Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2381854_0001.png
Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
27. april 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 24. marts stillet mig følgende spørgs-
mål (FIU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål 252
Det tyder på, at voldgiftssagerne om Niels Bohr-byggeriet kan
trække ud i en årrække. Vil ministeren på den baggrund komme
med et estimat på, hvad den midlertidige husleje bliver for Køben-
havns Universitet, hvis overtagelsestidspunktet af bygningen bliver
i april 2021 og hvordan den midlertidige husleje vil blive fastsat af
Bygningsstyrelsen?
Svar:
Som nævnt i min tale på samrådet den 23. februar 2021 har KU an-
lagt en intern statslig voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen vedrø-
rende fastsættelsen af huslejen.
Indtil udfaldet heraf foreligger, fastsættes KU's husleje midlertidigt
svarende til den forudsatte husleje i 2013 på ca. 86 mio. kr. med
tillæg af KU's ændringer undervejs i projektet. Disse er på nuvæ-
rende tidspunkt opgjort af Vejdirektoratet og Bygningsstyrelsen til
512 mio. kr. Den samlede, midlertidige husleje udgør dermed årligt
116 mio. kr. (2020-priser).
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht