MINISTEREN
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato 11. februar 2021
J. nr. 2020-3367
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Ministerredegørelse til Rigsrevisionens beretning afgivet til Folke-
tinget med Statsrevisorernes bemærkninger om tilsynet med Post
Danmarks regnskabspraksis
Statsrevisorerne har ved brev af den 25. januar 2021 bedt mig om at rede-
gøre for de foranstaltninger og overvejelser, som
beretning nr. 10/2020 om
tilsynet med Post Danmarks regnskabspraksis
og Statsrevisorernes be-
mærkninger giver anledning til.
Jeg vil gerne indledningsvis kvittere for modtagelse af beretningen. Jeg kan
konstatere, at Rigsrevisionen i beretningen bl.a. konkluderer, at Transport-
ministeriet har udført tilsyn på de områder, som ministeriet skal ifølge lov-
givningen. Det fremgår samtidig, at Trafikstyrelsen baserer dele af tilsynet
på en erklæring fra Post Danmarks eksterne revisor. Rigsrevisionen konklu-
derer derudover, at ministeriet har indhentet supplerende viden i situatio-
ner, hvor der er opstået tvivl om, hvorvidt Post Danmarks fordeling af fæl-
lesomkostninger og prissætninger er i overensstemmelse med lovgivningen.
En ekstern undersøgelse fra 2014 viste, at Post Danmarks anvendte princip-
per og metoder for omkostningsfordelingen fulgte kravene i regnskabsregle-
mentet fra 2011. En anden ekstern undersøgelse fra 2020 afviste en række
anonyme påstande om krydssubsidiering.
Jeg noterer mig dog samtidig, at ministeriet ifølge Rigsrevisionen på enkelte
områder kunne have opnået mere indsigt og viden om Post Danmarks regn-
skabspraksis.
For så vidt angår Rigsrevisionens konkrete bemærkninger på de
enkelte områder kan jeg oplyse følgende:
Indledningsvis vil jeg bemærke, at revisorerklæringer i forbindelse med Post
Danmarks overholdelse af regnskabsreglementet for virksomheden er væ-
sentlige for Trafikstyrelsens tilsyn med Post Danmark.
Dette har baggrund i
Regnskabsreglement for Post Danmark A/S (26. juni
2014).
Regnskabsreglementet er fastsat i medfør af
§ 15 og § 18, stk. 7, i
postloven, jf. LBK nr. 1040 af 30. august 2017 og pkt. 10 i den individuelle
tilladelse for Post Danmark A/S af 30. maj 2016, der senest er forlænget ind-
til 31. august 2021.