Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2273182_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. november 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (Alm. del) af 7. oktober
2020 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad en forhøjelse af den progressive sats for aktie-
indkomst og det skrå skatteloft for kapitalindkomst fra 42 til 45 pct. vil betyde for
niveauet for private investeringer i Danmark?
Svar
Aktieindkomstskatten vil som udgangspunkt ikke påvirke kapitalomkostningerne
og virksomhedernes adgang til kapital.
Aktieindkomstskatten er i modsætning til selskabsskatten ikke en skat på investe-
ringer, men en skat på afkastet af danske husholdningers opsparing placeret i ak-
tier, herunder aktier i udenlandske selskaber.
I markedshandlede selskaber (noterede selskaber og unoterede selskaber, der på
anden vis handles internationalt) vil den marginale investor være en udenlandsk
investor eller en pensionskasse, der ikke betaler dansk aktieindkomstskat. Aktie-
indkomstskatten påvirker således ikke kapitalomkostningerne og investeringerne i
markedshandlede selskaber.
En forhøjelse af beskatningen af aktieindkomst vil imidlertid øge asymmetrien i
beskatningen af afkast af opsparing og kan påvirke allokeringen af husholdninger-
nes formue på tværs af anbringelsesformer. Højere beskatning af aktieindkomst
vil herunder betyde, at afkastet af egenkapitalfinansierede investeringer i ikke-mar-
kedshandlede selskaber i højere grad beskattes hårdere end andet kapitalafkast.
1
I ikke-markedshandlede selskaber, hvor den marginale investor er ejeren selv eller
andre indenlandske personer, kan en forhøjelse af aktieindkomstskatten og en evt.
større forskel mellem beskatningen af aktieindkomst og andre former for kapital-
1
Tilsvarende kan højere beskatning af positiv nettokapitalindkomst gøre det mindre attraktivt at investere i
egen virksomhed gennem virksomhedsordningen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om, hvad en forhøjelse af den progressive sats for aktieindkomst og det skrå skatteloft for kapitalindkomst fra 42 til 45 pct. vil betyde for niveauet for private investeringer i Danmark, til finansministeren
2273182_0002.png
Side 2 af 2
afkast derfor have en vis betydning for kapitalomkostningerne og adgangen til risi-
kokapital, såfremt markedshandlede og ikke-markedshandlede aktier ikke er per-
fekte substitutter.
2
Det kan imidlertid principielt ikke bestemmes entydigt, om aktieindkomstskatten
påvirker adgangen til kapital i ikke-markedshandlede aktier negativt eller positivt.
Det afhænger af graden af symmetri mellem beskatningen af tab og gevinster samt
af risikokarakteristika for hhv. markedshandlede og ikke-markedshandlede aktier.
3
Under visse plausible forudsætning vil en forhøjelse af aktieindkomstbeskatningen
kunne påvirke ikke-markedshandlede selskabers adgang til risikovillig egenkapital
negativt. Betydningen heraf vurderes dog at være begrænset
Heroverfor står imidlertid, at en forhøjelse af aktieindkomstskatten er et målrettet
instrument til at reducere indkomstforskellene.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Er markedshandlede og ikke-markedshandlede aktier (typisk små og unoterede selskaber) perfekte substitut-
ter, er det tilstrækkeligt, at husholdningerne i en lille åben økonomi har adgang til at købe markedshandlede
aktier. Indenlandske husholdninger vil i så fald ikke acceptere et lavere forventet afkast på ikke-markedshand-
lede aktier end på de markedshandlede aktier. Afkastkravet for ikke-markedshandlede aktier vil derfor også
være givet eksogent fra verdensmarkedet, uagtet at de alene aftages af danske husholdninger, og aktieind-
komstskatten vil heller ikke påvirke investeringsomfanget i ikke-markedshandlede selskaber.
3
En skat med fuld symmetri i beskatningen af tab og gevinster øger investorernes risikovillighed (og mind-
sker behovet for risiko-spredning til andre aktier, hvis afkast er relativt ukorreleret med markedsporteføljen).
Når
skattesystemet reducerer både tab og gevinst lige meget, bliver statskassen en ”silent partner”, som inve-
storen deler risikoen med. Hvis omvendt afkastet af ikke-markedshandlede aktier er relativt ukorreleret med
afkastet af markedshandlede aktier, således at risikoen spredes ved at holde en andel ikke-markedshandlede
aktier, vil skat på aktieindkomst øge afkastkravet til ikke-markedshandlede aktier.
2