til ikke-pensionister, herunder tillægget

pr. barn samt den supplerende grønne check til ikke-pensionister, 2021-30 og varigt

2021

Provenu

Umiddelbart

Efter tilbageløb

Efter tilbageløb og adfærd

1,7

1,3

1,7

1,3

1,7

1,6

1,2

1,6

1,5

1,2

1,5

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030 Varigt

Mia. kr., 2021-niveau

1,5

1,1

1,5

1,4

1,1

1,4

1,1

1,4

1,0

1,4

1,3

1,0

1,3

1,0

1,3

0,4

0,3

0,4

Fuldtidspersoner

Arbejdsudbud

1.570

1.520

1.480

1.430

1.390

1.350

1.310

1.270

1.230

Mia. kr., 2021-niveau

Velstand (BNP)

1,2

1,1

1,0

Pct.-point

Fordeling (Gini)

0,06

0,05

0,04

1,0

0,9

Anm.: I årene efter 2025 er vurderingerne baseret på den opgjorte virkning i 2025, men med udgangspunkt i en

grøncheck, der årligt nedjusteres med 3 pct. svarende til det forventede fald i realværdi. Den varige virkning

er opgjort på basis af en forventet nominel rente på 4 pct. og en nominel BNP-vækst på 3,2 pct.

Virkningerne på arbejdsudbud, velstand og fordeling er i årene efter 2025 baseret på virkningen i 2025

skaleret med udviklingen i det opgjorte merprovenu.

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Da den grønne check er målrettet de lavere indkomstgrupper, vil en afskaffelse af

checken bidrage til øgede indkomstforskelle. Det vurderes, at en afskaffelse af den

grønne check til ikke-pensionister vil bidrage til en stigning i indkomstforskellene

på 0,06 pct.-point i 2021 målt ved Gini-koefficienten. I takt med, at realværdien af

den grønne check aftager, reduceres fordelingsvirkningen af en afskaffelse også.

Således opgøres virkningen på indkomstfordelingen til at være 0,05 pct.-point i

2025 og 0,04 pct.-point i 2030.

Som nævnt indebærer målretningen mod de lavere indkomstgrupper, at den

grønne check har en negativ virkning på arbejdsudbuddet. Det gælder såvel gen-

nem lavere økonomisk incitament til beskæftigelse som gennem bidrag til højere

marginalskat. En afskaffelse af den grønne check for ikke-pensionister vurderes at

bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet svarende til knap 1.600 fuldtidspersoner i

2021. Det øgede arbejdsudbud vurderes at afspejle sig i en velstandsstigning på ca.

1,2 mia. kr. målt ved virkningen på BNP.

På samme vis som fordelingsvirkningen vil arbejdsudbuds- og velstandsvirkningen

være aftagende over tid.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister