FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om de økonomiske konsekvenser, såfremt der fra 2021 indføres et fradrag på grønne privatinvesteringer, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 (alm. del) af 15.

oktober 2020

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for økonomiske konsekvenser, såfremt der fra 2021 ind-

føres et fradrag på grønne privatinvesteringer lig det den svenske regering har fo-

reslået for 2021 (der henvises til pressemeddelelse fra det svenske finansministe-

rium af den 15 september 2021), herunder provenumæssige konsekvenser (hen-

holdsvis umiddelbart, efter tilbageløb samt efter tilbageløb og adfærd), konsekven-

ser på arbejdsudbud og BNP årligt frem mod 2025 samt varigt? Ministeren bedes

opgøre konsekvenserne såfremt fradraget indrettes med henholdsvis samme fra-

drag og skatteværdi som den foreslåede svenske ordning samt med samme skatte-

værdi og fradrag som den nuværende danske boligjobordning.

Svar

Finansministeriet har anmodet Skatteministeriet om bidrag til besvarelse af

spørgsmålet. Skatteministeriet har afgivet følgende besvarelse:

”Den foreslåede svenske ordning indebærer, at en række grønne privatinvesterin-

ger understøttes. Ordningen dækker såvel arbejdsløn som materialer og afviger på

denne måde fra den danske BoligJobordning, hvor der alene kan tages fradrag for

udgifter til arbejdsløn.

Indførelse af fradragsret for materialer vil medføre betydelige administrative ud-

fordringer med at afgrænse og kontrollere, hvilke materialer der kan godkendes til

at medgå til ”grønne privatinvesteringer”. Indkøb af materialer

til håndværksar-

bejde vil ofte indebære, at materialerne kan benyttes til en række forskellige opga-

ver, og der er derfor risikofor omfakturering til fordel for opgaver omfattet af den

foreslåede ordning.

Det lægges i besvarelsen til grund, at ordningen skal fungere som en separat ord-

ning, hvor gældende lofter alene vil dække investering i solceller, batterier til lag-

ring af energi samt ladestandere.

Indrettes fradragslofter og skatteværdi efter niveauet i henholdsvis den svenske

ordning og den danske BoligJobordning, vil tilskuddene se ud som præsenteret i

tabel 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om de økonomiske konsekvenser, såfremt der fra 2021 indføres et fradrag på grønne privatinvesteringer, til finansministeren

Side 2 af 3

Tabel 1

Foreslåede ordninger

Mio. kr. (2021-niveau)

Loft for fradrag

Maksimal skattebesparelse pr. person (DKK)

Svensk ordning

35.000

BoligJobordning

(inkl. materialer)

12.800

3.275

Tilskud pr. opgave (pct.)

Installation af solceller

Installation vedr. lagring af energi

Installation af ladestandere

25,6

Note 1: Besparelsen i den svenske ordning er maksimalt 50.000 SEK, der er omregnet med en kurs på 0,7.

Skatteværdien af fradraget i den danske ordning er i en gns. kommune 25,6 pct. i 2021. Skøn over

skattefradrag er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens registre, oktober 2020.

Kilde: Skatteministeriet.

Det skønnes med stor usikkerhed, at ordningen med lofter og fradragsværdi som i

den danske BoligJobordning, vil medføre et mindreprovenu efter tilbageløb på ca.

25 mio. kr. i 2021 stigende til ca. 170 mio. kr. i 2030,

jf. tabel 2.

Den svenske model indebærer større tilskud og skønnes med stor usikkerhed at

medføre et mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 60 mio. kr. i 2021 stigende til ca.

455 mio. kr. i 2030.

Tabel 2

Provenuvirkning ved indførelse af ny ordning for udvalgte private grønne investeringer

2021

Loft og skatteværdi efter dansk BoligJobordning

Umiddelbar provenuvirkning

Provenuvirkning efter tilbageløb

Loft og skatteværdi efter ny svensk BoligJobordning

Umiddelbar provenuvirkning

Provenuvirkning efter tilbageløb

-80

-60

-100

-75

-110

-85

-110

-85

-170

-130

-595

-455

-30

-25

-35

-25

-35

-25

-35

-25

-60

-45

-220

-170

2022

2023

2024

2025

2030

Kilde: Skatteministeriet og Energistyrelsens basisfremskrivning.

Der er ved de angivne provenuskøn ikke taget højde for, at eksisterende støtteord-

ninger kan begrænse anvendelsen af BoligJobordningen.

Ordningen afviger betydeligt fra den nuværende BoligJobordning, da der foreslås

også at gives fradrag for indkøb af materialer. Hertil kommer, at der er tale om

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om de økonomiske konsekvenser, såfremt der fra 2021 indføres et fradrag på grønne privatinvesteringer, til finansministeren

Side 3 af 3

store pristilskud, der mærkbart vil ændre på de relative priser. Disse forhold sam-

menholdt med, at der selv uden den foreslåede tilskudsordning vil være stor usik-

kerhed om udvikling i de private investeringer i ladestandere, solceller og lagring

af energi, indebærer, at der på nuværende tidspunkt ikke vurderes at være grundlag

for et kvantitativ skøn over adfærdsvirkningerne.

Provenuskønnet uden hensyntagen til adfærd vurderes overordnet at undervur-

dere finansieringsbehovet mærkbart. Det skyldes primært, at stor støtte særligt til

solcelleanlæg kan gøre investeringen attraktiv for en meget stor kreds af boligejere,

der ellers ikke ville have foretaget investeringen uden tilskud. Dertil kommer en

generelt øget risiko for, at større materialeudgifter omfaktureres til de pågældende

opgaver, at der kan opstå incitament til at øge prisen på installation af ladestandere

frem for løbende udgifter ved serviceaftaler, og at der kan opstå incitament til at

ændre på prissammensætningen for solceller og batterier for at give adgang til

større tilskud.

Ordningen vil indebære en positiv effekt på omfanget af private grønne investe-

ringer stigende med tilskuddenes størrelse.”

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister