Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. maj 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 298 (Alm. del) af 3. maj
2021 stillet efter ønske fra René Christensen (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad gruppen af syriske flygtninge og familiesammen-
førte hertil årligt siden 1. januar 2015 har kostet samfundet i udgifter til asylfasen,
indkvartering, boligplacering, økonomisk underhold, børneinstitutioner, skoler og
øvrige uddannelser, arbejdsmarkedsrettede uddannelser, støttet beskæftigelse
mm.? De samlede udgifter kan eventuelt opgøres ud fra allerede kendte nøgletal
for gruppen opgjort på baggrund af gruppens sammensætning, alder, beskæfti-
gelse, tal for gennemsnitlige udgifter til institutioner, skoler, uddannelser osv.
Svar
I opgørelsen af udgifterne forbundet med indvandringen af syriske flygtninge og
familiesammenførte hertil siden 1. januar 2015 er der taget udgangspunkt i de år-
lige opgørelser af indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige fi-
nanser
1
. Desværre dækker disse opgørelser pt. kun perioden frem til 2017. Der
findes også en fremskrivning at nettobidragene for befolkningsgrupperne, men
fremskrivningen egner sig ikke til opgørelser på personer fra udvalgte lande, idet
den bygger befolkningsfremskrivningen fra DREAM og Danmarks Statistik, som
alene indeholder en opdeling på de fem overordnede herkomstgrupper
2
.
Ultimo 2015 var der i befolkningen godt 11.000 personer, som i løbet af 2015 er
indvandret fra Syrien med asyl eller familiesammenført som registreret opholds-
grundlag. Ultimo 2016 var det knap 20.000 personer i befolkningen, der er kom-
met til Danmark fra Syrien med asyl eller som familiesammenført siden 2015. I ef-
terfølgende år er tilgangen af personer fra Syrien aftaget,
jf. tabel 1.
1
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015, Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2016
og
Indvan-
dreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017.
2
Dansk, vestlige indvandrere, ikke-vestlige indvandrere, vestlige efterkommere og ikke-vestlige efterkom-
mere.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K