Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. november 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 16.
oktober 2020 stillet efter ønske fra René Christensen (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange af de udflyttede og planlagt udflyttede statslige
arbejdspladser, jf. Bedre Balance I og II af den forrige regering, der er blevet ud-
flyttet til land- og yderkommuner?
Svar
Den senest offentliggjorte status for Bedre Balance I og II er fra marts 2019.
Det er lagt til grund for besvarelsen, at land og yderkommuner defineres på
samme som i Skats definitioner af yderkommuner.
Af fakta-arket Status på Bedre Balance I og II fremgår, at ud af de i alt 7.927 plan-
lagt flyttede/etablerede årsværk er 1.148,1 årsværk placeret i yderkommuner.
Heraf var 775 arbejdspladser flyttet/etableret pr. marts 2019,
jf. tabel 1.
Foruden de angivne kommuner i tabel 1 er planlagt og etableret arbejdspladser i
regi af Bedre Balance I og II i følgende yderkommuner: Frederikshavn, Guldborg-
sund, Bornholm, Hjørring, Thisted, Struer, Skive og Lolland. For disse flytninger
gøres ikke særskilt status pr. by, hvorfor de ikke fremgår af tabel 1.
Udarbejdelsen af en opdateret status på udflytning af statslige arbejdspladser er
blevet forsinket som følge af COVID-19. Finansministeriet har anmodet relevante
ministerier om at opdatere status på deres respektive områder med henblik på of-
fentliggørelse af ny status for Bedre Balance I og II.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk