Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2373200_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. februar 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 146 (Alm. del) af
3. februar 2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Det fremgår i svar på FIU alm. del - spørgsmål 384 (2019-20) tabel 3, at et loft
over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger over 7 mio. kr. vil medføre et
fald i de disponible indkomster på -0,06 pct. for alle i indkomstfordelingen. Vil
ministeren redegøre for, hvor mange personer, der er ansat i virksomhed med
cheflønninger over 7 mio. kr., og hvorfor også personer, der ikke er ansat i
virksomheder med så høje lønninger, også vil opleve en nedvæltning i lønnen?
Svar
Baseret på seneste tilgængelige data for lønmodtagerbeskæftigelse, er der ca. ¼
million ansatte i virksomheder, hvor mindst en person tjener over 7 mio. kr.
(2021-niveau),
jf. tabel 1.
Opgørelsen er forbundet med betydelig usikkerhed.
Tabel 1
Antal ansatte i virksomheder (CVR-numre), hvor mindst en person har tjent over 7 mio. kr. (2021-
niveau)
2017
2018
2019
-------------------------------- 1.000 personer --------------------------------
Antal ansatte
240
263
272
Anm.: Beregningerne er baseret på senest tilgængelige beskæftigelsesregister for lønmodtagere (BFL) fra ultimo
2017-2019. Der tages udgangspunkt i et lønbegreb svarende til den arbejdsmarkedsbidragspligtige løn. Løn-
nen for de beskæftigede indberetes af arbejdsgiver på månedsbasis. Månedlige lønninger er summeret til års-
basis for hver arbejder-arbejdsgiver observation. Personer, der har en samlet løn på 7 mio. kr. eller derover
inden for året kan hermed identificeres, hvorefter antallet af kollegaer kan optælles på baggrund af CVR-
numre. Det lægges til grund, at personer skal være i befolkningsregisteret (BEF) ultimo året. Observationer
med manglende oplysninger på person- og CVR-nummer er fjernet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det bemærkes, at én virksomhed kan anvende flere CVR-numre, hvilket bidrager
til, at antallet af ansatte i omfattede virksomheder undervurderes.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om beregningstekniske antagelser ift. selskabsskat, til finansministeren
Side 2 af 2
Et loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger over 7 mio. kr. øger den
effektive selskabsskat. Det må forventes, at byrden nedvæltes i det generelle lønni-
veau via investeringsforvridningen og lavere produktivitet, jf. besvarelsen af Fi-
nansudvalgets spørgsmål nr. 145 (alm. del) af 15. februar 2021. Det vil således
ikke alene være lønningerne for de ca. ¼ mio. ansatte i virksomheder, hvor en
person har en årsløn på over 7 mio. kr., der påvirkes, men lønningerne for alle
knap 3 mio. beskæftigede (inkl. offentligt ansatte) og via satsreguleringen ligeledes
alle overførselsmodtagere. Det bemærkes, at virkningen skønnes at svare til et be-
skedent fald i indkomsten på 0,06 pct.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister