FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om studier der viser, at øgede selskabsskatter medfører incidens og nedvæltning i lønningerne, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

14. april 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 234 (Alm. del) af 17.

marts 2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

I svar på FIU alm del - spørgsmål 150 fremgår en lang række studier, der viser, at

øgede selskabsskatter medfører incidens og nedvæltning i lønningerne.

a) Er det rimeligt at antage, som Hassett & Mathur (2010) gør, at skatteincidensen

på lønmodtagerne er på 2.200 pct.?

b) Er ministeren bekendt med at studiet af Hassett & Mathur er lavet af den neo-

konservative tænketank American Enterprise Institute, og mener ministeren, at

det er en neutral kilde?

c) Hvilken udsigelseskraft har studier foretaget på variationen af skattesatser mel-

lem amerikanske delstater foretaget på data fra 1977-2005 og 1970-2007 på dansk

selskabsskat i 2021?

d) Tager de tre studier, der anvender lønforhandlingsmodeller udgangspunkt i for-

handlingssystemer, der er sammenlignelige med det danske overenskomstsystem?

e) Hvad er baggrunden for at antage, at fordi det empirisk vises, at højere sel-

skabsskat nedvæltes i lønningerne, så vil lavere selskabsskat medfører højere løn-

ninger, og har man empiriske studier, der faktisk viser, at man ved lavere selskabs-

skat har set en stigende lønudvikling?

Svar

I besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 150 (alm. del) af 25. februar 2021

er der i forlængelse af i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 500 (alm.

del) af 5. september 2016 refereret en række empiriske studier af sammenhængen

mellem selskabsbeskatning og reallønsniveau.

Der er en stor variation i de empiriske estimater for, hvor stor en del af byrden,

der bæres af lønmodtagere, hvilket illustreres af tabel 1 i besvarelsen af

Finansudvalgets spørgsmål nr. 150 (alm. del) af 25. februar 2021. De nævnte

studier i tabellen er udvalgt af Milanez (2017), jf. kildeangivelsen til tabellen.

Som

det fremgår af besvarelsen viser hovedparten af de empiriske studier, at

lønmodtagerne bærer mellem 50 og 75 pct. af byrden ved selskabsskatten. Studiet

Milanez, A., (2017),

“Legal

tax liability, legal remittance responsibility and tax incidence: three dimensions of business

taxation”,

OECD Taxation working Papers No. 32, 2017.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om studier der viser, at øgede selskabsskatter medfører incidens og nedvæltning i lønningerne, til finansministeren

Side 2 af 3

af Hasset og Mathur (2010)

skiller sig ud ved særligt høje estimater for incidensen

på lønmodtagerne og er således ikke repræsentativt for den empiriske evidens.

At en del af studierne er foretaget på data, der spænder over en periode på mere

end 40 år og omfatter forskellige lande, betyder, at erfaringsgrundlaget dermed er

større, hvilket alt andet lige øger sikkerheden af resultaterne. Desuden bemærkes,

at kapitalmobiliteten er vokset betydeligt siden 1970’erne, hvilket alt andet lige

trækker i retning af en større investeringsforvridning og dermed graden af

overvæltning/nedvæltning af selskabsskatten på lønmodtagerne.

Betydningen af investeringsforvridningen og graden af overvæltning/nedvæltning

på lønmodtagerne må desuden forventes at være større i en lille og åben økonomi

som den danske, hvor investeringerne er meget mobile på tværs af landegrænser.

Derfor forventes graden af overvæltning i Danmark at være relativt mere følsom

over for den effektive selskabsbeskatning sammenlignet med store lande som fx

USA og Tyskland, hvor en stor del af de empiriske studier er foretaget.

Det danske arbejdsmarked er sammenlignet med andre lande kendetegnet ved

både en relativt høj organisationsgrad og en relativt høj grad af lønfleksibilitet.

Det skal dels ses i lyset af den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor

arbejdsmarkedets parter kollektivt forhandler løn- og arbejdsvilkår, og udviklingen

i retning af decentrale

lønforhandlinger siden slutningen af 1980’erne, ikke

mindst i de eksportorienterede erhverv. Desuden fremmer flexicurity-modellen

fleksibilitet i virksomhedernes muligheder for at tilpasse ansættelser, fordi

lønmodtagerne i kraft af det økonomiske sikkerhedsnet accepterer en lavere

ansættelsesbeskyttelse. I modsætning hertil findes i en række lande bl.a.

lovgivningsmæssige barrierer for lønfleksibiliteten, som gør det vanskeligt at

tilpasse lønningerne i nedadgående retning. At det danske arbejdsmarked er

karakteriseret ved en relativt høj organisationsgrad, er derfor ikke ensbetydende

med, at løndannelsen i Danmark skulle være mindre fleksibel end i andre lande,

der indgår i empiriske studier af selskabsbeskatningens virkning på reallønnen.

De empiriske studier udregner alle effekten, som en ændring i selskabsskatten vil

have på reallønnen uafhængigt, om det er en stigning eller et fald i selskabsskatten.

Studierne udnytter den historiske variation, som der har været i

selskabsskattesatser. Dermed inddrages effekten af en ændring i selskabsskatten,

uafhængigt om selskabsskatten stiger eller falder. Der har dog været en klar

tendens til, at selskabsskattesatserne har været faldende de sidste årtier. Dette

Hasset, K. & A. Mathur (2010), “Spatial

Tax Competition and Domestic Wages”,

Working Paper, december 2010.

I Hasset og Mathur (2010) angives, at en reduktion i selskabsskattesatsen på 1 pct. kan medføre en stigning i

lønningerne på 0,3-0,9 pct. med en effekt på med 0,5-0,6 pct. som det cetnrale skøn. Omregningen af dette

resultat til en incidens på 2.200 pct. fremgår ikke direkte af studiet, men er foretaget af OECD (2021).

Omregningen er forbundet med usikkerhed. Studiet af Hasset og Mathur vurderes at være forbundet med en

række metodemæssige problemer, hvilket også anføres af OECD (2021) samt forfatterne selv.

Se fx Dagpengekommissinonn,

Arbejdspapir: Det danske arbejdsmarked,

oktober 2015, https://bm.dk/me-

dia/6117/det-danske-arbejdsmarked-pdf.pdf og Kristoffersen, M. S.,

Geographical job mobility and wage flexibility

in Denmark,

Danmarks Nationalbank Monetary Review 3rd Quarter 2016, https://www.nationalban-

ken.dk/en/publications/Documents/2016/09/geographical_job_mobility_and_wage_flexibi-

lity_mon3_2016.pdf.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om studier der viser, at øgede selskabsskatter medfører incidens og nedvæltning i lønningerne, til finansministeren

Side 3 af 3

betyder, at størstedelen af studierne bygger på et empirisk grundlag, der

indebærer, at en lavere selskabsskat medfører højere realløn.

Det er Finansministeriets vurdering, at den empiriske evidens for sammenhængen

mellem selskabsbeskatning og reallønsniveau understøtter, at lønmodtagerne via

investeringsforvridningen, nedvæltning i lønningerne og overvæltning af

omkostningerne ved selskabsskatten i output-priserne bærer størstedelen af

byrden ved selskabsskatten.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister