FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om beregningstekniske antagelser ift. selskabsskat, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

23. februar 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150 (Alm. del) af 15.

februar 2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Det fremgår af svar på FIU alm. del - spørgsmål 500 (2015-16) såvel som af Fi-

nansministeriets notat ”BNP virkning ved ACE”, at ”Empiriske studier tyder på,

at lønmodtagerne via investeringsforvridningen og overvæltning af omkostnin-

gerne ved selskabsskatten i output-priserne i praksis bærer mellem 50 og 75 pct. af

byrden ved selskabsskatten.” Vil ministeren redegøre for, om der er empiriske stu-

dier dansk såvel som internationalt, der ikke blot viser, at selskabsskatten overve-

jende bæres af lønmodtagere, men tillige empirisk viser, at en sænkelse af erhver-

vets skatter og afgifter medfører højere indkomster for lønmodtagerne eller alter-

nativt lavere indkomster ved stigende skatter og afgifter for erhvervet?

Svar

Der er en lang række forhold, der påvirker virksomhedernes prissætning og løn-

politik mv. på kort sigt, hvilket gør det vanskeligt at påvise virkningen af konkrete

skatte- og afgiftsforhøjelser og -lempelser empirisk. Der er imidlertid en række

empiriske studier, der påviser, at ændringer i selskabsskat, afgifter og sociale bi-

drag slår ud i reallønsændringer.

Den empiriske evidens for sammenhængen mellem selskabsbeskatning og

reallønsniveau er gennemgået i besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 500 (alm. del) af

5. september 2016 og i det tekniske baggrundsnotat,

BNP-virkning ved ACE,

som

er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside.

Selskabsskatten hæmmer

investeringerne og reducerer den mængde kapitalapparat, der er til rådighed per

beskæftiget. Derigennem reducerer selskabsskatten produktiviteten, og dermed

lønningerne og velstandsniveauet. De empiriske studier tyder på, at

lønmodtagerne via investeringsforvridningen, nedvæltning i lønningerne og

overvæltning af omkostningerne ved selskabsskatten i output-priserne bærer

hovedparten af byrden ved selskabsskatten. Der er imidlertid en væsentlig

spredning i estimatet for, hvor stor en del af byrden, der bæres af lønmodtagere.

Nogle studier finder, at lønmodtagerne bærer mindre end halvdelen af byrden,

mens der også er studier, der indikerer, at lønmodtagerne kan bære mere end den

fulde byrde ved selskabsskatten,

jf. tabel 1,

der præsenterer en oversigt over den

https://www.fm.dk/~/media/files/oekonomi-og-tal/fm-regnemetoder/bnp_virkning-ved-ace.ashx?la=da

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om beregningstekniske antagelser ift. selskabsskat, til finansministeren

Side 2 af 5

empiriske litteretur for incidensen af selskabsskatten, og

boks 1,

der giver en kort

beskrivelse af en del af studierne.

Tabel 1

Oversigt over empiriske studiers estimat for skatteincidens af selskabsskat på lønmodtagere

Forsknings-

design

Brug af varia-

tion i skatte-

satser på

tværs af lande

Skatteincidens på

lønmodtagere,

pct.

2.200

45-75

400

30-35

40-80

250

360

Citering

Hasset & Mathur

(2010)

Desai, Foley & Hines

(2007)

Felix (2007)

Lande

65 i- og u-lande

50 lande (eksklusiv

USA)

19 i-lande

Periode

1981-2005

1989; 1994; 1999;

2004

1979-2002

1998-2013

1980-1990; 1990-

2000; 2000-2010

1982; 1992; 1997

1970-2007

1977-2005

1996-2003

2000

1993-2012

Sektor

Produktions-

industri

Alle

Produktions-

industri

Alle

Brug af varia-

tion i skatte-

satser på regi-

onalt niveau

Ebrahimi & Vaillan-

Canada (variation mel-

court (2016)

lem provinser)

Suárez Serrato & Zidar U.S. (variation mellem

(2014)

counties)

Liu & Altshuler (2013)

Carroll (2009)

Felix (2009)

Arulampalam, Deve-

reux & Maffini (2012)

U.S.

U.S. (variation mellem

stater)

U.S. (variation mellem

stater)

9 europæiske lande

U.S. (variation mellem

stater)

Tyskland (variation

mellem kommuner)

Lønforhand-

lingsmodeller

Felix & Hines (2009)

Fuest, Peichl &

Siegloch (2015)

Kilde: OECD Taxation working Papers No. 32

(2017): “Legal

tax liability, legal remittance responsibility and tax incidence: three

dimensions of business taxation”

by Anna Milanez.

Hovedparten af de empiriske studier indikerer, at lønmodtagerne i praksis bærer

mellem 50 og 75 pct. af byrden ved selskabsskatten.

Betydningen af investeringsforvridningen og dermed graden af overvæltning/ned-

væltning på lønmodtagerne må dog forventes at være større i en lille og åben øko-

nomi som den danske, hvor investeringerne er meget mobile på tværs af lande-

grænser, og derfor relativt mere følsomme over for den effektive selskabsbeskat-

ning, end i store lande som fx USA og Tyskland, hvor en stor del af de empiriske

studier er foretaget.

En overvæltningsgrad på 50-75 pct. skal endvidere ses i lyset af, at en del af

selskabsskatteprovenuet vedrører immobil overnormal profit, hvor skatten ikke

forvrider investeringsbeslutningen. For den del af selskabsskatteprovenuet, der

udgøres af lokalitetsspecifik overnormal profit, må det forventes, at ejerne bærer

byrden. Det må derfor forventes, at lønmodtagerne bærer en større andel af

byrden fra den del af selskabsskatten, der ikke er profit (normalafkastet).

Ministeriernes regneprincipper på selskabsskatteområdet vedr. virkningerne på

investeringsomfang, lønninger, arbejdsudbud og strukturelt BNP, er

dokumenteret i det førnævnte tekniske baggrundsnotat,

BNP-virkning ved ACE.

Her kan ligeledes findes en oversigt over den empiriske litteratur om virkningerne

af selskabsskat på investeringsniveauet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om beregningstekniske antagelser ift. selskabsskat, til finansministeren

Side 3 af 5

Boks 1

Empiriske studier påviser en høj grad af overvæltning af selskabsskatten i lønningerne

Desai et al. (2007) estimerede på basis af data for 50 lande for perioden 1989-2004, at mellem 45 og 75 pct. af byr-

den ved selskabsskatten bæres af lønmodtagerne i form af lavere løn.

Hasset og Mathur (2010) fandt, at en stigning i selskabsskattesatsen på 1 pct. reducerer timelønningerne med 0,5-

0,6 pct. Hasset og Mathur (2006) fandt desuden, at lønningerne påvirkes mere af selskabsskatten i små lande.

Det

er i overensstemmelse med Harberger (2006), der argumenterer, at i små lande, der er pristagere på kapital- og

varemarkederne, bærer lønmodtagerne mere end den fulde byrde af selskabsskatten.

Liu og Altshuler (2013) påviser, at variation i den marginale effektive selskabsskat i USA over tid og på tværs af

brancher påvirker timelønningerne. Deres estimater viser, at en forøgelse af selskabsskatteprovenuet med 1$ redu-

cerer lønningerne med omkring 60 cent.

I et nyere studie udnytter Fuest et al. (2015) variation i lokale selskabsskattesatser i Tyskland til at estimere over-

væltning af selskabsskatten i lønningerne. De viser, at en stigning i selskabsskatten på 1 euro reducerer lønnin-

gerne med 56 cent. For virksomheder med lokal lønfastsættelse, hvor effekterne på lønningerne kan forventes at

indtræffe hurtigere, fandt de en markant større overvæltning; nemlig at en stigning i selskabsskatten på 1 euro redu-

cerer lønningerne med 1,21 euro. I et andet studie fandt Fuest et al. (2013) med en lignende metode, at en stigning i

selskabsskatten på 1 euro. reducerer timelønningerne med 77 cent.

Arulampalam et al. (2012) viste på baggrund af mikrodata for selskaber i 9 europæiske lande, at 49 pct. af byrden

ved selskabsskatten bliver overvæltet på lønmodtagerne. Arulampalam et al. pointerer, at dette kun omfatter den

direkte effekt på lønninger, mens indirekte virkninger via priser og øget produktivitet ikke er inkluderet i deres esti-

mat.

Et studie af Felix (2009) viste en meget stærk negativ sammenhæng mellem selskabsskat og lønninger.

Ifølge Felix

vil en 1 pct. stigning i selskabsskatten medføre et fald i lønningerne mellem 0,1-0,4 pct. Hertil estimerer hun, at inci-

densen ligger mellem 141-360 pct. Dette betyder, at en stigning i selskabsskatten på 1 USD vil medføre et fald i den

gennemsnitlige timeløn på mellem 1,41 til 3,6 USD. Tilsvarende viste et studie af Carroll (2009) at skatteincidensen

på lønmodtagerne ligger på ca. 250 pct.

Ebrahimi & Vaillancourt (2016) fandt, at en 1 pct. stigning i selskabsskatten medfører, at timelønnen i den private

sektor falder med 0,15-0,24 pct., hvor lønningerne vil falde mest for mindre selskaber.

Der er ligeledes en betydelig empirisk litteratur om incidensen af indkomstskat,

sociale bidrag og obligatoriske sociale sikringsordninger (mandated benefits).

Generelt viser litteraturen, at incidensen af beskatning af arbejdskraft er relativt

uafhængig af, om der er tale om indkomstskatter, der er pålagt lønmodtagerne,

eller fx sociale bidrag, der er pålagt virksomhederne.

Desai, M.A., F. Foley & J. Hines (2007). “Labor

and Capital Shares of the Corporate Tax Burden: International Evi-

dence”,

paper prepared for the International Tax Policy Forum and Urban-Brookings Tax Policy Center con-

ference on Who Pays the Corporate Tax in an Open Economy?, 18 December, 2007.

Hasset, K. & A. Mathur (2010), “Spatial

Tax Competition and Domestic Wages”,

Working Paper, december 2010

og Hassett, K., & A. Mathur (2006), “Taxes

and wages”,

American Enterprise Institute Working Paper 128.

Harberger, A. C. (2006), “Corporation Tax Incidence:

Reflections on What is Known, Unknown and Un-

knowable”, in: John W. Diamond and George R. Zodrow (eds.):

Fundamental Tax Reform: Issues, Choices, and

Implications,

Cambridge: MIT Press.

Liu, L. & R. Altshuler (2013), “Measuring

the Burden of the Corporate Income Tax Under Imperfect Com-

petition”,

National Tax Journal,

vol. 66(1), pp. 215-37.

Fuest, C., A. Peichl & S. Siegloch (2015),

“Do

higher corporate taxes reduce wages? Micro Evidence from Germany”,

IZA Discussion Paper No. 9609 og Fuest, C., A. Peichl & S. Siegloch (2013),

“Do

higher corporate taxes reduce

wages? Micro Evidence from Germany”,

IZA Discussion Paper

No. 7390.

Arulampalam, W., M. P. Devereux, & G. Maffini (2012),

“The direct incidence of corporate income tax on

wages”,

European Economic Review,

vol. 56(6), pp. 1038-1054.

Felix, R.A. (2009). “Do

State Corporate Income Taxes Reduce Wages”.

Economic

Review, Federal Reserve Bank

of Kansas City, vol. 94, no. 2.

Carroll, R. (2009), “Corporate

taxes and Wages: Evidence from the 50 States”,

Tax Foundation Working Paper No.

8, August 2009.

Ebrahimi, P. & F. Vaillancourt (2016), “The

Effect of Corporate income and Payroll Taxes on the Wages of Canadian

Workers”,

Fraser Institute, January 2016.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om beregningstekniske antagelser ift. selskabsskat, til finansministeren

Side 4 af 5

Den tidlige litteratur om incidens af skatter og afgifter gennemgås i Fullerton &

Metcalf (2002).

Gruber (1994) undersøgte incidensen af obligatorisk barselsydelse til ansatte i

amerikanske virksomheders og fandt 100 pct. nedvæltning i lønningerne til mål-

gruppen; kvinder i den fødedygtige alder og deres ægtefælle.

Gruber (1997) viste, at en reduktion i arbejdsgivers sociale bidrag i Chile fra 30

pct. i 1981 til 5 pct. i 1987 blev fuldt nedvæltet i højere lønninger.

Ooghe et al. (2007) fandt i et studie for seks europæiske lande, herunder Dan-

mark, at over halvdelen of sociale bidrag betalt af arbejdsgiverne nedvæltes i løn-

ningerne.

Gavrilova et. al (2015) undersøgte incidensen af arbejdsgiverbetalte so-

ciale bidrag i Norge og fandt, at en stigning i arbejdsgiverbidrag på 1 pct. fører til

et fald i bruttolønnen på 0,66 pct.

Korkeamaki og Uusitalo (2009) undersøgte en

regional reduktion i finakse arbejdsgivers sociale bidrag og fandt at lønningerne i

de omfattede regioner steg svarende til halvdelen af lempelsen.

En del af de empiriske studier af incidensen af sociale bidrag forfølger den empiri-

ske strategi med at sammenligne lønnen for en treatment gruppe, for hvem der

sker ændringer i de sociale bidrag, med en kontrolgruppe, hvor de sociale bidrag

ikke ændres. Disse studier finder generelt mindre end fuld lønnedvæltning for den

behandlede gruppe, hvis der ikke er en tæt sammenhæng mellem bidrag for ar-

bejdsgiveren og ydelsen for modtageren. Det er imidlertid ikke i modstrid med, at

der sker nedvæltning i det generelle lønniveau. Saez et. al (2019) viser således, at

en lempelse af arbejdsgivernes sociale bidrag for en bestemt gruppe af lønmodta-

gere nedvæltes i det generelle lønniveau for alle lønmodtagere, og ikke i lønnin-

gerne for treatment-gruppen specifikt.

Endelig er det i en række studier påvist, at afgifter på energi mv. anvendt i virk-

somhedernes produktion nedvæltes i lønningerne. Fx analyserer Fullerton og

Heutel (2007) incidensen af afgifter på produktionsinput i en generel ligevægtsmo-

del og viser, at input-afgifter dels overvæltes i forbrugerpriserne på andre varer og

Fullerton, D. & G.E. Metcalf (2002), “Tax Incidence”,

kapitel 26 i A.J. Auerbach og M. Feldstein (eds.),

Handbook of Public Economics,

Amsterdam, Elsevier Science B.V., pp. 1788-1839.

Gruber, J. (1994), “The Incidence of Mandated Maternity Benefits”,

American Economic Review

84 (3), 622–

41.

Gruber, J. (1997), “The Incidence of Payroll Taxation: Evidence from Chile,”

Journal of Labor Economics

(3), pp. 72–101.

Se Ooghe, E., E. Schokkaert & J. Flechet, (2003), “The incidence of social security contributions: An em-

pirical analysis”,

Empirica,

30(2), 81-106.

Se Gavrilova, E., F. Zoutman, A.-O.

Hopland & J. Møen (2015), ”Who

Pays for the Payroll Tax? Quasi-Experi-

mental Evidence on the Incidence of the Payroll Tax”,

CESifo working paper.

Korkeamaki, O. & R. Uusitalo (2008), “Employment and wage effects of a payroll-tax

cut

–

evidence from

a regional experiment”,

International Tax and Public Finance

16(6), pp. 753-772.

Saez, E., B. Schoefer & D. Seim (2019), “Payroll Taxes, Firm Behavior, and Rent Sharing: Evidence from a

Young Workers' Tax Cut in Sweden”,

American Economic Review

109 (5), pp. 1717-63.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om beregningstekniske antagelser ift. selskabsskat, til finansministeren

Side 5 af 5

dels nedvæltes i lønningerne under plausible antagelser.

Desai et al. (2004) fandt

ligeledes, at indirekte skatter ikke kun sænker lønmodtagernes realindkomst gen-

nem højere forbrugspriser, men at indirekte skatter påvirker investeringsniveaet

negativt, hvilket betyder, at en stigning i indirekte skatter ligesom selskabsskat vil

reducere produktivitet og lønninger.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Fullerton, D., & Heutel, G. (2007), “The general equilibrium incidence of environmental taxes”,

Journal of

Public Economics

91, pp. 571–591.

Desai, M.A., F. Foley & J. Hines (2004), “Foreign Direct Investment in a World of multiple Taxes”,

Journal

of Public Economics,

Volume 88, Issue 12, Pages 727-2744, December 2004.