Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. april 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 230 (Alm. del) af 17.
marts 2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Det fremgår af svar på FIU alm del - spørgsmål 145, at
”I
besvarelsen af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 384 (alm. del) af 28. september 2020 er de viste
fordelingsvirkninger i tabel 3 i overensstemmelse med Finansministeriet og
Skatteministeriets normale regneprincipper opgjort under den beregningstekniske
antagelse, at lønmodtagerne bærer hele byrden ved selskabsskatten via
investeringsforvridningen og den afledte virkning på produktivitet og det generelle
reallønsniveau.” Vil ministeren redegøre for følgende forhold. 1) Hvad er
baggrunden for denne
”beregningstekniske
antagelse”, at lønmodtagerne bærer
hele byrden ved selskabsskatten 2) Hvorfor antages det
”beregningsteknisk”
at
lønmodtagerne bærer hele byrden ved selskabsskatten, når det i svar på FIU alm
del - spørgsmål 150 i tabel 1 fremgår, at ud af de 11 studier, der henvises til, viser
7 af studierne, at skatteincidensen på lønmodtagere er under 100 pct.?
Svar
Spørgsmål
I besvarelserne af Finansudvalgets spørgsmål nr. 145-150 (alm. del) af 15. februar
er Finansministeriet og Skatteministeriets normale regneprincipper på
selskabsskatteområdet og ræsonementet bag principperne beskrevet. Som det
fremgår af besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 150 (alm. del) af 15.
februar 2021 er der en lang række forhold, der påvirker virksomhedernes
prissætning og lønpolitik mv. på kort sigt, hvilket gør det vanskeligt at påvise
virkningen af konkrete skatte- og afgiftsforhøjelser og -lempelser empirisk. Det er
imidlertid Finansministeriets vurdering, at bl.a. de refererede studier underbygger,
at lønmodtagerne i høj grad bærer byrden ved selskabsskatten.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk