Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2365294_0001.png
SAMRÅDSTALE
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
4. marts 2021
2021 - 3195
vibasa
Samråd i ERU den 25. marts 2021
Spørgsmål I stillet efter
ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
[Besvarelse af samrådsspørgsmål I]
[Ad spørgsmål I: Hvilke initiativer har regeringen tænkt sig at
iværksætte for at afbøde de negative beskæftigelsesmæssige
konsekvenser for Nordjylland i forlængelse af Brexit, nedluk-
ning af minkerhvervet og kommende vandplaner?]
[Initiativer for at afbøde de negative besætningsmæssige konsekvenser
for Nordjylland i forlængelse af Brexit]
Tak for spørgsmålene og for indkaldelsen til dette samråd.
Først vil jeg gerne sige en ægte tak til Torsten Schack for
at tage det her spørgsmål op for det er jo desværre meget
relevant. Jeg forstår derfor også ganske udmærket bevæg-
grunden for at dykke ned i dette emne.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 276: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 25. marts 2021 om de negative beskæftigelsesmæssige konsekvenser for Nordjylland, til erhvervsministeren
2/9
Lad mig starte med at sige, at nordjyderne har trukket et
tungt læs det seneste år. Det har gjort ondt både menne-
skeligt og økonomisk med Corona.
Oven i det kom Brexit. Ideen om Brexit er ikke noget, der
er groet i vores baghave, men vi begynder nu for alvor at
mærke konsekvenserne af briternes triste valg.
I særdeleshed udsatte brancher som vores stærke og bæ-
redygtige fiskerierhverv, der i årtier har holdt gang i vores
landdistrikter og leveret fødevarer af høj kvalitet til hele
verden er nogle af dem, der rigtig mærker konsekvenserne
her.
Derfor har jeg den dybeste forståelse for, at den nuvæ-
rende situation gør ondt på mange nordjyder
ikke bare
på pengepungen, men også langt ind i kernen af identite-
ten
langt ind i kernen af vores små og store lokalsam-
fund, der rammes i det nordjyske.
Jeg vil samtidig gerne understrege indledningsvist, at når
vi nu skal til at håndtere en krisesituation som denne un-
der Corona, og der dertil lægges yderligere udfordringer,
er det vigtigt at vi ikke må gentage de fejl, der blev begået
under finanskrisen, hvor dele af landet uden for de større
byer - herunder region Nordjylland - blev hårdest ramt og
tog længst tid om at komme sig. Dette var et udslag af den
krisepolitik man valgte at føre dengang.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 276: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 25. marts 2021 om de negative beskæftigelsesmæssige konsekvenser for Nordjylland, til erhvervsministeren
3/9
Derfor har denne regering fra dag 1 af coronakrisen valgt
en anden vej. Vi har valgt at investere i beskæftigelse og
arbejdspladser i stedet for at skære ned.
Hvor vi ved hjælp af massive investeringer og aktiv øko-
nomisk politik har været der og holdt hånden under løn-
modtagere og virksomheder.
Og hvor vi sikrer, at hele Danmark kommer helskindet ud
på den anden side af krisen med særskilte regionale ind-
satser, som de regionale vækstteams, som jeg vil komme
tilbage til senere i talen.
For vi mener, at sammenhængen mellem land og by er af-
gørende for et Danmark, der hænger sammen. Hvor man
som dansker kan bo, arbejde og uddanne sig uanset hvor
i det her dejlige lille land, man bor henne.
Jeg vil begynde med at svare på den del af spørgsmålet,
som handler om, hvordan vi påtænker at afbøde de nega-
tive beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Brexit for
Nordjylland.
Jeg vil gerne starte med at sige, at det var glædeligt, at der
i sidste øjeblik blev indgået en aftale mellem EU og Stor-
britannien.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 276: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 25. marts 2021 om de negative beskæftigelsesmæssige konsekvenser for Nordjylland, til erhvervsministeren
4/9
Aftalen begrænser skaderne af Brexit, og det er godt. Ikke
mindst for danske virksomheder og arbejdspladser. Det
kunne have været meget værre.
Men uanset aftalen bliver samarbejdet med vores britiske
venner ikke det samme fremover. Det bliver mindre tæt
og mere besværligt. Vi kan allerede nu se britiske fiskere
i medierne beklage sig over de besværligheder de løber
ind i, i denne nye virkelighed.
Det er en direkte konsekvens af, at Storbritannien har
valgt at forlade EU’s indre marked og toldunion.
Fødevareministeren har allerede redegjort for, at danske
fiskere er blevet hårdt ramt og, at vi lige nu gør alt, hvad
vi kan for at hjælpe dem. De er ikke selv skyld i denne
situation og fortjener al den hjælp, vi kan give dem.
Men ud over fiskerne, risikerer vi også, at virksomheder
og arbejdstagere i andre brancher bliver påvirket af Brexit
- både dem der sælger varer og tjenesteydelser.
De oplever allerede nu udfordringer som fx øgede admi-
nistrationsomkostninger, mere papirarbejde, grænsetjek
osv. Ting der kræver tid, energi og omkostninger. Og det
rammer især mindre virksomheder og deres ansatte.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 276: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 25. marts 2021 om de negative beskæftigelsesmæssige konsekvenser for Nordjylland, til erhvervsministeren
5/9
Det har fra starten været regeringens ønske at støtte min-
dre virksomheder i at omstille sig til nye markeder og
håndtere de store administrative byrder som følger af
Brexit.
Derfor er jeg også glad for, at Danmark Erhvervsfremme-
bestyrelse har tildelt yderligere 25,5 mio. kr. til en kom-
petenceudviklingsindsats, der skal hjælpe virksomhe-
derne og deres ansatte med at omstille sig til den nye vir-
kelighed efter Brexit. Der er i alt tildelt ca. 35,5 mio. kr.
fordelt på to indsatser.
Den nye indsats er målrettet kompetenceudvikling af le-
dere og medarbejdere i virksomheder over hele landet, der
rammes af Brexit.
Med indsatsen kan virksomheder fx få hjælp til, hvordan
de søger godkendelser af deres produkter i Storbritannien
eller få opbygget kompetencer til at begå sig på nye mar-
keder, hvor man kan søge hen.
I tillæg hertil arbejder vi på højtryk for at udmønte Brexit-
reservens midler på en måde, der hjælper danske virksom-
heder på bedste vis.
Vi er i dialog med EU-Kommissionen om Brexit reserven,
som fortsat forhandles. Vi ser gerne, at midlerne kan an-
vendes over en længere periode end til udgangen af 2022
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 276: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 25. marts 2021 om de negative beskæftigelsesmæssige konsekvenser for Nordjylland, til erhvervsministeren
6/9
og at der er forholdsvis fleksible rammer for brugen. Det
nytter ikke, at alle disse midler er sat af og så ikke kan
bruges på det, der efterspørges af erhvervslivet og ift. den
beskæftigelsessituation vi måtte stå i.
Derudover har vi igennem hele forløbet haft en tæt dialog
med erhvervsorganisationerne og fagbevægelsen om,
hvilke udfordringer deres medlemsvirksomheder, hvad
end det er virksomheder eller ansatte, oplever som følge
af Brexit.
Vi vil indkalde Folketingets partier til nærmere politiske
forhandlinger om den endelige udmøntning af reserven i
løbet af foråret, så vi kan få midlerne ud at virke til gavn
for de ramte erhverv hurtigst muligt.
Derudover har vi netop gjort et nybrud jeg selv er meget
tilfreds med. Vi har nedsat regionale vækstteams, herun-
der et vækstteam for Nordjylland, som består af stærke
lokale kræfter med indsigt i denne region. Dette gør sig
også gældende for alle andre vækstteams.
Vækstteamet skal komme med anbefalinger til, hvordan
vi bedst får sparket gang i væksten i Nordjylland ved at
investere i særlige nordjyske styrker og potentialer.
Jeg ser meget frem til at modtage vækstteamets anbefalin-
ger, for jeg tror på, at vi skal lytte til dem, som ved hvad
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 276: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 25. marts 2021 om de negative beskæftigelsesmæssige konsekvenser for Nordjylland, til erhvervsministeren
7/9
der rør sig lokalt. Ved hvor skoen trykker og ved hvor der
er de bedste muligheder for at satse.
Jeg kan i den sammenhæng nævne, at regeringen sammen
med en række partier i Folketinget har sat en halv milliard
af til at følge op på anbefalingerne fra de regionale vækst-
teams.
Jeg vil nu svare på den del af spørgsmålet, som handler
om, hvordan vi påtænker at afbøde de negative beskæfti-
gelsesmæssige konsekvenser af aflivningen af de danske
mink og det midlertidige forbud mod hold af mink.
Som en del af den brede politiske aftale fra begyndelsen
af året, der sikrede en fair og ordentlig erstatning til mink-
avlerne, har vi afsat i alt 100 mio. kr. - som alle ved, da
partierne tilstede på samrådet deltog i aftalen
til en om-
stillingsindsats. Omstillingsindsatsen skal hjælpe minkav-
lere og ansatte berørt af den midlertidige nedlukning af
minkerhvervet, også i Nordjylland.
Den ene del af puljen vil gå til at hjælpe minkavlere og
virksomhedsejere i følgeerhverv til at omstille deres virk-
somhed til en anden aktivitet. Her vil der kunne ansøges
om midler til sparring om nye omlægningsmuligheder el-
ler konkrete investeringer.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 276: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 25. marts 2021 om de negative beskæftigelsesmæssige konsekvenser for Nordjylland, til erhvervsministeren
8/9
Den anden del af puljen vil have fokus på dem, der har
mistet deres arbejde, altså lønmodtagere, på en minkfarm
eller en virksomhed, der er afhængig af minkerhvervet.
Puljen skal bruges til en særlig uddannelses- og opkvalifi-
ceringsindsats til ledige, der tidligere har været beskæfti-
get i minkerhvervet eller i følgeerhverv.
Disse ledige får med omstillingspuljen dermed ret til ud-
dannelse med det samme i resten af 2021- så længe der er
midler i puljen.
Retten til uddannelse gælder alle typer af uddannelse. Det
er lige fra korte erhvervsrettede kurser til en hel erhvervs-
uddannelse. Uddannelsesmuligheder, der skal give den
enkelte de bedste kort på hånden til at skifte branche og
komme videre i et andet arbejdsliv.
Derudover har regeringen iværksat flere indsatser på be-
skæftigelsesområdet, herunder et styrket regionalt bran-
chesamarbejde i Nordjylland samt en særlig varslingspul-
jer til mindre kriseramte virksomheder for samlet 30 mio.
kr.
Vi har også siden sommeren 2020 afsat 1,7 mia. kr. til op-
kvalificeringstiltag på beskæftigelsesområdet, som også
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 276: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 25. marts 2021 om de negative beskæftigelsesmæssige konsekvenser for Nordjylland, til erhvervsministeren
9/9
kan benyttes af ledige fra minkbranchen og brancher som
er berørt af Brexit i Nordjylland.
[Afslutning]
Jeg og den øvrige regering ser frem til at fortsætte det
gode samarbejde med Folketingets partier, og jeg modta-
ger altid gerne input fra jer her i udvalget til arbejdet.
Jeg ser ligeledes frem til at indkalde Folketingets partier
til nærmere politiske forhandlinger om den endelige ud-
møntning af Brexit-reserven i løbet af foråret.
Tak for ordet.