Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. november 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 28 (Alm. del) af 15.
oktober 2020
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange arbejdspladser, virksomheder fra andre EU-
lande end Danmark har placeret i Danmark? Ministeren bedes i sin opgørelse tage
udgangspunkt i virksomheder, som har sit hovedkontor placeret i et andet EU-
land, men som har ansatte, butikker eller afdelinger placeret i Danmark. Ministe-
ren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvor stort det samlede skatte- og afgiftspro-
venu (herunder fra f.eks. arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, sundhedsbidrag, kom-
muneskat, topskat, skat for kapitalindkomst, B-skat, grundskyld, ejendomsværdi-
skat, moms, afgift på ansvarsforsikring, brændstofafgifter, registreringsafgift, ejer-
afgift m.v.) er fra de personer, som er beskæftiget i Danmark i disse virksomheder
fra andre EU-lande.
Svar
Finansministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger, der gør det muligt at skønne
over alle dele af spørgsmålet i den detaljeringsgrad, der efterspørges.
Fra Danmarks Statistik (tabel IFATS2), kan det ses at ca. 220.000 fuldtidspersoner
er beskæftiget i virksomheder med hovedsæde i et andet EU-land.
Finansministeriet har ikke adgang til oplysninger om disse ansattes indkomst og
skatteforhold mv.
En grov indikativ beregning kan foretages ved brug tabel LONS20 fra Danmarks
statistik, hvori det kan læses, at den standardberegnede årsindkomst for beskæfti-
gede i virksomheder er ca. 500.000 kr. Hvis denne indkomst lægges til grund, vil
den samlede personindkomst for de 220.000 ansatte være omtrent 110 mia. kr.
Hvis vi derudover groft antager, at disse ansatte giver anledning til et skattepro-
venu svarende til skattetrykket målt i national indkomst, vil de samlede skattebeta-
linger kunne opgøres til ca. 50 mia. kr.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk