Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. april 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 232 (Alm. del) af 17.
marts 2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Det fremgår af svar på FIU alm del -
spørgsmål 149 FIU, at ”Antagelsen om, at
lønmodtagerne bærer hele byrden via investeringsforvridningen og den afledte
virkning på produktivitet og det generelle reallønsniveau, er udtryk for de
forventede virkninger, når investeringer, kapitalapparat og lønninger har tilpasset
sig til den nye ligevægt. På kort sigt kan de fordelingsmæssige virkninger være
anderledes; herunder kan ejerne alt andet lige forventes at bære en større del af
byrden på kort sigt.” Vil ministeren på baggrund af dette klargøre, for hvilke år
skønnene i tabel 3 i svar på FIU alm del - spørgsmål 384 FIU (2019-20)?
Svar
Som det fremgår af besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 149 (alm. del)
af 15. februar 2021 vedrører skønnene i tabel 3 i besvarelsen af Finansudvalgets
spørgsmål nr. 384 (alm. del) af 28. september 2020 en situation, hvor
investeringer, kapitalapparat og lønninger har tilpasset sig til den nye ligevægt. Der
er ikke eksplicit taget stilling til, hvornår dette sker. I øvrigt henvises til
besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 149 (alm. del) af 15. februar 2021.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk