Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. april 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 273 (Alm. del) af 24.
marts 2021 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål 273
Vil ministeren beregne aktivitetseffekten af den fortsatte nedlukning af en række-
erhverv (f.eks. barer, restauranter, storcentre og frisører), som følge af
”Rammeaf-
tale om plan for genåbning af Danmark” som blev aftalt den 22. marts 2021?
Svar
Genåbningen af samfundet som afspejlet i
”Rammeaftale om plan for genåbning
af Danmark”
fra 22. marts 2021 betyder, at der med intervaller af ca. 14 dages va-
righed er udsigt til gradvis tilbagevenden af aktivitet i samfundet.
Forløber genåbningen som planlagt, anslås aftalen samlet at løfte BNP ved udgan-
gen af maj i en størrelsesorden svarende til 6-8 mia. kr. om måneden. Med genåb-
ningen skønnes flere end 100.000 danskere at kunne vende tilbage til deres ar-
bejde. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed.
Vurderingen bygger på, at der i de berørte brancher normalt er omtrent 220.000
beskæftigede, og at en del under nedlukningen er beskæftiget med bl.a. onlinesalg
og takeaway. Det skal desuden bemærkes, at formentligt kun en mindre del af de
beskæftigede, som kommer tilbage på arbejde, vil komme fra ledighed. Mange vil i
stedet komme fra lønkompensation eller uden for arbejdsstyrken, fx studerende,
der igen får job ved siden af studierne.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk