FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 280: MFU spm. om virkningen på arbejdsudbuddet og beskæftigelsen i 2025 og 2030 ift. den gennemsnitlige arbejdstid, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

8. juni 2021

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 280 (Alm. del) af 31.

marts 2021 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for virkningen på arbejdsudbuddet og beskæftigelsen i

2025 og 2030, hvis den gennemsnitlige arbejdstid for kommunalt ansatte pædago-

ger, lærere, kontoransatte og omsorgsarbejdere i kommuner, der har en gennem-

snitlig arbejdstid under gennemsnittet for de 10 kommuner med højest arbejdstid,

øges til gennemsnittet for de 10 kommune med højest arbejdstid? Effekten bedes

bådes oplyses samlet set og fordelt på de enkelte faggrupper. Effekten bedes op-

gjort i fuldtidspersoner.

Svar

Der er svaret samlet for dette spørgsmål og

Finansudvalgets spørgsmål nr. 281(Alm.

del) af 31. marts 2021.

Den gennemsnitlige arbejdstid per beskæftiget er i et internationalt perspektiv re-

lativt lav i Danmark, selvom den relativt lave arbejdstid også gør sig gældende i

andre europæiske lande med et relativt højt velstandsniveau

–

fx Holland, Sverige

og Norge,

jf. figur 1.

Det er desuden karakteristisk for lande med en høj erhvervs-

deltagelse for både mænd og kvinder, at den gennemsnitlige arbejdstid er relativt

lavere.

Den lave gennemsnitlige arbejdstid i Danmark afspejles blandt andet i omfanget

af deltidsbeskæftigelse. Deltidsbeskæftigelse forekommer i alle sektorer, men vari-

erer, herunder også inden for sektorer,

jf. figur 2.

Deltidsbeskæftigelse er mest ud-

bredt i den kommunale sektor og i den private sektor, ligesom det er karakteri-

stisk, at kvinder arbejder mere på deltid end mænd.

Se bl.a. Økonomisk Analyse:

Arbejdsudbud i et internationalt perspektiv,

Finansministeriet, maj 2017.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 280: MFU spm. om virkningen på arbejdsudbuddet og beskæftigelsen i 2025 og 2030 ift. den gennemsnitlige arbejdstid, til finansministeren

Side 2 af 4

Figur 1

Gennemsnitlig arbejdstid per beskæftiget på

tværs af OECD-lande i 2019

Figur 2

Andel på deltid blandt de beskæftigede 30-59-

årige i Danmark fordelt på sektorer og køn i

2019

Pct.

Timer pr. år

2.000

Timer pr. år

2.000

1.600

1.200

Alle sektorer

Stat

Regioner Kommuner

Kvinder

Privat

800

400

NLD

ITA

NOR

SWE

FIN

AUT

DEU

BEL

CHE

LUX

IRL

HUN

ESP

FRA

ISL

PRT

SVK

CZE

POL

GRC

Mænd

Gennemsnit

Anm.: I figur 1 er arbejdstiden beregnet efter samme metode som Produktivitetskommissionen anvendte. Der er

usikkerhed knyttet internationale sammenligninger af arbejdstid. I figur 2 angiver de stiplede linjer sektorens

gennemsnit. Personer er defineret som deltidsbeskæftigede, hvis de arbejder mindre end 32 timer per uge.

Der vil være variation inden for gruppen af deltidsbeskæftigede ift. arbejdstiden.

Kilde: Danmarks Statistik, OECD, Produktivitetskommissionen og egne beregninger.

Arbejdstid på tværs af sektorer, arbejdsområder og personer, herunder forekom-

sten af deltidsarbejde, er et resultat af både incitamenter og regler for arbejdstid

indenfor ansættelsesområder, samt de præferencer for fx fleksibilitet/fritid, som

de enkelte medarbejdere medbringer.

De gældende incitamenter og regler for arbejdstid følger af både den gældende

overenskomst, lokale arbejdstidsregler og ledelse, arbejdstidstilrettelæggelsen ifm.

vagtplaner mv. samt økonomiske incitamenter for beskæftigelse og lønindkomst.

Medarbejdernes præferencer for arbejdstid kan både komme til udtryk via deres

initiale valg af ansættelsessted, via kontraktforhandlinger og via medarbejderind-

flydelse på arbejdstilrettelæggelsen på arbejdspladsen.

Arbejdstiden på tværs af sektorer og arbejdsområder kan have en række forskel-

lige forklaringer, herunder må den bl.a. forventes at variere, fordi der er ansat for-

skellige persontyper, som har forskelle i arbejdstiden

–

fx for så vidt angår mellem

mænd og kvinder, ligesom der på gennemsnittet også er forskelle på tværs af fx

uddannelsesniveauer, aldersgrupper

–

fx unge, der arbejder ved siden af studiet

mv.

Forskelle i arbejdstid kan således skyldes mange forhold og en evt. ændring i ar-

bejdstiden vil i praksis forudsætte konkrete virkemidler.

En beregning af en given stigning i arbejdstiden

–

jf. spørgsmålet

–

kan alene fortol-

kes som en potentialeberegning

–

og vil ikke på forhånd kunne indregnes i vurde-

ringen af arbejdsudbuddet i 2025 og 2030. Det bemærkes i relation hertil også, at

det kun er en beskeden andel af lønmodtagerne, der er på deltid, fordi de ikke

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 280: MFU spm. om virkningen på arbejdsudbuddet og beskæftigelsen i 2025 og 2030 ift. den gennemsnitlige arbejdstid, til finansministeren

Side 3 af 4

kunne finde fuldtidsbeskæftigelse. I

Ulighedsredegørelsen,

Finansministeriet, decem-

ber 2020, er der på baggrund af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse

vist, at det de seneste ti år kun har været omkring 3-4 pct. af alle lønmodtagere

som var deltidsbeskæftiget, fordi de ikke kunne finde fuldtidsarbejde

Tabel 1

viser potentiel merbeskæftigelse for henholdsvis kommunalt ansatte pæda-

goger, lærere, kontoransatte og omsorgsarbejdere, hvis den gennemsnitlige ar-

bejdstiden i øvrige kommuner blev løftet til gennemsnittet for de 10 kommuner

med den højeste gennemsnitlige arbejdstid,

jf. spørgsmålet.

Den potentielle merbe-

skæftigelse for de fire arbejdsfunktioner i kommunerne kan samlet opgøres til ca.

10.000 fuldtidspersoner i 2019, hvoraf knap halvdelen kan henføres til omsorgsar-

bejdere, der også i antal er den største af de fire arbejdsfunktioner i kommunerne.

Tabel 1

Gnsntl. årlig arbejdstid for 4 arbejdsfunktioner i kommuner

–

og potentiel merbeskæftigelse, hvis

den gnsntl. arbejdstid for de respektive jobfunktioner i øvrige kommuner svarer til gnsntl. arbejdstid

i de 10 kommuner med den højeste gnstl. arbejdstid, 2019

Pædagoger

Lærere

Kontoransatte Omsorgsarbejdere

Spænd i arbejdstid

–

Laveste

og højeste gnsntl. årlige ar-

bejdstid i kommuner (timer pr

beskæftiget)

Gnsntl. årlig arbejdstid i de 10

kommuner med højeste ar-

bejdstid (timer pr. beskæftiget)

Potentiel merbeskæftigelse

(fuldtidspersoner)

1.226-1.445

1.305-1.511

1.159-1.532

1.154-1.324

1.412

1.800

1.478

2.300

1.494

1.000

1.290

5.000

Anm.: Arbejdstiden er beregnet som præsterede arbejdstime pr.beskæftiget lønmodtager. Lønmodtagere omfatter

alle ansatte på normale vilkår. Der er set bort fra personer ansat på fleks- og skånejob, personer med atypiske

vilkår (vederlag, honorerer mv.) samt studentermedhjælpere og visse timelærere mv. Den potentielle

merbeskæftigelse for hver af de respektive arbejdsfunktioner i hver enkel kommune er beregnet som

forskellen mellem den gennemsnitlige arbejdstid i kommunen og den gennemsnitlige i arbejdstid i de 10

kommuner med højeste arbejdstid. Denne forskel i gennemsnitlige arbejdstid for hver arbejdsfunktion i hver

kommune er opregnet til en stigning i præsterede arbejdstimer ved hjælp af antallet af beskæftigede i de

respektive arbejdsfunktioner i hver enkel kommune. Den samlede stigning i timebeskæftigelsen i

kommunerne for de respektive arbejdsfunktioner er omregnet til fuldstidspersoner (fuldtidspersoner er

forudsat en årlig arbejdstid på 1642,8 timer). Der er ikke beregnet en ændring i timebeskæftigelsen i de 10

kommuner med højeste arbejdstid for de respektive arbejdsfunktioner.

Kilde: Danmarks Statistiks lønstrukturstatistik og egne beregninger.

tabel 2

er vist en tilsvarende potentiale beregning

–

jf. Finansudvalgets spørgsmål nr.

281(Alm. del) af 31. marts 2021.

Beregningen viser merbeskæftigelsen, hvis den gen-

nemsnitlige arbejdstid for hhv. jordemødre og sygeplejersker i alle regioner var

som i den region med den højeste gennemsnitlige arbejdstid.

Den potentielle merbeskæftigelse målt i fuldtidspersoner i 2019 kan opgøres til ca.

40 for jordemødre og ca. 700 for sygeplejersker

–

og samlet ca. 740 fuldtidsperso-

ner.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 280: MFU spm. om virkningen på arbejdsudbuddet og beskæftigelsen i 2025 og 2030 ift. den gennemsnitlige arbejdstid, til finansministeren

Side 4 af 4

Tabel 2

Laveste og højeste gnsntl. årlige arbejdstid for jordemødre og sygeplejersker i regioner

–

potentiel merbeskæftigelse, hvis den gnsntl. arbejdstid i alle regioner er som i regionen med højest

gnsntl. arbejdstid, 2019

Jordemødre

Sygeplejersker

Spænd i arbejdstid - Laveste og højeste gnsntl. årlige arbejds-

tid i regioner (timer pr. beskæftiget)

Potentiel merbeskæftigelse (fuldtidspersoner)

1.295-1.350

1.360-1.415

700

Anm.: Arbejdstiden er beregnet som præsterede arbejdstime pr. helårsbeskæftigede lønmodtager. Lønmodtagere

omfatter alle ansatte på normale vilkår. Der er set bort fra personer ansat på fleks- og skånejob, personer

med atypiske vilkår (vederlag, honorerer mv.) samt studentermedhjælpere og visse timelærere mv. Den

potentielle merbeskæftigelse for de to arbejdsfunktioner i hver region er beregnet som forskellen mellem den

gennemsnitlige arbejdstid i regionen og den gennemsnitlige i arbejdstid i regionen med højeste arbejdstid.

Denne forskel i gennemsnitlige arbejdstid for hver af de to arbejdsfunktioner i hver region er opregnet til en

stigning i præsterede arbejdstimer ved hjælp af antallet af helårsbeskæftigede i de to arbejdsfunktioner i hver

enkelt region. Den samlede stigning i timebeskæftigelsen i regionerne for de respektive arbejdsfunktioner er

omregnet til fuldstidspersoner (fuldtidsbeskæftigede er forudsat en årlig arbejdstid på 1642,8 timer).

Kilde: Danmarks Statistiks lønstrukturstatistik og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister