Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2381932_0001.png
Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
27. april 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 24. marts stillet mig følgende spørgs-
mål (FIU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål 266
Det er offentligt kendt, at overskridelse af byggebudget og tidsplan
af Niels Bohr byggeriet ikke er et enkeltstående tilfælde på univer-
sitetsområdet. 5 universiteter har oplevet forsinkelser og øget byg-
geomkostninger i regi af SEA-ordningen bl.a. på grund af Byg-
ningsstyrelsens håndtering af byggeprocessen. Set i det lys vurde-
rer ministeren det så hensigtsmæssigt, at 6 af universiteterne ved
nybyggeri er forpligtet til at bruge SEA-ordningen og Bygningssty-
relsen som byggeherre?
Svar:
Jeg har indhentet svar fra Bygningsstyrelsen, der oplyser følgende:
”Det beror på en misforståelse, når det angives, at universiteterne
under SEA-ordningen er forpligtede til at anvende Bygningsstyrel-
sen som bygherre. Der er således frit leverandørvalg i SEA-ordnin-
gen, hvilket muliggør universiteternes indgåelse af lejemål med
private aktører.
I øvrigt fremgår det af det stillede spørgsmål, at Bygningsstyrelsens
håndtering af byggesagerne skulle være medvirkende årsag til for-
sinkelser og øgede byggeomkostninger i sager på 5 universiteter.
Det kan oplyses, at der aktuelt verserer interne statslige voldgifts-
sager mellem Bygningsstyrelsen og to universiteter, der endnu ikke
er afgjort. Dog er der i sagen mellem KU og Bygningsstyrelsen om
Pharma Science Building afsagt kendelse i 2020 der fastslår, at
Bygningsstyrelsens ansvar i sagen ikke er påvist.”
Det kan i øvrigt bemærkes, at Københavns Universitet tidligere har
søgt om bygningsmæssig selveje, der vil indebære udtrædelse af
SEA-ordningen. Ansøgningen blev afvist af den daværende Ven-
stre-regering i 2015.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om universiteters oplevelse med forsinkelser og øget byggeomkostninger i regi af SEA-ordningen, til transportministeren
2381932_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht