Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2370640_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. april 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 225 (Alm. del) af 15.
marts 2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for baggrunden for den ændrede vurdering af behovet for
ekspansiv finanspolitik i forhold til Økonomisk redegørelse, december 2020,
hvoraf det fremgår at,
”den
planlagte finanspolitik vurderes passende afstemt med
økonomien, herunder også i kraft af de betydelige engangsforhold relateret til CO-
VID-19, som ligger uden for den strukturelle saldo”
Svar
Finansministeriets seneste skøn for den strukturelle saldo i
Økonomisk Redegørelse,
december 2020 blev opgjort til -0,4 pct. af BNP i 2021 svarende til en forbedring
på 0,1 pct. af BNP sammenlignet med vurderingen i august 2020,
jf. også besvarelsen
af Finansudvalgets spørgsmål nr. 221 (Alm. del) af 15. marts 2021.
På den baggrund har regeringen besluttet at afsætte yderligere 0,1 pct. af BNP (2,4
mia. kr.) i 2021 til håndtering af udfordringerne relateret til coronakrisen. Finans-
politikken tilrettelægges dermed fortsat til budgetlovens underskudsgrænse i 2021
med henblik på at understøtte genopretningen af dansk økonomi mest muligt in-
den for ansvarlige rammer
ligesom det blev planlagt i forbindelse med regerin-
gens finanslovforslag i august 2020,
jf. også besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr.
224 (Alm. del) af 15 marts 2021.
Det er et vigtigt finanspolitisk hensyn, at behovet for nye stimuli-tiltag løbende
vurderes og afstemmes med konjunkturudviklingen. Det gælder ikke mindst i den
aktuelle situation, hvor der er stor usikkerhed om udsigterne for dansk økonomi. I
den sammenhæng bidrager
udvidelsen af manøvrerummet (”krigskassen”) i 2021
til at dæmpe konsekvenserne for den økonomiske aktivitet af coronakrisen, herun-
der med et øget manøvrerum til fx områder af økonomien, der er særligt hårdt
ramt og til at håndtere COVID-19-relaterede indsatser.
Med venlig hilsen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om baggrunden for den ændrede vurdering af behovet for ekspansiv finanspolitik, til finansministeren
Side 2 af 2
Nicolai Wammen
Finansminister