Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. juni 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 296 (Alm. del) af 3. maj
2021 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre den gennemsnitlige effekt på BNP af at 1 person kommer i
arbejde, og beregne effekten på bnp af, at 1 person kommer i arbejde fra er af føl-
gende ordninger:
- Kontanthjælp
- Dagpenge
- Efterløn
- Dimittenddagpenge
- SU
- Folkepension?
Svar
BNP-virkningen af ændringer i beskæftigelsen beregnes med udgangspunkt i den
løn, der er knyttet til denne beskæftigelse. Eksempelvis skønnes BNP-virkningen
af en forøgelse af beskæftigelsen, svarende til én ekstra gennemsnitlig
fuldtidsbeskæftiget, at udgøre ca. 1,1 mio. kr. i 2021-niveau,
jf. tabel 1.
Da der er forskelle i den løn forskellige socioøkonomiske grupper i gennemsnit
modtager, når de efterfølgende kommer i beskæftigelse, er BNP-virkning ved
overgang til fuldstidsbeskæftigelse forskellig alt efter personens udgangspunkt. Fx
skønnes den gennemsnitlige BNP-virkningen for en personer, der overgår fra
dagpenge til fuldtidsbeskæftigelse til ca. 0,8 mio. kr. i 2021-niveau
–
svarende til
ca. 69 pct. af BNP-virkningen for en gennemsnitlig fuldtidsbeskæftiget.
Den gennemsnitlige BNP-virkninger for de øvrige socioøkonomisk gruppers
overgang til fuldtidsbeskæftigelse er ligeledes vist i tabel 1,
jf. spørgsmålet.
Det skal i
den forbindelse bemærkes, at vurderingen af SU-modtageres BNP-virkning ved
overgang til beskæftigelse er beregnet med udgangspunt i de personer, der har
afsluttet en uddannelse året før. For efterlønsmodtagere er beregningen foretaget
med udgangspunkt i deres gennemsnitsløn året før overgang til efterløn
–
og for
folkepensionister er beregningen foretaget ved omregning af den gennemsnitlige
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K