Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2370647_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. april 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 222 (Alm. del) af 15.
marts 2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det er i tråd med budgetloven og hidtil prak-
sis, at planlægge finanspolitikken i indeværende finansår efter opdaterede skøn for
den strukturelle saldo i løbet af året, frem for skønnet på budgetteringstidspunktet
i august måned, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 3?
Svar
Regeringen planlægger løbende udgifts- og finanspolitikken inden for rammerne
af budgetloven, som er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.
Den økonomiske situation i forlængelse af udbruddet af covid-19 betyder, at rege-
ringen i forbindelse med tilrettelæggelsen af udgifts- og finanspolitikken for 2021
valgte at udnytte budgetlovens underskudsgrænse fuldt ud. Med afsæt i Finanslov-
forslaget for 2021 mv. blev underskuddet på den strukturelle saldo således skøn-
net til 0,5 pct. af BNP,
jf. Økonomisk Redegørelse,
august 2020. Efterfølgende er det
skønnede underskud på den strukturelle saldo reduceret til 0,4 pct. af BNP i for-
bindelse med vurderingen af de offentlige finanser i
Økonomisk Redegørelse,
decem-
ber 2020.
Den ekstraordinære situation, vi står i
med stor usikkerhed om smitteudviklin-
gen og udsigterne for dansk økonomi
betyder, at der løbende kan være behov
for at tilpasse udgifts- og finanspolitikken i takt med den sundhedsmæssige og
økonomiske udvikling. Det skal blandt andet ses i lyset af, at usikkerheden om ud-
viklingen i pandemien gør det vanskeligt at forudsige de konkrete udgiftsbehov,
der løbende opstår.
Det er afgørende for regeringen, at Danmark er rustet til at håndtere COVID-19,
og at vi fortsat har økonomisk spillerum til at kunne gennemføre de indsatser, der
skal til for at bringe Danmark bedst muligt gennem krisen. Derfor lægger vi nu op
til at øge krigskassen med 2,4 mia. kr. i 2021 ved at lempe finanspolitikken med
0,1 pct. af BNP, svarende til den skønnede forbedring af den strukturelle saldo i
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om, hvorvidt en eventuel forværring af skønnet for den strukturelle saldo vil medføre krav om modgående initiativer og en opstramning af finanspolitikken, til finansministeren
Side 2 af 2
forbindelse med vurderingen af de offentlige finanser i
Økonomisk Redegørelse,
de-
cember 2020.
Lempelsen sker inden for fortsat ansvarlige rammer for den økonomiske politik.
Med en lempelse på 0,1 pct. af BNP vil underskuddet på den strukturelle saldo
isoleret set øges til 0,5 pct. af BNP svarende til det, der var planlagt med i forbin-
delse med regeringens finanslovforslag for 2021 fra august.
Med lempelsen udnytter vi dermed det manøvrerum på 0,1 pct. af BNP, der er in-
den for budgetlovens underskudsgrænse i 2021.
I henhold til budgetlovens § 3
som der refereres til i spørgsmålet
aktiveres den
automatiske korrektionsmekanisme, såfremt det skønnede underskud på den
strukturelle saldo på baggrund af finanslovforslaget i august overskrider under-
skudsgrænsen med 0,5 pct. af BNP, dvs. ved et skønnet strukturelt underskud på
-1 pct. af BNP. Det fremgår blandt andet af bemærkningerne til § 3, at
….
der i pe-
rioden efter august ikke kan gennemføres beslutninger om tiltag, som vil have væsentlige negative
konsekvenser for den strukturelle saldo for det kommende finansår.
Bemærkningen sigter på at undgå en situation, hvor underskudsgrænsen kompro-
mitteres i den udgiftspolitiske tilrettelæggelse efter tidspunktet for fremlæggelsen
af finanslovforslaget. Med en lempelse på 0,1 pct. af BNP
der skal ses i lyset af
de særlige omstændigheder relateret til håndteringen af coronakrisen
planlægges
udgifts- og finanspolitikken som nævnt fortsat inden for rammerne af budgetlo-
vens underskudsgrænse i 2021.
Muligheden for at gennemføre nye tiltag i udgiftspolitikken efter august (uden at
kompromittere budgetlovens underskudsgrænse) skal netop ses i lyset af, at der
efter budgetlægningen kan være tale om en særlig situation, der tilsiger en ændring
i udgifts- og finanspolitikken.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister