Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. marts 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 235 (Alm. del) af 17.
marts 2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilket niveau for forsvarsudgifterne i 2024, som regeringen
har indregnet i sin mellemfristede fremskrivning for 2023 og frem? Udgiftsni-
veauet bedes tillige oplyst som forventet procent af bnp.
Svar
I de mellemfristede fremskrivninger skønnes der ikke over udviklingen i de of-
fentlige udgifter fordelt på udgiftsområder, herunder forsvarsområdet. Der skøn-
nes således alene over udviklingen i det samlede offentlige forbrug, de samlede of-
fentlige investeringer mv.
I
Aftale på forsvarsområdet 2018-2023
(januar 2018) indgår et løft af Forsvaret på 0,8
mia. kr. i 2018 stigende til 4,8 mia. kr. i 2023 opgjort i 2018-priser. På baggrund
heraf er der foretaget en beregningsteknisk opsplitning af merbevillingerne til For-
svaret mellem offentlige investeringer og offentligt forbrug,
jf. Svar på Finansudval-
gets spørgsmål nr. 60 (L 241 - § 7. Finansministeriet) af 28. september 2018.
Løftet af For-
svaret er teknisk fastholdt på 2023-niveauet i 2024-2025. Den beregningstekniske
opdeling i 2024-2025 er således forbundet med særlig stor usikkerhed.
Med forsvarsforliget 2018-2023 og tillægsaftalen hertil forventes forsvarsudgif-
terne at udgøre ca. 1,5 pct. af BNP i 2023. Der er endnu ikke taget stilling til ni-
veauet for forsvarsudgifterne efter 2023.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk