Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2270425_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. oktober 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 22 (Alm. del) af 15.
oktober 2020
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de udgiftsmæssige konsekvenser, såfremt der gæl-
dende fra finansåret 2021 blev indregnet et ti-års glidende gennemsnit for produk-
tivitetsstigningen i de private serviceerhverv, den årlige pris- og lønopregning af
statslige driftsbevillinger og statsvirksomheder?
Svar
Den årlige pris- og lønopregning af finanslovforslaget har til hensigt at sikre, at de
statslige institutioners rammer kompenseres for pris- og lønudviklingen. Pris- og
lønopregningen af finanslovforslaget til kommende finansårs priser tager udgangs-
punkt i skøn for pris- og lønudviklingen, herunder et revideret skøn for pris- og
lønudviklingen i indeværende år.
Det forudsættes i svaret, at den gennemsnitlige produktivitetsstigning kun trækkes
fra lønopregningen. Dette er på baggrund af, at lønudviklingen kan forudsættes at
være betinget af produktivitetsudviklingen
1
, mens prisudviklingen som udgangs-
punkt ikke afhænger af produktivteten i økonomien.
Lønopregningen af de offentlige budgetter foretages ved brug af det statslige løn-
indeks, som anvendes til opregningen af bevillinger til lønudgifter, pensionsudgif-
ter mv. Det baseres på Finansministeriets skøn for virkningen af de statslige over-
enskomstaftalte lønstigninger på de offentlige budgetter.
Der afgrænses i det nedenstående regneeksempel til de statslige driftsbevillinger
og statsvirksomheder på udgiftsbudgettet, idet indtægtsbudgettet ikke indgår i den
årige tekniske pris- og lønopregning af finanslovforslaget. Der afgrænses derud-
over til bevillinger, der pris- og lønopregnes med det statslige lønindeks, dvs. ho-
vedsageligt bevillinger til aflønning af ansatte
2
.
1
2
Reallønnen kan forudsættes blandet andet at være givet ved den marginale arbejdskraftsproduktivitet.
Der indgår desuden driftsbevillinger og bevillinger til statsvirksomheder, der pris- og lønopregnes med det
generelle pris- og lønindeks, der består af et vægtet gennemsnit af det statslige lønindeks og forbrugerprisin-
dekset.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om de udgiftsmæssige konsekvenser, såfremt der gældende fra finansåret 2021 blev indregnet et ti-års glidende gennemsnit for produktivitetsstigningen i de private serviceerhverv, til finansministeren
2270425_0002.png
Side 2 af 3
Af tabel 1 fremgår et hypotetisk statsligt lønindeks for 2021, hvor den gennem-
snitlige produktivitetsstigning i de private serviceerhverv ekskl. søtransport
3
i
2009-2019 er fratrukket indekset. Dette giver anledning til et hypotetisk statsligt
lønindeks for 2021 på 0,1 pct. (niveaukorrigeret).
Tabel 1
Hypotetisk statsligt lønindeks korrigeret for gennemsnitlig produktivitetsstigning
Pct.
Faktisk statsligt lønindeks (samlet opregning)
Gennemsnitlig produktivitetsvækst, 2009-2019
Hypotetisk statsligt lønindeks fratrukket produktivitet
Forskel, faktisk og hypotetisk statsligt lønindeks
2021
1,4
1,3
0,1
-1,3
Kilde: Danmaks Statistik, Forslag til finanslov 2021 og egne beregninger.
I tabel 2 er der opstillet et regneeksempel, hvor de statslige driftsbevillinger og be-
villinger til statsvirksomheder, der lønopregnes, reduceres svarende til reduktionen
af det hypotetiske statslige lønindeks. Det giver anledning til statslige mindreudgif-
ter på omtrent �½ mia. kr. årligt i 2021-2024 på finanslovforslaget for 2021.
Tabel 2
Regneeksempel for hypotetisk statsligt provenu ved lønopregning med hypotetisk lønindeks på
finanslovforslaget for 2021
Mia. kr. , 2021-priser
Udgiftsbase
Statsligt provenu
2021
38,8
0,5
2022
37,0
0,5
2023
36,3
0,5
2024
35,8
0,5
Anm.: Der afgrænses til statslige driftsbevillinger og bevillinger til statsvirksomheder, der lønopregnes med det
statsige lønindeks eller det generelle pris- og lønindeks. For det generelle pris- og lønindeks indebærer den
hypotetiske beregning, at indekset reduceres med 0,9 pct.-point.
Kilde: Forslag til finanslov 2021 og egne beregninger.
Fra pris- og lønopregningen af finanslovforslaget for 2022 og frem ville der være
et yderligere årligt bidrag af at fratrække produktivitetsstigningen i lønopregnin-
gen.
Med venlig hilsen
Søtransport ekskluderes, da det er en kapitalintensiv branche, der i høj grad påvirkes af internationale for-
hold. Produktivitetsstigningen måles som bruttoværditilvæksten.
3
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om de udgiftsmæssige konsekvenser, såfremt der gældende fra finansåret 2021 blev indregnet et ti-års glidende gennemsnit for produktivitetsstigningen i de private serviceerhverv, til finansministeren
Side 3 af 3
Nicolai Wammen
Finansminister