Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2412145_0001.png
8. juni 2021
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 280 (Alm. del) af 31.
marts 2021 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for virkningen på arbejdsudbuddet og beskæftigelsen i
2025 og 2030, hvis den gennemsnitlige arbejdstid for kommunalt ansatte pædago-
ger, lærere, kontoransatte og omsorgsarbejdere i kommuner, der har en gennem-
snitlig arbejdstid under gennemsnittet for de 10 kommuner med højest arbejdstid,
øges til gennemsnittet for de 10 kommune med højest arbejdstid? Effekten bedes
bådes oplyses samlet set og fordelt på de enkelte faggrupper. Effekten bedes op-
gjort i fuldtidspersoner.
Svar
Der er svaret samlet for dette spørgsmål og
Finansudvalgets spørgsmål nr. 281(Alm.
del) af 31. marts 2021.
Den gennemsnitlige arbejdstid per beskæftiget er i et internationalt perspektiv re-
lativt lav i Danmark, selvom den relativt lave arbejdstid også gør sig gældende i
andre europæiske lande med et relativt højt velstandsniveau
fx Holland, Sverige
og Norge,
jf. figur 1.
1
Det er desuden karakteristisk for lande med en høj erhvervs-
deltagelse for både mænd og kvinder, at den gennemsnitlige arbejdstid er relativt
lavere.
Den lave gennemsnitlige arbejdstid i Danmark afspejles blandt andet i omfanget
af deltidsbeskæftigelse. Deltidsbeskæftigelse forekommer i alle sektorer, men vari-
erer, herunder også inden for sektorer,
jf. figur 2.
Deltidsbeskæftigelse er mest ud-
bredt i den kommunale sektor og i den private sektor, ligesom det er karakteri-
stisk, at kvinder arbejder mere på deltid end mænd.
1
Se bl.a. Økonomisk Analyse:
Arbejdsudbud i et internationalt perspektiv,
Finansministeriet, maj 2017.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 281: MFU spm. om virkningen på arbejdsudbuddet og beskæftigelsen i 2025 og 2030 ift. arbejdstid for regionalt ansatte sygeplejersker og jordemødre, til finansministeren
2412145_0002.png
Side 2 af 4
Figur 1
Gennemsnitlig arbejdstid per beskæftiget på
tværs af OECD-lande i 2019
Figur 2
Andel på deltid blandt de beskæftigede 30-59-
årige i Danmark fordelt på sektorer og køn i
2019
Pct.
30
25
20
Pct.
30
25
20
Timer pr. år
2.000
Timer pr. år
2.000
1.600
1.600
1.200
1.200
15
15
10
5
0
Alle sektorer
Stat
Regioner Kommuner
Kvinder
Privat
800
800
10
5
0
400
400
NLD
ITA
DK
NOR
SWE
FIN
AUT
DEU
BEL
UK
CHE
LUX
IRL
HUN
ESP
FRA
ISL
PRT
SVK
CZE
POL
GRC
0
0
Mænd
Gennemsnit
Anm.: I figur 1 er arbejdstiden beregnet efter samme metode som Produktivitetskommissionen anvendte. Der er
usikkerhed knyttet internationale sammenligninger af arbejdstid. I figur 2 angiver de stiplede linjer sektorens
gennemsnit. Personer er defineret som deltidsbeskæftigede, hvis de arbejder mindre end 32 timer per uge.
Der vil være variation inden for gruppen af deltidsbeskæftigede ift. arbejdstiden.
Kilde: Danmarks Statistik, OECD, Produktivitetskommissionen og egne beregninger.
Arbejdstid på tværs af sektorer, arbejdsområder og personer, herunder forekom-
sten af deltidsarbejde, er et resultat af både incitamenter og regler for arbejdstid
indenfor ansættelsesområder, samt de præferencer for fx fleksibilitet/fritid, som
de enkelte medarbejdere medbringer.
De gældende incitamenter og regler for arbejdstid følger af både den gældende
overenskomst, lokale arbejdstidsregler og ledelse, arbejdstidstilrettelæggelsen ifm.
vagtplaner mv. samt økonomiske incitamenter for beskæftigelse og lønindkomst.
Medarbejdernes præferencer for arbejdstid kan både komme til udtryk via deres
initiale valg af ansættelsessted, via kontraktforhandlinger og via medarbejderind-
flydelse på arbejdstilrettelæggelsen på arbejdspladsen.
Arbejdstiden på tværs af sektorer og arbejdsområder kan have en række forskel-
lige forklaringer, herunder må den bl.a. forventes at variere, fordi der er ansat for-
skellige persontyper, som har forskelle i arbejdstiden
fx for så vidt angår mellem
mænd og kvinder, ligesom der på gennemsnittet også er forskelle på tværs af fx
uddannelsesniveauer, aldersgrupper
fx unge, der arbejder ved siden af studiet
mv.
Forskelle i arbejdstid kan således skyldes mange forhold og en evt. ændring i ar-
bejdstiden vil i praksis forudsætte konkrete virkemidler.
En beregning af en given stigning i arbejdstiden
jf. spørgsmålet
kan alene fortol-
kes som en potentialeberegning
og vil ikke på forhånd kunne indregnes i vurde-
ringen af arbejdsudbuddet i 2025 og 2030. Det bemærkes i relation hertil også, at
det kun er en beskeden andel af lønmodtagerne, der er på deltid, fordi de ikke
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 281: MFU spm. om virkningen på arbejdsudbuddet og beskæftigelsen i 2025 og 2030 ift. arbejdstid for regionalt ansatte sygeplejersker og jordemødre, til finansministeren
2412145_0003.png
Side 3 af 4
kunne finde fuldtidsbeskæftigelse. I
Ulighedsredegørelsen,
Finansministeriet, decem-
ber 2020, er der på baggrund af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse
vist, at det de seneste ti år kun har været omkring 3-4 pct. af alle lønmodtagere
som var deltidsbeskæftiget, fordi de ikke kunne finde fuldtidsarbejde
Tabel 1
viser potentiel merbeskæftigelse for henholdsvis kommunalt ansatte pæda-
goger, lærere, kontoransatte og omsorgsarbejdere, hvis den gennemsnitlige ar-
bejdstiden i øvrige kommuner blev løftet til gennemsnittet for de 10 kommuner
med den højeste gennemsnitlige arbejdstid,
jf. spørgsmålet.
Den potentielle merbe-
skæftigelse for de fire arbejdsfunktioner i kommunerne kan samlet opgøres til ca.
10.000 fuldtidspersoner i 2019, hvoraf knap halvdelen kan henføres til omsorgsar-
bejdere, der også i antal er den største af de fire arbejdsfunktioner i kommunerne.
Tabel 1
Gnsntl. årlig arbejdstid for 4 arbejdsfunktioner i kommuner
og potentiel merbeskæftigelse, hvis
den gnsntl. arbejdstid for de respektive jobfunktioner i øvrige kommuner svarer til gnsntl. arbejdstid
i de 10 kommuner med den højeste gnstl. arbejdstid, 2019
Pædagoger
Lærere
Kontoransatte Omsorgsarbejdere
Spænd i arbejdstid
Laveste
og højeste gnsntl. årlige ar-
bejdstid i kommuner (timer pr
beskæftiget)
Gnsntl. årlig arbejdstid i de 10
kommuner med højeste ar-
bejdstid (timer pr. beskæftiget)
Potentiel merbeskæftigelse
(fuldtidspersoner)
1.226-1.445
1.305-1.511
1.159-1.532
1.154-1.324
1.412
1.800
1.478
2.300
1.494
1.000
1.290
5.000
Anm.: Arbejdstiden er beregnet som præsterede arbejdstime pr.beskæftiget lønmodtager. Lønmodtagere omfatter
alle ansatte på normale vilkår. Der er set bort fra personer ansat på fleks- og skånejob, personer med atypiske
vilkår (vederlag, honorerer mv.) samt studentermedhjælpere og visse timelærere mv. Den potentielle
merbeskæftigelse for hver af de respektive arbejdsfunktioner i hver enkel kommune er beregnet som
forskellen mellem den gennemsnitlige arbejdstid i kommunen og den gennemsnitlige i arbejdstid i de 10
kommuner med højeste arbejdstid. Denne forskel i gennemsnitlige arbejdstid for hver arbejdsfunktion i hver
kommune er opregnet til en stigning i præsterede arbejdstimer ved hjælp af antallet af beskæftigede i de
respektive arbejdsfunktioner i hver enkel kommune. Den samlede stigning i timebeskæftigelsen i
kommunerne for de respektive arbejdsfunktioner er omregnet til fuldstidspersoner (fuldtidspersoner er
forudsat en årlig arbejdstid på 1642,8 timer). Der er ikke beregnet en ændring i timebeskæftigelsen i de 10
kommuner med højeste arbejdstid for de respektive arbejdsfunktioner.
Kilde: Danmarks Statistiks lønstrukturstatistik og egne beregninger.
De
I
tabel 2
er vist en tilsvarende potentiale beregning
jf. Finansudvalgets spørgsmål nr.
281(Alm. del) af 31. marts 2021.
Beregningen viser merbeskæftigelsen, hvis den gen-
nemsnitlige arbejdstid for hhv. jordemødre og sygeplejersker i alle regioner var
som i den region med den højeste gennemsnitlige arbejdstid.
Den potentielle merbeskæftigelse målt i fuldtidspersoner i 2019 kan opgøres til ca.
40 for jordemødre og ca. 700 for sygeplejersker
og samlet ca. 740 fuldtidsperso-
ner.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 281: MFU spm. om virkningen på arbejdsudbuddet og beskæftigelsen i 2025 og 2030 ift. arbejdstid for regionalt ansatte sygeplejersker og jordemødre, til finansministeren
2412145_0004.png
Side 4 af 4
Tabel 2
Laveste og højeste gnsntl. årlige arbejdstid for jordemødre og sygeplejersker i regioner
og
potentiel merbeskæftigelse, hvis den gnsntl. arbejdstid i alle regioner er som i regionen med højest
gnsntl. arbejdstid, 2019
Jordemødre
Sygeplejersker
Spænd i arbejdstid - Laveste og højeste gnsntl. årlige arbejds-
tid i regioner (timer pr. beskæftiget)
Potentiel merbeskæftigelse (fuldtidspersoner)
1.295-1.350
40
1.360-1.415
700
Anm.: Arbejdstiden er beregnet som præsterede arbejdstime pr. helårsbeskæftigede lønmodtager. Lønmodtagere
omfatter alle ansatte på normale vilkår. Der er set bort fra personer ansat på fleks- og skånejob, personer
med atypiske vilkår (vederlag, honorerer mv.) samt studentermedhjælpere og visse timelærere mv. Den
potentielle merbeskæftigelse for de to arbejdsfunktioner i hver region er beregnet som forskellen mellem den
gennemsnitlige arbejdstid i regionen og den gennemsnitlige i arbejdstid i regionen med højeste arbejdstid.
Denne forskel i gennemsnitlige arbejdstid for hver af de to arbejdsfunktioner i hver region er opregnet til en
stigning i præsterede arbejdstimer ved hjælp af antallet af helårsbeskæftigede i de to arbejdsfunktioner i hver
enkelt region. Den samlede stigning i timebeskæftigelsen i regionerne for de respektive arbejdsfunktioner er
omregnet til fuldstidspersoner (fuldtidsbeskæftigede er forudsat en årlig arbejdstid på 1642,8 timer).
Kilde: Danmarks Statistiks lønstrukturstatistik og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister