Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2370646_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. april 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 223 (Alm. del) af 15.
marts 2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt en eventuel forværring af skønnet for den
strukturelle saldo i løbet af året, f.eks. fra -0,5 pct. til -0,6 pct. også vil medføre
krav om modgående initiativer og en opstramning af finanspolitikken, på samme
måde som et ændret skøn nu vurderes at give rum for en lempelse af
finanspolitikken?
Svar
Udgifts- og finanspolitikken tilrettelægges hvert år inden for rammerne af budget-
lovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP.
Den økonomiske situation i forlængelse af udbruddet af covid-19 betyder, at rege-
ringen i forbindelse med tilrettelæggelsen af udgifts- og finanspolitikken for 2021
valgte at udnytte budgetlovens underskudsgrænse fuldt ud. Med afsæt i Finanslov-
forslaget for 2021 mv. blev underskuddet på den strukturelle saldo således skøn-
net til 0,5 pct. af BNP,
jf. Økonomisk Redegørelse,
august 2020. Efterfølgende er det
skønnede underskud på den strukturelle saldo reduceret til 0,4 pct. af BNP i for-
bindelse med vurderingen af de offentlige finanser i
Økonomisk Redegørelse,
decem-
ber 2020.
I henhold til budgetlovens § 3 aktiveres den automatiske korrektionsmekanisme,
såfremt det skønnede underskud på den strukturelle saldo på baggrund af finans-
lovforslaget i august overskrider underskudsgrænsen med 0,5 pct. af BNP, dvs.
ved et skønnet strukturelt underskud på -1 pct. af BNP.
Det fremgår uddybende af bemærkningerne til budgetlovens § 3, at
det vil være au-
gustvurderingen af den strukturelle saldo for det følgende finansår, der lægges til grund for afgørel-
sen om spørgsmålet om en eventuel anvendelse af korrektionsmekanismen. Det betyder blandt
andet, at ændrede forhold efter opgørelsen i august med betydning for den strukturelle saldo for
det følgende finansår, f.eks ændrede skøn for statens indtægter eller ændrede skøn for statens ud-
gifter til indkomstoverførsler, ikke har betydning for spørgsmålet om en eventuel anvendelse af
korrektionsmekanismen. På baggrund af de hensyn, der ligger bag bestemmelsen, betyder det dog
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om, hvorvidt en eventuel forværring af skønnet for den strukturelle saldo vil medføre krav om modgående initiativer og en opstramning af finanspolitikken, til finansministeren
Side 2 af 2
ikke, at der i perioden efter august kan gennemføres beslutninger om tiltag, som vil have væsent-
lige negative konsekvenser for den strukturelle saldo for det kommende finansår.”
Såfremt ændrede skøn efter august medfører en svækkelse af den strukturelle
saldo ud over budgetlovens underskudsgrænse vil det således ikke have konse-
kvenser i form af et krav om en stramning af udgifts- og finanspolitikken i det på-
gældende år. I den situation vil der ske en korrektion af underskuddet i forbin-
delse med, at udgifts- og finanspolitikken for det kommende år i henhold til bud-
getloven skal planlægges inden for budgetlovens underskudsgrænse.
Muligheden for
under særlige omstændigheder
at gennemføre nye tiltag i ud-
gifts- og finanspolitikken efter august vil være til stede, så længe underskudsgræn-
sen ikke kompromitteres,
jf. også svar på finansudvalgets spørgsmål 222 af 15. marts
2021.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister