Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2268929_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. oktober 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 29 (Alm. del) af 20.
oktober 2020 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad Danmarks tilknytning til det indre marked betyder for
den almindelige danske families årlige lønindkomst?
Svar
Der er betydelige økonomiske gevinster for dansk økonomi ved at være en del af
det indre marked. De økonomiske gevinster følger blandt andet af, at det indre
marked har givet danske virksomheder adgang til at afsætte varer og tjenester på
et marked med en befolkning på omtrent 450 mio. borgere under samme vilkår
som på det danske marked. Og vi kan samtidig importere varer og tjenester fra de
andre lande. Det er med til at øge produktiviteten og understøtte købekraften i
form af billigere varer og tjenester og et større udvalg.
Det indre marked har fjernet næsten alle barrierer for handel på tværs af EU og
EØS-landene. Navnlig medfører det indre marked, at der ikke betales told på va-
rer, som eksporteres til andre EU-EØS-lande. Samtidig er omfanget af tekniske
handelshindringer lavt, eftersom det indre marked er baseret på et princip om
gensidig anerkendelse af standarder samt fælles EU-standarder.
Færre barrierer for international handel har medført øget samhandel på tværs af
lande, hvilket har en positiv effekt på produktiviteten. Det skyldes blandt andet, at
international handel øger konkurrencen og gør det muligt for virksomheder at
specialisere sig og opnå stordriftsfordele.
Den samlede økonomiske gevinst, der følger af det indre marked, kan imidlertid
kun opgøres med en betydelig grad af usikkerhed. Det skyldes især, at det er svært
at vurdere, hvordan økonomien havde udviklet sig i fravær af det indre marked.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om, hvad Danmarks tilknytning til det indre marked betyder for den almindelige danske families årlige lønindkomst, til finansministeren
2268929_0002.png
Side 2 af 2
En beregning foretaget for Erhvervsstyrelsen i 2017 anslår gevinsten i 2016 til at
svare til en fremgang i BNP på 5 pct. som følge af det indre marked.
1
Denne be-
regning medregner Storbritannien som en del af det indre marked.
Beregningen medregner effekter af øget samhandel, flere investeringer samt en
forøgelse af arbejdsstyrken som følge af tilgang af udenlandsk arbejdskraft,
jf. svar
på FIU spørgsmål nr. 30 (alm. del).
En forøgelse af BNP på 5 pct. svarede i 2019 til
godt 115 mia. kr. eller omtrent 20.000 kr. pr. person.
Fremgangen i BNP kan også anskueliggøres i forhold til en gennemsnitlig lønind-
komst under antagelse af, at løftet påvirker lønniveauet tilsvarende. Dette er en ri-
melig antagelse, idet størstedelen af gevinsten ved det indre marked stammer fra
øget produktivitet, hvilket typisk medfører højere løn. Omregnes indkomstfrem-
gangen på 5 pct. i forhold til den gennemsnitlige årlige lønindkomst for alle fami-
lier, svarer det til omtrent til en forøgelse af lønnen for den gennemsnitlige familie
på godt 25.000 kr. i 2019.
Analysen angav også et nedre og et øvre estimat for BNP-effekten på henholdsvis
omtrent 2,5 pct. og knap 12 pct. afhængig af valg af antagelser. Men selv med den
mest forsigtige vurdering er det tale om en meget betydelig positiv økonomisk ef-
fekt af det indre marked.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
1
Det indre markeds økonomiske betydning for Danmark, februar 2017, rapport udarbejdet af Højbjerre
Brauer Schultz for Erhvervsstyrelsen.