Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2367742_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. april 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 272 (Alm. del) af 24.
marts 2021 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål 272
Vil ministeren beregne aktivitetseffekten af den genåbning som blev præsenteret
den 24. februar 2021, hvor Finansministeriet beregnede at bnp-effekten var på 2
mia. kr. om måneden?
Svar
Aftalen mellem Regeringen, SF, De Radikale og Enhedslisten, der blev præsente-
ret den 24. februar 2021, indebar blandt andet genåbning pr. 1 marts af udvalgsva-
rebutikker op til 5.000 m
2
(med skærpede kvadratmeterkrav) samt udvalgsvarebu-
tikker på over 5.000 m
2
(krav om tidsbestilling).
Den isolerede aktivitetseffekt som følge af genåbningen 1. marts kan ikke måles
eller beregnes direkte. Der ses dog en klart øget aktivitet efter 1. marts. Eksempel-
vis viser korttransaktionsdata fra Danske Bank, at forbruget i detailhandel ekskl.
supermarkeder steg omtrent 30 pct. fra uge 6-7 til uge 10-11
Finansministeriet havde før genåbningen estimeret, at genåbningen 1. marts ville
give en BNP-effekt på omtrent 2 mia. kr. om måneden, samt at 37.000 beskæfti-
gede i udvalgsvarebutikkerne kunne vende tilbage på arbejde. Efterfølgende of-
fentliggjort data giver ikke anledning til at justere på dette skøn. Skønnet er behæf-
tet med betydelig usikkerhed.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk