Folketingets Finansudvalg
Alex Vanopslagh.
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-2941
28. april 2021
Finansudvalget har i brev af 31. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 283 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh
(LA).
Spørgsmål nr. 283:
”Vil
ministeren redegøre for virkningen på arbejdsbuddet og beskæftigelsen i 2025
og 2030, hvis der sker en revurdering af allerede tilkendt førtidspension for perso-
ner, der har modtaget førtidspension i mindst fem år? Effekten bedes opgjort i fuld-
tidspersoner.”
Svar:
Der ønskes i svaret en redegørelse for, hvilken virkning det vil have for arbejdsud-
bud og beskæftigelse, hvis der foretages en revurdering af alle, der har modtaget
førtidspension i mindst fem år.
Det er en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at alle relevante mulighe-
der for at udvikle arbejdsevnen er udtømt, og at borgerens arbejdsevne er varigt
nedsat i et sådant omfang, at vedkommende ikke vil kunne blive i stand til at for-
sørge sig selv ved indtægtsgivende arbejde. Der er ikke noget, der tyder på, at kom-
munerne systematisk ikke har overholdt gældende regler i forbindelse med tilken-
delse af førtidspension. Der er derfor ikke en forventning om, at personer der i dag
modtager førtidspension, ville øge omfanget af ustøttet beskæftigelse og således
øge arbejdsudbuddet, hvis de i stedet overgik til en anden ydelse som fx fleks-
job/ledighedsydelse eller ressourceforløb.
Det vurderes derfor ikke, at en revurdering af tilkendte førtidspensioner vil påvirke
arbejdsudbuddet og beskæftigelsen i 2025 og 2030.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister