Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2368038_0001.png
Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
8. april 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 18. marts 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (FIU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian
Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 241:
Vil ministeren udarbejde et notat om brugen af incremental costs i
Post Danmarks afregning mellem befordringspligtige og ikke-be-
fordringspligtige produkter?
Svar:
Som svar på det stillede spørgsmål vedlægger jeg et brev af 16. no-
vember 2015 fra den daværende transportminister til postforligs-
kredsen bilagt et notat af 4. november 2015, som blev udarbejdet af
tilsynsmyndigheden på postområdet, Trafik- og Byggestyrelsen.
Desuden vedlægges Kammeradvokatens udtalelse af 24. januar
2014 om bl.a. den af advokatfirmaet Bech-Bruun rejste sag på
vegne af FK Distribution. Denne sag er omtalt i notatet, og er bag-
grund for notatets udarbejdelse.
Styrelsens notat giver efter min mening et klart billede af det om-
talte omkostningsbegreb og den rolle, som begrebet fortsat spiller
på baggrund af regnskabsbestemmelserne i postdirektivet, jf. ne-
derst side 2/side 3 i notatet. De omtalte bestemmelser i postdirek-
tivet er fortsat gældende.
Som oplyst i anden sammenhæng, jf. mit brev af 12. marts 2021 til
postordførerkredsen om, at postlovsændringen tages af lovpro-
grammet i denne samling, har vi forstået, at EU Kommissionen har
under overvejelse at iværksætte en undersøgelse i forlængelse af
Rigsrevisionens beretning nr. 10/2020 om tilsynet med Post Dan-
marks regnskabspraksis.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: MFU spm. om ministeren vil udarbejde et notat om brugen af incremental costs i Post Danmarks afregning mellem befordringspligtige og ikke-befordringspligtige produkter, til transportministeren
2368038_0002.png
Side 2/2
Når denne undersøgelse kommer, vil ministeriet gøre Kommissio-
nen opmærksom på den forståelse af det omtalte omkostningsbe-
greb, som kommer til udtryk i det vedhæftede notat udarbejdet af
Trafik- og Byggestyrelsen.
Hvis Kommissionen måtte have bemærkninger hertil, vender jeg
tilbage over for udvalget.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht