Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2397537_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. maj 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 297 (Alm. del) af 3. maj
2021 stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan man fremadrettet vil sikre, at kommunerne udbeta-
ler coronakompensation til private velfærdsleverandører rettidigt?
Svar
I forbindelse med den løbende håndtering af COVID-19 har regeringen og KL af-
talt, at kommunerne kompenseres for 3,6 mia. kr. i 2020. Heraf udgøres 2,2 mia.
kr. af kompensationen til Aarhus Kommune for koordineret indkøb af værnemid-
ler, mens de øvrige merudgifter på knap 1,4 mia. kr. bl.a. dækker udgifter til ren-
gøring, personale og lokale indkøb af værnemidler i kommunale og private tilbud.
Regeringen aftalte med KL, at det er den enkelte kommune der går i dialog med
de private institutioner om udgifter relateret til COVID-19 og i dialogen finder et
niveau for kompensation til de private, som er i balance med den fornødne doku-
mentation og merudgiftsniveauet i kommunen i øvrigt.
Regeringen har ikke ønsket at detailstyre, hvordan kommunerne gør brug af kom-
pensationen. Den vurdering foretages bedst lokalt på baggrund af de lokale for-
skelle i f.eks. smitteudbrud. Men regeringen har løbende været i dialog med KL
om kommunernes muligheder for en hurtig og fleksibel udbetaling af kompensa-
tion.
KL har oplyst, at de løbende er i dialog med kommunerne med vejledning og for-
tolkning af love og regler for udmøntning af kompensation. Regeringen har derfor
en klar forventning om, at kommunerne er i dialog med de private institutioner
omkring udgifter relateret til COVID-19 og finder et passende niveau for kom-
pensation.
Regeringen anerkender dog, at nogle private tilbud oplever udfordringer. Jeg har
på den baggrund bedt KL om en redegørelse for kommunernes konkrete ud-
møntning af kompensation til kommunale og private tilbud, herunder omfanget af
kompensationen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 297: MFU spm. om, hvordan man fremadrettet vil sikre, at kommunerne udbetaler coronakompensation til private velfærdsleverandører rettidigt, til finansministeren
Side 2 af 2
Regeringen vil ligeledes i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes øko-
nomi for 2022 drøfte mulighederne for at styrke vejledningsindsatsen yderligere.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister